Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det endnu engang tid til at blogindlæg.
I Hoi An er den eneste attraktion, til min store glæde, de mange skrædderbutikker som laver flot tøj til ingen penge. Så dagene blev brugt på daglige ture til skrædderen, og film på computeren. Alt i alt fik jeg købt for ca 10. mio. Lidt forkælelse skal der være plads til. ;)
Vi fik afprøvet endnu en sovebus, og var igen heldige at få to køjer ved siden af hinanden. Dog var vi knap så heldige at få en larmende baby i køjerne under os. I starten var der ingen melidenhed med den møgirriterende lille unge, og dens utrolig uvidende forældre, men efterhånden som de lokale blev ved med at give dem plasticposer, og lugten i bussen skiftede fra at lugte af gammel sved til lugten af mavesyre, så synes vi dog at det var okay at den lille dreng græd.
I bussen fra Hoi An til Hue fik vi pladser ved siden af et meget forelsket par, og tænkte at der nok ikke gik længe før de sad på skødet af hinanden. Konklussionen kom hurtigt. Et kærestepar der ikke mødte ret meget andet end hinanden på den tur. Det viste sig at de også skulle videre til Hanoi, og da vi efter de 14 timer i sovebussen skulle finde et sted at bo i Hanoi, fandt vi ud af at de faktisk var ret imødekommende, og nede på jorden. Så vi delte en taxa og kom til Central Backpackers hvor vi endda fik senge i samme dorm. Om aftenen fik vi drukket det fantastiske gratis øl som hostlet tilbød fra 20-21. Tobias som endnu ikke er den store ølentusiast, synes endnu mindre om øllen her, som smagte lidt som om de havde blandet 3 liter vand i 3 liters øl. Desværre lukker nattelivet ret hurtigt i Hanoi, så vi var tidligt tilbage i sengene.
De efterfølgende dage blev brugt på de seværdigheder vi nu magtede, som vil sige ret få, og ellers slappet af og snakket med den meget vilde og til tider skøre amerikaner Sarah, som også boede på værelset.
Efter lang tids søgen fandt vi også en ny iPod til mig, da jeg har været så smart at smide den anden væk. Endnu en ting som åbenbart ikke er god nok for Sofies underbevidsthed.
Nu venter der 24 timer i en siddebus, for turen går til Laos' hovedstad Vientiane. Vi ser frem til at ankomme, men selve turen måtte godt være et overstået kapittel.
- comments