Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen.. Undskyld vi ikke er saa gode til at opdatere bloggen - men det skal forstaas som at det er fordi vi har det sjovt :)
Naa, men vi kom paa en bus fra Hanoi. Vi blev hentet i en minibus fra vores hotel og deri var en masse andre turister som ogsaa skulle til Viantienne i Laos. Vi gik ud fra, at denne minibus ville koere os til den store bus, men pludselig stoppede minibussen i en ghetto midt i en byggeplads. Vildt forvirrede blev vi javet ud af bussen og han forsoegte med fagter at fortaelle os at vi skulle gaa hen ad den (mega skumle) vej. Vi gik (loeb) allesammen hen ad vejen i en gruppe, og heldigvis holdt der en bus lidt laengere henne. Vi fik vores bagage ind i bussen, men blev forment adgang ind i bussen. Meget underligt taenkte vi, men efter lidt tid gik vi alligevel ind i bussen og folk tog de saeder de havde lyst til - bussen var tom og vi havde ingen pladser... Bussen satte i gang og en mand kommer og siger til mig (Simone) som sidder foran i bussen og siger at jeg skal saette mig ned bagi. Jeg siger til ham at jeg bliver koeresyg, og han insisterer paa at jeg gaar ned bagi. Jeg proever igen at forklare mig, men her tager han fat i min arm og hiver mig ud i gangen. Det skulle jeg ikke nyde mere af saa jeg satte mig ca. midt i bussen blandt de andre turister. Lidt efter kommer samme mand ned og raaber: "everybody stand up!!" i et meget ubehageligt tonefald. Vi kigger forvirret paa hinanden og han gentager sig selv. Vi rejser os ligesaa stille og saa raaber han: "everybody sit in back" og han ser meget aggressiv og ond ud. Det gad vi selvfoelgelig ikke, for der var ikke andre med bussen, hvorfor skulle vi saa sidde bagi? Men det endte med vi satte os derned, fordi han truede med at saette os af, hvis vi ikke gjorde det. Normalt ville man taenke "saa hellere saettes af end behandles saadan", men det var midt om natten og vi anede ikke hvor vi var + vi havde brug for at komme til graensen fordi vores visa allerede var udloebet. Saa vi adloed ham allesammen, med undtagelse af en pige, som bare ikke ville hoere efter hvad han sagde. Saa forsoegte han at tage fat i hende / slaa hende, og saa gad vi ikke mere og satte ham paa plads (eller, fyrene gjorde - han var en meget lille fyr til sammenligning med dem). Det var meget ubehageligt under hele busturen og vi blev flere gange truet med at blive sat af. Bl.a. da vi aabnede vinduet (der var ingen air con). Men turen kan man sige bragte gruppen af turister taettere sammen. Noget af det vi fandt mest maerkeligt var, at da der kom lokale paa bussen og de kunne sidde foran, saa ignorerede de fuldstaendig den maade vi blev behandlet paa. Det foeltes meget ubehageligt og racistisk og han ville ikke kunne vaere kommet asted med det i Danmark.
Men vi ankom uskatte til Viantienne og fandt efter en dels soegen et meget dyrt hotel, som var det eneste der havde frie vaerelser. Kvaliteten levede dog absolut ikke op til prisen, og det var vi ikke glade for, naar vi nu endelig skulle betale saa meget for vaerelset... Den naeste morgen tilbragte vi paa Skandinavisk bageri sammen med to svenskere vi foerst moedte i Halong Bay og senere i den skaebnesvangre bustur. Men tiden loeb fra os og vi maatte loebe hen til et travel center hvor vi koebte billetter til en bus til Vang Vieng, som koerte ti min senere. Vi naaede heldigvis det hele, og kort efter sad vi igen i en bus. Denne tur gik god noget bedre og behandlingen var absolut acceptabel. Vi ankom til Vang Vieng og moedte straks to fyre som vi ogsaa kendte fra Halong Bay. De fortalte os hvor det var godt og billigt at bo, og ikke mindst hvad der skete om aftenen.
