Profile
Blog
Photos
Videos
Så lykkedes det både at få strøm på comouteren og få internet adgang, så nu må jeg hellere se at få uploaded mens det er muligt:-)
Onsdag den 18. december 2013
Sightseeing
Jeg vidste, at vi kunne regne med DMI - som lovet var det sol fra en skyfri himmel da vi vågnede. Vækkeuret var sat til 6.30, da vi havde en lang dag foran af os. Efter morgenmaden tog vi færgen til Hongkong øen. Turen varede kun i 5 min. Disse færger er de samme der har sejlet der i 100 år og ser også ud derefter - men over kom vi. Vi gik turen til Peak Tram, som er et gammelt tog, der kører direkte op af bjergskråningen. Her ligger Victoria Peak, som er Hongkong øens højeste udsigtspunkt. Der var heldigvis ikke så meget kø, da vi ankom forholdsvis tidligt, men desværre, så kunne vi ikke betale med kreditkort, og måtte derfor sende Henning ud på en tur og finde en bank. I kø igen og så kom vi af sted. Så vidste det sig at toget havde motorproblemer og vi måtte vente igen. Endelig fandt toget vejen til toppen. Aldrig har vi kørt i noget så stejlt, men en sjov oplevelse. På toppen var der selvfølgelig et shopping center (hvor er der ikke det i Hongkong) og vi fik taget de vildeste billeder og købt en magnet til arbejdet og andre småting. Tilbage til hotellet og hente vores tasker, spise frokost og så videre til lufthavnen for check-in.
Vi tog en taxa til den cable car, der kører op til Den Store Buddha. Det var ligesom en kabinelift når vi er på skiferie. Turen var knap 6 km og skulle vare omkring 25-30 min., men desværre så besluttede den at gå i stå, da vi hang allerøverst oppe og Mathias netop havde proklameret, at han skulle tisse. Der hang vi så og turen blev forlænget med 20-30 minutter, hvilket er meget lang tid når man hænger 100 meter oppe i luften og det blæser og er hundekoldt. Vi tog de omkring 295 trin op til Buddhaen, fik taget de obligatoriske billeder, købt diverse små souvenirs, set et flot tempel og så tog vi ellers en taxa tilbage til lufthavnen. Vi havde ikke rigtig mod på at tage bjergbanen ned igen, da vi alle var godt gennemkolde.
Vi skal flyve kl. 21.15 og afsted til Cairns, Australien med os.
Opsummering af Hongkong:
Det har været en fantastisk oplevelse, imponerende udsyn fra hotellet, hjælpsomme mennesker osv. Det kan næsten ikke beskrives hvor fantastisk en udsigt der var. Kan kun sige at 3 dage ingenlunde er nok. Den første fik vi ikke så meget ud af, fordi vi var trætte. Så på trods af to dage med heldagsregn har det været en kæmpe oplevelse. Næste gang skal der mere tid i kalenderen og mange flere penge at shoppe forJ. Et kæmpe plus er også deres tog/metro system. Meget nemt og overskueligt at finde rundt i - de er heldigvis gode til også at skrive tingene på engelsk, for ellers har man jo ikke en jordisk chance for at finde noget. Hongkong har også et fantastisk "gå gennem byen tørskoet" system. Mange centre/stationer/bygninger er forbundet, så man går i lange flotte glasgange fra den ene af byen til den anden.
Torsdag den 19. december 2013
Autocamper
Ak ja, endnu en morgen, hvor man er fuldstændig smadret i kroppen af at have tilbragt natten i et flysæde. Ankomst Cairns kl. 6.30 og vi kan først hente camperen kl. 10, så vi tilbragte et par timer i ankomsthallen og tog så en taxa til udlejningsfirmaet. Vente vente vente på at klokken blev 10. Heldigvis eller uheldigvis var der jo 30 grader og vi ikke rigtig påklædt til den varme, men det gik. Endnu engang blev vi opgraderet til en bedre model end den vi havde booket, så i stedet for at bøvle med opredning af senge hver aften, har vi fået en med fast seng - dejligt. Man ved slet ikke hvor meget det betyder, før man har stået i det. Nå men vi fandt et supermarked, fik handlet det der stod på den medbragte liste og afsted ud i byen og finde campingpladsen. Nu lyder det jo meget nemt alt sammen, men husk lige på, at denne camper er over 7 meter lang så det er ikke en man lige vender rundt med og så skal man også lige huske, at køre i den forkerte side af vejen - altså den venstre side hernede. So far so good.
Børnene hoppede direkte i poolen og blev kølet af og så faldt de omkuld kl. 16.
Fredag den 20. december 2013
Sejltur på The Great Barrier Rief - eller ikke
Vi havde hjemmefra booket og betalt en sejltur og børnene glædede sig meget til at komme ud og sejle og især til at snorkle. På billetten stod der afgang kl. 8.30, men desværre havde vi lidt problemer med at finde det rigtige sted og da vi kom frem kl. 8.32 var det for sent - skibet var sejlet. Øv bøv. Heldigvis var der en meget sød dame, som sagde, at vi kunne få ændret vores billetter til dagen efter. Så stod vi der og havde hele dagen for os, men da vi havde lagt planer for dagen efter så måtte vi jo flytte rundt på dagene, hvilket betød, at vi skulle tilbage til pladsen og hente camperen. Vi besluttede at gå de 3 km. tilbage til pladsen, men med 30 graders varme og med en fugtighed på 100% fortrød vi hurtigt den handling. Heldigvis fangede vi en taxa. Undervejs blev der også tid til en badetur i en Lagoon, der ligger midt på Esplanaden.
