Vi fandt heldigvis et hotel i Saigon, hvor vi overnattede - selvom vi travede laenge frem og tilbage for at finde et som levede op til vores europaeiske forventninger og backpacker budget :) Naeste dag tog vi til Chu Chi tunnels hvor vi saa hvordan vietnamesiske gourillaer havde kaempet mod amerikanerne. Tunellerne var meget god gemt og ogsaa meget smaa. Vi fik lov at loebe gennem nogle af tunellerne og der var meget trangt og det var stressende fordi vores lokale guide blev ved med at raabe ' quick quick quick ' . Vi fik desuden jord over det hele. Bagefter fik vi lov at smage noget af det mad de spiste paa det tidspunkt. De sagde det skulle smage som kartoffler - men det gjorde det ikke. Og deres saakaldte te smagte forfaerdeligt.

Da vi kom tilbage til Saigon tog vi bussen til Mui Ne hvor vi glaedede os til et par dage paa stranden. Vi ankom om aftenen og stilte vores backpacks paa et hotel, hvorefter vi gik paa jagt efter et ledigt vaerelse. Det var en stoerre opgave end vi havde regnet med! Vi aendte med at vade rundt gennem Mui Ne i flere timer. Til sidst gik vi tilbage til vores backpacks og vi fik paa dette hotel lov at dele en enkelt seng. Det var meget taet og meget varmt og larmen fra trafikken vaekkede os flere gange.

Naeste dag skiftede vi vaerelse og kom om paa strandsiden, som skulle vaere mere stille om natten. Vi fik desuden hvert vores vaerelse. Vi noed de naeste par dage paa stranden. Vi tog nogle motorcykler til en oerken, som vi ikke forventede det vilde af. Men da vi ankom, var der virkelig en fantastisk smuk oerken og havde det ikke vaeret for alle de andre turister, kunne man godt have foelt at man var i Sahara.

Vi tog bussen videre til Da Lat. En lang koeretur paa meget humblede og daarlige veje. Ofte koerte vi af vejen for ikke at gaa i staa nede i et hul. Da Lat var overaskende kold men ogsaa meget smuk. Vi udforskede byens lokale marked med levende dyr og en masse butikker. Dagen efter lejede vi motorcykler og koerte rundt til de forskellige sights, bl.a. crazy house og Danatala waterfall. Vi tror ogsaa vi saa ' the love valley '. Paa den lokale busstation fandt vi billetter videre til Nha Trang. Vi forventede meget lidt af bussens kvalitet, men blev positivt overraskede da vi endte i en luksusbus med masser ar benplads og ryglaen der kunne laegges ned. Wee.

I Nha Trang koebte vi togbilletter til Hue og tilbragte ellers dagen med at gaa rundt og se byen. Vi tog toget om aftenen og kom i kupe med to maend som vi spillede kort med til vi skulle i seng. Ret sjovt at forsoege at spille kort sammen, naar man ikke kender spillet, og ingen taler det samme sprog.

Vi ankom til Hue om morgenen og bestilte straks billetter videre til Hanoi. Vi lejede en motorcykel og koerte byen tynd. Vi besoegte ' the forbidden purple city ' hvor kejseren engang boede. Vi havde meget sjov ud af, at foelge efter og smuglytte til andres engelsktalende guider. Billig maade at laere historien om de forskellige bygninger. Vi besoegte ogsaa ' the royal tombs ' og en pagoda (tempel).

Om aftenen tog vi igen toget. Denne gang en mere beskidt kupe som vi delte med en familie med en baby. Denne baby havde mareridt hele natten hvilket medfoerte konstant skrigen. Paa et tidspunkt efter vi naesten var faldet ud af vores senge midt om natten, mistaenkte vi togpersonalet for at have koblet vores vogn af. Meget underlig fornemmelse, men vi koerte heldigvis videre igen 15 min senere. Uden meget nattesoevn ankom vi til Hanoi hvor vi mere eller mindre tilfaeldigt fandt backpacker street og et dorm room vi kunne overnatte i. Vi lejede motorcykler og koerte rundt i Hanoi. Samme sted som vi bestilte motorcykler koebte vi billetter til Vientiaene i Laos. For vi har nemlig kun visum til den 28. feb., og ville ikke risikere at der ikke var flere busbilleter naar vi kom hjem fra Halong Bay. I Hanoi saa vi Ho Chi Minhs mosuleum og hele omraadet omkring. Ellers ledte vi laenge efter museum of ethonology, men fandt det aldrig. Vi har moedt flere som var lige saa lidt succesfulde som os, saa det kan ikke vaere de geografiske evner der drillede. Paa bredden af 'westlake' proevede vi den lokale specialitet 'hot pot'. Takket vaere de andre gaester fandt vi ud af, hvordan man skulle tilberede og spise denne ret - det var ikke saa let endda. Tjeneren forstod ikke hvad vi sagde, og prisen blev en helt anden end den aftalte. Men vi maatte jo bare smile og tage det som en af de dyrere oplevelser.

