Profile
Blog
Photos
Videos
Så begyndte en 3 ugers super fed ferie med Tina :-)
Mandag d. 17. februar fik jeg besøg af Tina. Sidst jeg havde besøg var i November, så jeg glædede mig utrolig meget til at se Tina og til at holde 3 ugers ferie i Kina. Efter at Tina var hentet i lufthavnen, tog vi på hotel og fik planlagt vores ferie. Vi startede ud med et par dage i Shanghai, hvor vi bl.a. var i den gamle by og trykke hånd med den blå mand, som repræsenterer Expo 2010. I den gamle by er der foruden en masse gamle flotte bygninger mange små butikker, som sælger billige Kina-varer hvis man altså kan finde ud af at prutte om prisen. Det fandt jeg hurtig ud af at det er jeg og specielt Tina helt go til, så vifik os en masse ting med (allerede 2. dag i vores ferie.) Efter en tur i den gamle by tog vi på kopimarkedet, hvor vi hurtigt kom væk igen, da sælgerne var lidt for aggressive. Men så endte dagen godt med en dejlig fod massage lige nedenfor min lejlighed på det tidspunkt.
Mingle med de kendte
Dagen efter startede vi på Madame Tussaud's hvor vi lavede lidt fis og ballade med de kendte lige fra Bill Clinton til Jackie Chan. Nå nej Jackie Chan var der ikke, ham havde de gemt i Shanghai Financial Center, fandt Tina og jeg ud af da vi i slutningen af vores ferie skulle op og nyde udsigten fra 94. etage i den bygning. Nå, men det var en go oplevelse med alle de kendte, og vi fik vidst taget billeder med næsten alle sammen. Sådan. Senere den dag var vi på et rigtig godt massage sted kaldet Dragonfly. Der fik vi 1 times frygtelig go massage iført brun beklædning (se billede i ferie album). Om aftenen ville vi have været i bio, men det kan godt være svært at finde en international film i kinesiske biografer, og det var det den aften… 3 gang er lykkens gang, hvilket vil sige at i bio nr. 3 fandt vi en, eller det troede vi. Efter at vi havde købt billetten og ventet i 10 min kommer billetsalgsdamen farende og må undskylde mange gange for at det alligevel ikke var en film med engelsk undertekst. Det var en fransk/italiensk film med kinesiske undertekster, he he. Så vi måtte tage hjem og sætte en dvd på i stedet.
Panda
Det var både mit og Tinas mål at se en panda på vores ophold i Kina, så vi prøvede lykken i Shanghai Zoo, selvom jeg nu ikke troede at vi kunne være så heldige. Men de havde tegnet en panda på kortet over Shanghai v. deres zoo, så der måtte vel være en. Nå men vi tog derud, og Shanghai zoo er så stor, men knap så mange dyr i. Eller dyr var der masser af, men der var store 'grønne' arealer uden dyr. Så en meget skøn have. Nå men vi fik set hele 2 pandaer, hvilket var en meget go' oplevelse. Forholdene vil jeg ikke snakke så meget om, andet end det kunne måske være lidt bedre. Men de så ud til at de havde det godt.
Om aftenen tog vi til Beijing. Vi havde bestilt soft sleeper i nedre køjer, så vi rigtig kunne hygge os. Det var en rigtig fin kupe med hele 2 dyner, 2 hovedpuder, frisk blomst, søde roommates og morgenmad på sengen om morgenen :-)
Beijing here we come
Vi ankom til Beijing meget tidligt, lige præcis 6:48. Vi tog så på hotellet og kom til at se at vi faktisk skulle bo ret langt ude og væk fra byen: 20 min gå gang til metro, som så tager os videre ind til centrum. Men det vænnede vi os hurtigt til. Vores næste mål var så at finde en net café, men helt heldige var vi ikke. Det tog os mere en 2 timer tror jeg, før vi fandt den. Godt gemt væk, og vi opdagede den kun, fordi jeg tilfældigt kom til at kigge på nogen trapper, hvor navnet på caféen så stod på.
