Modgang styrker din karakter, sagde en klog mand (læs: kvinde) engang, og det håber jeg, at jeg bliver et levende bevis på! Den hurtige observant, har nok opdaget, at jeg for øjeblikket er alene her i London. Efter præcis en uge, på den Engelske muld, blev Mai-Britt indlagt på hospitalet herover, grundet en cyste, og blev dagen efter opereret for dette. Det gik som det skulle, og hun har det rigtig godt nu. Men hun været nødsaget til at rejse hjem, og holde sig i ro i nogle uger, og vender forhåbentlig stræk tilbage når hun er klar igen. Men det vil jo så sige, at jeg lever alenelivet her i London. Heldigvis bor jeg sammen med nogle rigtig søde piger på det værelse, jeg bor på, her på K. (læs: KFUM HOSTEL) Jeg bruger meget tid sammen med den ene af pigerne, og det gør at jeg ikke føler mig helt alene i den store by! Men som det fremstår, har det været en rigtig hård start vi har fået herover, og ikke nok med det, så har jeg også skulle "vænne" mig til at være i børnehaven. Selvom man ikke skulle tro, at mennesker er så forskellige, i kulturer der egentligt minder utrolig meget om hinanden (læs: De spiser mere usundt end danskere, de har et utrolig smart transportsystem, som dog foregår i den "forkerte" side af vejen og under jorden, og de spiser BEANS i stor stil) Ja, det vidner alligevel om en forskellighed, og den pædagogiske praksis, ligner heller ikke det vi formår derhjemme, tingene bliver gjort på helt andre måder, og der bliver tænkt i helt andre baner. Kollegaerne har også en anderledes tankegang, ja stort set alting er afvigende fra hvad jeg kender derhjemme til arbejdet med børn. Så det kræver sin tilvænning, men jeg føler at jeg kommer godt efter det. Jeg gør i hvert fald mit bedste, for at tilpasse mig, vise hvem jeg er, og ikke mindst gøre Danmark, og alle jer derhjemme stolte! Jeg arbejder med ca 15 forskellige børn, i alderen 1-1½ år, så dagen foregår nede på gulvet, på børnenes præmisser. For nogen lyder det måske lidt kedeligt, men for mig er det fantastisk at følge en række børn, som udvikler sig hele tiden, og giver mig en masse smil og glæde i løbet af dagen. Vi går ture, bygger med klodser, maler, læser i bøger, synger og en masse andre ting, der giver børnene en dejlig oplevelse med at være i en dag-institution. Så jeg nyder, at jeg får lov at være en del af deres hverdag, og føler mig meget privilligeret.

Nu har jeg så weekend, og den står på ren afslapning! Lige nu ved jeg, at Annemette holder fastelavnsfest, og det er bare en af de små ting, man lærer at værdsætte, når man ikke er på hjemmebane --> hyggelige timer sammen med de mennesker man holder allermest af! Men heldigvis ved jeg, at vi får en masse gode fester sammen, når jeg kommer hjem igen! Cathrine og jeg (hende jeg omtalte tidligere, som min gode værelseskammerat) (Se billede) har også talt om, at vi vil ud og se hvad Londons natteliv tilbyder i morgen :-D

Det var alt for denne gang. Tusind tak til alle jer, der sender mig hilsner. Det er super dejligt at vide, at man bliver tænkt på, selvom man ikke lige er i nærheden. Det varmer virkeligt! Håber I alle har det fantastisk, jeg nyder i hvert fald livet, med alt det gode London byder mig. Jeg savner Jer alle sammen, og ikke mindst Michael, og kattene! <3 Men som jeg skrev i starten: Modgang styrker din karakter - Jeg vender stræk tilbage! Keep in touch!