Tilbage på pladsen fik vi pakket vognen sammen. Det er en handling, der tager lidt mere end 5 minutter, da intet må stå fremme eller løst i vognen, for så vælter det rundt når man kører.
Vi havde besluttet at køre mod Cape Tribulation, hvilket er et kæmpe regnskovsområde 100 km nord for Cairns. For at komme frem kørte vi gennem de smalleste hårnålsving med vores kæmpebil og gennem Port Douglas afløser den ene hvide sandstrand den anden.
Første stop var en times sejltur på krokodillefloden. Her så vi tre krokodiller, 2 store en og lille baby krokodille som lå og solede sig. Føreren af båden var en ældre herre som var opvokset i området og kunne fortælle en masse historier - meget spændende og fascinerende.
Videre derfra og med en lille kabelfærge endnu dybere ind i regnskoven, kom vi på en vandretur. Turen forgik på opsatte gange gennem skoven og med udsigtspunkter helt oppe ved trætoppene.
Vi var tilbage på pladsen kl. 19.30 godt trætte og klar til at lave aftensmad.
Lørdag den 21. december 2013
Sejltur på The Great Barrier Reef
I dag nåede vi så frem til tiden. Vi hoppede om bord og afgang 8.30. Hvad jeg ikke vidste var, at turen tog 2½ times sejllads før vi var fremme Michaelmas Cay og kaptajnen straks sagde, at det det bliver nok lidt en "hård" tur derud. Så med 2 søsygepiller i maven og en fin lille hvid pose (læse: brækpose) i lommen var jeg ved godt mod da starten gik. Det varede dog ikke længe……….Puha og jeg der bliver dårlig bare vi skal med færgen til Helsingborg. Personalet havde advaret mod at gå ned på toilettet hvis man var dårlig for kvalme og små lukkede rum i bunden af et skib, der gynger - ikke en god kombination. Men da naturen kaldte, var jeg nødt til at gå derned og jeg kan bare konstatere, at hun havde ret - ikke en god kombination.
Jeg endte ude på dækket af Catamaranen og lå der i blæsten og forsøgte at overleve indtil vi var fremme. Vi fik udleveret våddragter, snorkler og masker og blev hentet af en lille båd og sejlet ind til den hvideste sandstrand, hvor vi snorklede i det helt turkisblå vand. Tilbage på båden og have frokost og så lige en tur med en Semisub, hvor man sidder nede i bunden af en båd med glas, så man rigtig kan se hele koralrevet. Vi fik også set flere skildpadder. Vi nåede også en sidste tur ind og snorkle inden den frygtede tur gik tilbage mod Cairns. To nye piller i maven og jeg var klar. Jeg lå derfor i 2½ time ude på dækket og overlevede nogenlunde.
Børnene ville gerne forbi på Esplanaden igen og bade inden turen gik tilbage til pladsen. I går fik vi købt en adapter, så vi igen kan få ladet Ipads, telefoner, computer og tandbørste op. Helt mærkeligt ikke at være afhængig af noget som helst. Jeg har ikke engang et ur med og når man så heller ikke har en telefon, ja så når man det man når.
Det har været en fantastisk dag, men har svoret, at jeg aldrig skal ud og sejle mere, men så var det at jeg her til aften sad og bladrede i vores rejsemappe og fik set, at jeg dælme har booket endnu en heldagstur den 26.12.13 - kan næsten ikke vente.
Vores nye undervandskamera har været i spil hele dagen, men vi har endnu ikke set på resultatet. Jeg håber, at jeg i morgen kan få lagt nogle billeder op.
Her på campingpladserne er der ikke fri Internet, så vi har kun x MB at deles om og når underne også gerne lige vil spille lidt, ja så ved man jo godt hvem der kommer i sidste rækkeJ.
Søndag den 22. december 2013
Første lange køretur
Der er altså ikke meget jul over 30 graders varme og selvom australierne gør et forsøg på at pynte op, så er det ligesom om, at det ikke helt virker - i hvert fald ikke set med danske øjne. Det er svært at se lyskæden der blinker, når solen står højt på himlen.
I dag var det så første gang, at vi skulle ud på en længere strækning, omkring 350 km. Det tog knap 4 timer inkl. frokostpause. Børnene sidder i en siddegruppe lige bag ved os, og de får tiden til at gå med gådebøger, spil og diverse opgaver. Det virker som om, at de hygger sig meget godt, selv om timerne på vejen kan virke lange.
Inden afgang fra Cairns blev jeg overfaldet en kæmpe fugl, sådan føltes det. Jeg nåede aldrig at se, hvad det var, men noget rørte ved mit hoved flere gange, men jeg var på vej til receptionen for at checke ud. Jeg måtte sætte i løb og vifte med armene rundt om hovedet. Jeg undlod dog at skrige af hensyn til eventuelle omkringværende medborgere, ville jo ikke virke som om jeg ikke havde styr på det.
Vi er nu ankommet til Townsville, en kedelig by. Campingpladsen er fin og med stor pool med rutschebane. Vi lavede mad og spiste oppe i det åbne køkken på pladsen. Mens vi spiste tog vi billeder af to små firben som sad på væggen. De er jo meget søde - på afstand. Jeg er altså ikke god til alle de kryb og ungerne synes det er evig morsomt at drille mig, sige lyde og lign. så jeg skriger og hopper en halv meter over jorden. Bare det at skrive om det her, så begynder det at klø over hele kroppen.
Da vi var færdige med at spise, heldigvis, for ellers havde jeg ikke fået mere mad, opdagede vi, at disse små søde firben var over det hele i loftet. Så fik jeg ellers travlt med at komme ud, det kan godt være at to er søde men når det ligefrem er mange af dem, så er de ikke så søde mere.
- comments