Kaere Kaninchenmutter, Far, Thomas og Simone,

Jeg har det godt! Haeber I har faaet min sms, som jeg sendte tidligere i dag.

Turen til Bangkok gik helt uden problemer. Vi mellemlandede i Dusseldorf, hvor jeg blandt andet fordrev tiden med at skrive lidt rejsedagbog i papirformat:

2/2 - Dusseldorf lufthavn
Klokken er 11:45. Vi ankom kl 10:45. Der er altsaa gaaet en time. Vi skal vaere her fem mere.
...
Jeg er endnu ikke helt desperat af kedsomhed.
...
Til gengaeld er jeg totalt oppustet. Det maa vaere den muffin jeg spiste i flyet (eller noget). Den var ellers god.

kl 13:18 Og det kan nu konstateres, at Dusseldorf er den kedeligste, roligste og fineste lufthavn i verden. Foer checkin er der et par cafeer, en parfumebiks og en slikbutik. Og en boghandel. Alle gaar stille og roligt gennem lufthavnen, ingen virker til at skulle naa noget. Der foeres daempede samtaler. Ved siden af mig sidder fire franskmaend. Jeg har smugkigget paa deres billet, der ligger paa bordet: de skal til Athen. Da de satte sig smilte de og sagde 'hallo'. Det er naesten som at have venner.
Annika sover paa en baenk. Fra det bord, hvor jeg sidder, kan jeg hele tiden holde oeje med hende.

Har lige drukket kaffe og spist kringle (som i pap). Er heller ikke saa oppustet mere.

Fik jeg naevnt, at jeg er i godt humoer?

Jeg vil maaske koebe noget chokolade fra mine euromoenter. Jeg kommer jo sikkert aldrig mere til et land, der har euroen som valuta. Eller noget...

kl 15:47 Nu er jeg fandeme sulten. Hvorfor saelger de ikke sandwiches uden ost eller koedpaalaeg i denne udoerk, som de hippe kalder en lufthavn.
Nu vil jeg hoere Portico Quartet paa min ipod og se forurettet ud. Og finde noget at spise.

ps: jeg er glad nok, er bare sulten. (Man er vel en Mathiasen)
pps: Annika sover stadig

kl 16:05 Har fundet sandwich uden ost! Og ikke nok med det; cafeteriets navn er 'ristet' ind i sandwichbollen. De kan sgu noget, de tyskere.

Ja, jeg er begyndt at kede mig.

---

Tilbage i Bangkok.
Jeg fik ikke sovet ret meget i flyet i nat. Blundede lidt. Havde sorte skovsnegle under oejnene da vi ankom til Bangkok lufthavn. Ved ankomsten moeder vi straks en anden backpacker, som har vaeret i Bangkok nogle gange foer. Vi deler alle tre en taxa ind til Bangkok city, hvor Annika og jeg bor paa et hostel. Det koster den uoverskuelige formue paa 16 kr pr nat pr. person. Forholdene er ogsaa derefter (dele toiletter, intet varmt vand i delebadene etc.)

Efter en lille middagslur tog vi ud for at se byen. Vi bor taet paa Khao San Road, som er den helt store turistgade, hvor der er fyldt med uimodstaaelige tilbud om at blive bidt i foedderne af guldfisk (fodmassage), faa flettet laekre snore i haaret og meget andet. Der er kort sagt fyldt med goeglere og charlatanner. Men det er nu sjovt nok at gaa ned ad gaden, som er fyldt med larm doegnet rundt.

Vi spadserede lidt rundt i Bangkok og der gik ikke laenge, foer vi faldt i snak med lokal thai paa gaden. Han anbefalede nogle ting at se, tegnede kort for os og gav os lidt gode raad. Foerst troede vi, at han ville saelge os noget eller lignende, men det viste sig, at han bare var en venlig mand, der gerne ville slaa et slag for de spaendende sevaerdigheder i sin by.

Senere, efter at have spist god mad, talte vi med thaikvinde, som ogsaa bare begyndte at tale til os paa gaden. Hun var simpelthen det soedeste menneske, og hun anbefalede os at tage hen paa et slags turist kontor, som kunne hjaelpe os med bus/togbilletter sydpaa. (Jep, vi er vendt paa en tallerken, og har besluttet os til at tage sydpaa til en oe kaldet... mmm... det kan jeg ikke huske lige nu.) Saa gik turen ellers gennem Bangkoks gader i en tuktuk (lille, speciel, aaben taxa, som paa billedet). Det var en virkelig skaeg naerdoedsoplevelse (nej nej mor, ro paa, saadan er trafikken bare hernede) til turist kontoret. Vi skal lave nogle ret spaendende ting her i Thailand. Mere om det senere.

Indtil videre kan keg sige to ting om Bangkok: 1) Den er grim. 2) Den er fantastisk, fordi den er beboet af de soedeste mennesker. Alle smiler og er enormt imoedekommende. Og selvom trafikken er vild, saa er der ingen der dytter eller raaber efter hinanden. Det er dejligt. Her er en rigtig god stemning. Er bange for, at Thailand kan vise sig at vaere staerkt vanedannede.

Nu vil vi vaere fornuftige og gaa tidligt i seng saa vi kan komme op i morgen og se byen rigtigt.

Taenker paa jer alle sammen derhjemme.

Mange kaerlige hilsner Henriette