Kaere Maibritt,

Hvordan gaar det I Berlin? Jeg drak lige en kaffelatte i dag (den var i oevrigt virkelig god), og sendte dig en kaerlig tanke.

Jeg er virkelig glad for, at du fik den smarte tanke, at haanddisinfektions gel ville vaere en smart ide at tage med. Thai'erne gaar tilsyneladende hverken ind for toiletpapir eller haandsaebe. Maaske kan deres afloeb ikke tage toiletpapiret? Der er brusere paa toiletterne. Men gaar de saa rundt med vaed numse, naar de har bruset sig?

Hvad kaldes den stofgenstand, man tager over oejnene, naar man skal sove? I ved, den der normalt kun ses i film og i en plysset, lyseroed udgave? Vi fik saadan en fraekkert udleveret i flyet (dog i moerkeroed og uden plys - desvaerre) og den har vist sig at vaere en virkelig god noedvendig - sengekammerat her i Bangkok. Sammen med et par oerepropper og min silkelagenpose er det faktisk muligt at falde i soevn om natten. Jeg tror, at madresserne i sengene ville ligge i en fremmedordbog hvis man sagde 'fjedre' til dem, men haarde senge skulle da vaere godt for ryggen? Eller...

Store spoergsmaal bliver stillet her i det thailandske.

Naa, i dag lejede vi en tuktuk, der skulle koere os rundt hele dagen til de forskellige attraktioner. Her er et udpluk:

Marmortemplet: En rig thailandsk fyr tog i slutningen af 1800-tallet til Europa, hvor han blev meget facineret af marmorbygningerne. Han besluttede at bygge et tempel af marmor i Thailand. Marmor blev bragt fra Italien, og vupsi, saa stod der et overvaeldende smukt, helt symetrisk marmortempel i Bangkok. Templet var overvaelende baade indeni og udenpaa. Paa tempelgrunden bliver unge thai'er undervist i den rette laere, saa da vi spadserede lidt rundt, kom vi pludselig til deres smaa 'kollegier'. Det var en sjov oplevelse at se orange munkeklaeder haenge side om side med adidas-shorts og tennissokker paa toeresnorene.

Jim Thompsons House: En amerikansk artikekt forelskede sig i Thailand, da han var udstationeret som soldat i Sydoestasien. Han besluttede at blive boende i Bangkok og byggede et hus i traditionel thailandsk stil. Huset fyldte han med souvenirs fra de thailands nabolande og saa satte han prikken over i'et ved at anlaegge en lille jungleagtig have udenfor. Den obligatoriske guidede tur gav et rigtig godt indblik i Thailands kultur og artikektur. Desuden var huset smukt i sig selv.
Paa den guidede tur fik vi fortalt, at jo laengere ens oereflipper er, jo laengere lever man. Jeg burde nok vaere minus 7 aar saa. Desuden fik vi at vide, at hvis man er foedt i hestens aar, saa skal man tage sig i agt. 1990 er ifoelge kinesisk forstaelse hestens aar.
Siden besoeget i Jim Thompsons House har jeg haft underligt tics omkring oejnene. Mmmm.

To skraeder-butikker: Vores kaere tuktuk-chauffoer fyrede noget i retning af "yeees yes, good for you, good for me" af, og saa noget om benzin og kupon'er. Vi fangede ikke helt konceptet, og foer vi vidste af det, stod vi blandt en masse thailandske folk der proevede at forklare os, at vi naesten ikke kunne forlade Thailand uden at have koebt kjoler til "very special price. Only this week". Vores chauffor stod udenfor og godtede sig. Det viste sig nemlig, at hvis han tog os hen til disse butikker, fik han en gratis benzin kupon. Det gik bare foerst rigtigt op for os efter andet besoeg. Vi tog os ikke saa meget af det, da vi allerede havde aftalt en pris for hele dagen paa forhaand. Da vi helt opdagede hvordan tingene hang sammen besluttede vi os dog til, at nu havde vi vist skaannet hans benzinbudget nok.

Vi overvejer at tage ned og se chinatown om lidt.

I morgen aften drager vi sydpaa til noget oe-bade-halloej. Det bliver ret laekkert.

Haaber alt er vel i Berlin og i DK.

Masser af tanker fra Henriette