Vi tilbragte aftenen sammen med dem, og de viste os de gode steder at faa "free buckets". Naeste dag stod paa afslapning og endnu en bytur. Vi traengte i den grad til at slappe af efter en masse dage 'on the road', saa vi blev her i et par dage. En af de ting som Vang Vieng er kendt for, og som tiltraekker mange backpackere er "tubing". Man koeber en 'badering' og bliver koert 3 km op ad floden og derfra flyder man ellers tilbage til byen, og har mulighed for at lave stop ved de mange barer undervejs. Paa tubing kan man desuden proeve 'swings' som svinger en ud i vandet. Der er ikke saa meget security paa disse swings, saa det gaelder om at ramme rigtigt uden om sten og klipper. Der er ogsaa mud-volley, som bare er volley i en stor mudderpoel hvor du ikke kan bevaege dig. Det var alt sammen rigtig sjovt og man moedte en masse fede mennesker, som man ogsaa moedtes med om aftenen. Vi tilbragte deusden dagene med dejlig mad paa de lokale resturanter som viser "Friends" fra morgen til aften.
Da det var tid til at drage videre fra Vang Vieng fandt vi en bus til Luang Prabang. Vi fandt et laekkert hotel og naeste dag var vi ude at sightsee. Vi saa et tempel som var hoeoeoejt oppe paa et bjerg, national museet hvor vi ogsaa saa en stor groen slange! Vi fandt et rejsebereau og bookede homestay i en landsby.
Den naeste dag drog vi til homestay med en guide og blev glaedeligt overraskede da vi fandt ud af, at det kun var os to der skulle med og ikke en stor gruppe. Vi blev sat af og skulle gaa lidt hen til landsbyen. Bl.a. skulle vi over en midlertidig bro, der saa ud som om den ville falde sammen hvert sekund det skulle vaere. Vi blev vist ind i huset hvor vi skulle bo med en familie og de virkede rare, men kunne slet ikke tale engelsk. Vi chillede lidt i huset og gik saa en tur i landsbyen. Her saa vi bl.a. skolen som var lukket, men der var alligevel nogle boern der. Vi legede 'spark til stenen' og de fandt det yderst morsomt. Der kom flere boern til og de ville allesammen gerne lege med os - vi kunne bare ikke tale sammen, men det lod de til at vaere ligeglade med. Vi gik tilbage til huset efter et par timer, vaesentlig mere beskidte for boernene var ikke ligefrem rene. Vi spiste aftensmad og gik i seng umiddelbart efter vi havde gaaet endnu en tur i landsbyen. Vores familie var hele tiden meget optagede af deres fjernsyn som koerte konstant paa et eller andet thai program om de demonstrationer der foregaar i Bangkok lige nu. Da vi var ved at goere os klar til at gaa i seng, var der pludselig en gigantisk edderkop inde i vores myggenet - skrigende sprang vi ud og vores guide og konen maatte faa edderkoppen ud. Og den VAR altsaa stor - men de fortalte os heldigvis at den ikke var giftig. Det betoed dog at jeg (Helene) ikke sov det meste af natten, for hvad nu hvis der var flere dyr?!
Om morgenen fik vi en beskeden morgenmad og derefter tog vi i skole. Vi skulle undervise en 4.+5. klasse i engelsk. Det var meget svaert da de INTET forstod, og oven i koebet bruger et andet alfabet. Vores guide deltog heldigvis ogsaa i undervisningen og kunne oversaette det meste. De fandt det desuden ogsaa meget sjovt at forsoege at laere os lao. Jeg (Helene) foelte det var ligesom at vaere i skole igen, puha.. Efter et par timer skulle de have middaspause og vi skulle ogsaa videre. Vi fik noget meget lokalt nuddelsuppe og derefter tog vi tilbage til Luang Prabang, dog med et stop paa det kinesiske marked. Om aftenen tog vi en bus til Thailand (Houxay eller saadan noget) og busturen har vaeret en af de bedste indtil videre. Den var slet ikke fyldt saa vi kunne have to saeder hver og ligge ned og sove. Fra graensen fik vi minibus til Chang Mai hvor vi har fundet et fint lille hotel.
- comments