Om lidt bli'r her stille,
om lidt er det forbi.
Fik du set det du ville,
fik du hørt din melodi.
Om lidt, om lidt -
er vi borte,
vi ses måske igen.

Det er søndag, ikke hvilken som helst søndag - men min sidste af slagsen (for nu) her i London. Her er stille, jeg kan hører en sirene i det fjerne og træernes bevægelse i vinden fra det åbne vindue, men ellers er her stille - musestille. Roen skaber en hvis rastløshed i mig, det sidste halve år har været alt andet end stille.

Nye mennesker, ny kultur, oplevelser, udvikling, glæde, savn, opdagelse, besøg - små brudstykker af hvad seks måneder i London bl.a. har brudt mig på.

Det går pludselig op for mig, at tiden er inde. Inde til pakke min kuffert, tage afsked og hoppe i flyveren til Danmark.

Føler mig en smule forvirret. Kan slet ikke forstå at et halvt år allerede er gået. Måske er det fordi der er sket så meget at tiden bare er fløjet af sted. Det tror jeg. Noget der er sikkert er at jeg har nydt det. Nydt at opleve, lære og udvikle mig. Jeg har fået en oplevelse for livet, lært så meget om mig selv og andre mennesker - som jeg ved vil gavne mig resten af mit liv.

Tiden i børnehaven har budt mig på så meget. Starten var lang og hård. Fra den ene dag til den anden stod jeg pludselig alene i et fremmed land, på en fremmed arbejdsplads, da Mai-Britt måtte rejse hjem. I dag er jeg glad for at jeg kæmpede, ikke gav op og blev. For jeg har fået så mange fantastiske oplevelser i den børnehave, og lært så meget. Jeg har mødt en række kollegaer der har villet mig det bedste, og en række børn der har givet mig så mange glæder at det ikke kan beskrives. Jeg har fået en masse erfaring som jeg glædeligt har pakket i min rygsæk, tager med til Danmark og kan bruge i mit videre arbejde. Det kommer til at gøre ondt at skulle sige farvel på fredag, når jeg har min sidste arbejdsdag. Jeg kommer VIRKELIG til at savne det sted og de mennesker - børn som voksne - der gør det til et rart sted at være.Men jeg har lovet mig selv at vende tilbage på besøg, og se hvor meget børnene har udviklet sig og sige hej til mine kollegaer.

De sidste to weekender har jeg brugt på at skrive en opgave, obligatorisk for praktikken. Det er de eneste to weekender jeg ikke har været ude og opleve! For som I har kunnet følge med i her på bloggen, har weekenderne budt mig en masse fantastiske ting. Jeg har været utrolig privilegeret med besøg seks gange hjemme fra, besøg der har betydet alverden for mig. Ellers har jeg jo brugt weekenderne med de piger jeg har mødt herover. I denne weekend har jeg taget afsked med Katrine, Cathrine og Sille. I går drog jeg til Ealing for at besøge og overnatte hos Cathrine. Det var rigtig hyggeligt, vi var ude og spise og så film. Lørdag mødtes vi med Sille og Katrine, og tog på Portobello Marked, spiste kinesisk, og som en fantastisk afslutning, besøgte vi M&M's world! En fire etagers butik - med alt hvad man drømmer om med M&M's. Må indrømme at barnet kom lidt op i mig der. Jeg elskede det! Kunne have købt det hele, det var desværre bare alt sammen alt for dyrt.

I går lørdag den 9. var udover dejligt selskab - en begivenhedsrig dag. Michael og jeg havde 58 måneders dag. Min lillebror's kæreste havde termin (jeg blev ikke faster, men venter spændt) og til sidst men ikke mindst - blev min fantastiske veninde Elisabet gift. En dag jeg ville have givet min arm for at tilbringe sammen med hende, men pga. arbejdet var det ikke muligt. Men jeg glæder mig til at hører om det hele, og se billeder når jeg kommer hjem.

På sådanne dage, længens man hjem. Hvis man kunne takke Skype for sin eksistens måtte jeg gøre det her og nu! Jeg har hver eneste dag det har været muligt talt med Michael og min søster. Jeg har kunnet se dem på video og har kunnet dele ALT med dem. Det har betydet ALT! Annemette og jeg har også fået en snak i ny og næ, og det har været utrolig dejligt, at følge med i hvad alle derhjemme lavede, mens min hverdag stod på herover. Billig telefoni, har også gjort at jeg har talt med min mor en gang om ugen, og fået diskuteret verdens situationen, det har også betydet ALT at det har været muligt. Uden alle Jer derhjemme som støtte - havde jeg aldrig klaret et halvt år alene i London. MEN JEG GJORDE DET FANME!

Inden jeg slutter af, vil jeg endnu engang gerne sige tak til Jer, der har tænkt på mig, mens jeg har været her. Det har været utrolig dejligt med hilsner, så ved man at man ikke er glemt!

TAK!