Jeg ved det godt!!!! Jeg er 14 dage bagud med opdateringer fra vejrskiftende-London!!! Men bedre sent end aldrig som man siger, så hold fast og nyd nedestående læsning - Ved I hvorfor I skal nyde den? Jo, nu skal I bare høre! Dags dato, den 22. juni er der kun 24 dage til at jeg er tilbage i Danmark, og derfor en af de sidste opdateringer herinde - Forstår I det?! Det gør jeg nemlig ikke selv!!! Jeg forstår ikke hvordan et halvt år er svundet gennem fingerne på mig.... Men sandt er det, om 24 dage skal jeg hjem til ligeså vejrskiftende-Danmark. Hjem og holde sommerferie med min familie, og Michael. Vi skal selvfølgelig til Rømø, som vi er hvert år, og jeg tror om nogen jeg glæder mig i år, fordi jeg har været adskildt fra dem i så lang tid nu! Jeg tog mig selv i, idag at sende en sms til min mor og far, fordi jeg savner dem. Jeg savner mine veninder. Jeg savner Michael. Jeg savner resten af min dejlige familie, søskende, niecer og nevø! Jeg savner mine katte! MEN jeg ved også at jeg kommer til at savne London når jeg først er hjemme igen. Jeg har haft en fantastisk tid herover, for ikke at kalde det den bedste tid i mit liv. Jeg har oplevet så meget. Lært så meget, om mig selv og andre. Lært en masse fantastiske mennesker at kende. Og haft muligheden for at arbejde et halvt år i verdens bedste børnehave, med de mest vidunderlige børn. Jeg føler mig heldig og utrolig privilligeret! Ikke mere sniksnak, I vil nok gerne vide hvad jeg har brugt de sidste 14 dage på Som jeg altid skriver, så bruger jeg naturligvis hverdagene i børnehaven. Den ene dag går efter den anden, med masser af leg og glæde. Igår bagte jeg cookies med børnene som en del af en aktivitet jeg laver for dem. De elskede det!!! Mit hjerte smelter hver eneste dag derude, når jeg bliver overfaldet med kram og smil, igen- jeg føler mig privilligeret!

Forrige weekend havde jeg så besøg af Mai-Britt. Hun ankom til London torsdag formiddag mens jeg var på arbejde. Vi mødtes så da jeg havde fri, hentede mine ting her på hostellet, og drog på hotel Er utrolig taknemmlig for at jeg fik lov til at bo der sammen med hende. Det var utrolig hyggeligt, og jeg nød VIRKELIGT at sove i ro og fred og ikke på et hoStel! Fredag tog Mai-Britt så med mig på arbejde. Der var stor gensynglæde da hun ankom i børnehaven. Og hun brugte hele dagen sammen med den gruppe hun rigtig skulle have arbejdet i. Så det var dejligt hun tog med mig derud. Lørdag nød vi hotellets engelske morgenmad, inden vi drog ud og så på London Vi fik shoppet, set Covent Garden, alle de obligatoriske ting, og bare hyggede os og spiste god mad. Søndag ville vi egentlig have været til Camden, men det regnede, så vi så film på hostellet istedet, inden hun tog med bussen ud til lufthaven, for at drage tilbage til DK. Det var en rigtig hyggelig weekend, og dejligt at have hende her igen.

Ugen derefter kunne ikke gå hurtigt nok, for når det blev weekend igen, så kom Michael på besøg Noget jeg havde set frem til i præsis en måned og 17 dage, som var tiden vi havde været adskilt. Da det endelig blev fredag, tog jeg bussen ud i lufthaven og hentede ham. Han landede kl. 22.30, plus det løse da flyvet var forsinket. Men der var ihvertfald KÆMPE glæde da han først var der, og jeg måtte da også fælde en tåre ( I kender mig jo ) Fra lufthaven tog vi to busser, for at komme ud til vores hotel i Wembley. Hvor vi ankom kl. 2 fredag nat. Mor og far, farmor og john, Malene og Carsten havde alle sendt hilsner med over til mig, så alt det måtte jeg jo lige se inden sengetid. Der var da ikke noget bedre end både besøg og hilsner hjemmefra Lørdag morgen spiste vi så meget meget lækker morgenmad på hotellet Derefter drog vi ud til Imperial War Museum, som var ønsket at blive set af Michael. Det var rigtig spændende og vi brugte en del timer derude. Derefter drog vi til Churcill War rooms, som desværre ikke var lige så godt som det første, men vi fik det da set. Så tog vi ind til byen, gik i butikker og tog tilbage til hotellet. Der spiste vi aftensmad, og slappede af. Søndag tog vi fra hotellet ud til hostellet for at aflevere vores ting, og tog videre til Camden. Har talt om Camden før, men til de glemsomme, så er det en bydel, med meget merkante menneske-typer, og et stort marked osv. Vi kiggede på markedet, og fik begge købt en T-shirt. Derfra tog vi hjem, slappede lidt af, og så kom det væreste! Michael skulle hjem igen Det tidspunkt havde jeg frygtet hele weekenden, og det var utrolig hårdt at sige farvel. Men heldigvis kunne jeg jo trøste mig selv med at vi ses igen om, ja nu er det jo kun 24 dage til! Og hvis nogen skulle være i tvivl, så ligger jeg lige sandheden på bordet - Jeg skal aldrig mere undvære Michael, eller nogen i så lang tid igen !!! Herover kalder de mig home-sick, når jeg fortæller hvor glad jeg er for Danmark Ude godt, men hjemme bedst ( Når jeg læser denne blog igennem står jeg tilbage med en følelse (som jeg ikke håber I også får af at læse det) . En følelse af at jeg ikke nyder mit ophold, men bare savner og savner. Det gør jeg altså ikke. Jeg nyder hvert sekund her - I promise ! )

Tak fordi jeg måtte stjæle Jeres opmærksomhed!