Naeste dag tog vi til Halong Bay. Vi kom om bord paa en baad og fik vores foerste maaltid bestaaende af ris, fisk, ris, tofu, springroll, spinat og ris. Vi blev sat af ved en grotte som i sig selv var meget smuk, men den var oplyst af mange farvestraalende lamper, som gjorde den lidt kunstig efter vores mening. Tilbage paa baaden hoppede flere i vandet, men det var desvaerre ikke saa varmt. Saa Helene og jeg tog os en tur i kajak i stedet for. Derefter kunne vi nyde vores velfortjente aftensmad som endnu engang bestod af ris, fisk, ris, tofu, springroll, spinat og ris. Vi fik uddelt hvor vores smaa kahytter der lugtede meget indelukket. Simone ville derfor lufte ud, men det resulterede i, at Helene maatte uddrive kakelakker fra vaerelset. Vi overnattede paa baaden og morgenmaden var meget sparsommelig, hvilket er et ret gennemgaaende tema for morgenmad i Vietnam. Middagsmaden glaedede vi os til, da denne skulle spises paa resturant paa fastlandet. Men skuffede maa man sige vi blev, da maden var praesis den samme som om bord paa baaden. Vi var meget heldige med vejret og noed en meget smuk udsigt og natur begge dage.

Tilbage i Hanoi fik vi os en velfortjent pizza som vi spiste nede ved soen. Naeste dag havde vi pakket vores ting og forberedt os paa den lange bustur til Laos som vi havde i vente kl 17. Da vi spiste pizzarester ved soen kom en universitetsstuderende og bad om vores hjaelp til at vurdere hendes engelsk. Det var meget underholdende og hun var faktisk dygtig nok og forstod naesten alt hvad vi sagde. Hun var meget fascineret af eventyr og kendte alt til H. C. Andersen. Hun kunne rigtig godt lige historien om den lille havfrue, men i Vietnam har den en anden slutning end Disneys originale. Her doer Ariel og pigen vi talte med broed sig bestemt ikke om den brutale slutning.

Vi kom til travlcentret hvor vi havde bestilt vores billetter til Laos et kvarter for tidligt og fyren grinte af os og sagde vores bus var aflyst. Vi troede selvfoelgelig det var en joke, men det viste det sig ikke at vaere! What to do? Alle busser som afgik den 27. som vores, var enten fulde eller aflyst. Alle busser den 28. var aflyst. Ingen ved hvorfor, maaske havde buschauffoeren bare ikke lyst til at koere..? Saa vi ringede hjem til far Erik for raad og han ville undersoege hvad vi skulle goere - for vores visa udloeb jo den 28. og det tager en datoaendring foer man naar graensen med bus. Imens far Erik undersoegte hvad vi havde af muligheder, fandt vi ud af at fly var ALT for dyrt, vi talte med vietnams immigrationsmyndigheder som smed telefonen paa, og vi talte med noedtelefonen for ambassader i Danmark og to forskellige turistinformationer i Vietnam som mente at det ville vaere okay at tage bussen mandag, selvom visaet var udloebet. Far Erik kom frem til den samme konklusion efter at have sat en kaedereaktion i gang i Semcos juridiske system. Saa vi maatte blive to ekstra dage i Hanoi.

Vi fik vaerelse igen paa vores gamle hotel som vi er meget glade for og tog ud og moedtes med andre backpackere om aftnen. Efter aftenens foerste destination endte vi i ' Late House ' som er et underground diskotek in the middle of no where. I dag har vi lallet rundt og glaeder os til forhaabentlig at komme afsted til Laos i morgen.