Vi tog derefter hen til den himmelske fredsplads og efterfølgende i den forbudte by. Jeg var der også da mine søskende var her i november, men det var godt at se det igen og lidt anderledes her om vinteren. Knap så mange turister, men alligevel mange :-) Vi fik taget en masse billeder og set mange ens templer (se billeder i ferie album). Om aftenen tog vi ind til den centrale gågade og besøgte også den kinesiske mad gade, hvor boder er lignet op med forskellige ulækre dyr, ha ha. Det skulle vi ikke nyde noget af, men meget spændende at se, hvordan kineserne nyder det som en delikatesse.
Flere kilometer på Mutianyu
Tina og jeg fik flere dages motion på Mutianyu (great wall). Mutianyu er ikke så besøgt af kineserne og meget af det er ikke restaureret ligesom Badaling (hvor jeg var i november). Så det var en meget go oplevelse, hvor man havde det lidt for sig selv. Der var super go' udsigt (se billeder fra album) og vi fik gået mange kilometer, måske lidt for mange, for de efterfølgende dage havde jeg problemer med min ankel. Så om aftenen tog vi igen til fod massage og det hjalp også lidt på min ankel.
På rundtur med metro-linie 2
Efter at have set Tempel of Heaven i bidende kulde, eller det syntes vi i hvert fald det var, var vi så stive af kulde, at vi besluttede os for at tage en rundtur med cirkel-metroen, så vi kunne få varmen lidt. Så vi sad i godt en time i en metro. Men varmen fik vi lidt og så kunne vi komme videre til næste sightseeing som var den underjordiske by. Vi vidste ikke helt hvor vi skulle gå hen, så til sidst tog vi en cykeltaxi, som så kørte hen til en dør, hvor der stod at den forbudte by var lukket… Beskeden var skrevet i hånden, og det virkede ikke så troværdigt. Nå men vi måtte så vende om med cykeltaxien. Men så fik vi i det mindste prøvet en cykeltaxi i Kina :-)
Senere var vi i den Olympiske by, hvor vi fik tiden til at gå med at tage en masse billeder og ja se på de mange store stadions.
Fanget i pirattaxi uden billet til Xi'an…
Den sidste dag i Beijing ville vi ikke rigtig på den store sightseeing, så vi besluttede os for at tage ud og se Ming gravene, som ligger et godt stykke væk fra Beijing by. Da vi kom tilbage, kørte vi til banegården og skulle så videre til Xi'an.Da vi står på banegården, kan ingen af os se vores tog til Xi'an på nogen af tavlerne, så jeg spørger en kineser vagt, og han får fortalt, at vi er havnet på den forkerte banegård. Det var nok lige det sidste vi ville høre den dag, for vi var ikke kommet i speciel go tid, dvs vi havde kun 20 min til at nå ud til en banegård, som ligger 40 min væk. Men af en eller anden grund får vi kæmpet os ind i en taxi, som siger at de godt kan køre os derhen på den tid og i al forvirring, sætter vi os ind i taxien i den tro, at det måske nok skal gå. Da vi så sidder i taxien finder vi ud af, at ham manden som skaffede os den, har min billet til Xi'an i hånden, og han går rundt udenfor taxien. Desuden bliver dørene lige pludselig låst, så vi ikke kan komme ud, og her opdager vi så, at den er helt gal. Vi prøver at få dem til at åbne døren, men de vil ikke, og til sidst bliver jeg nødt til at bruge 'vold' og de slår så låsen fra. Vi kommer ud og får min billet og vores bagage. Derefter fik vi pengene tilbage for vores billetter og vi fik bestilt nogen nye til dagen efter.
Pu ha sikke en aften!
En ekstra dag i Beijing
På vores ekstra dag i Beijing fik vi så muligheden for at se Mao memorial hall og diverse Hutong områder. På vores gåtur blandt de mange Hutoner endte vi pludselig v den gade, som jeg og mine søskende boede på i november, så det var meget sjovt at opleve igen.
Om aftenen skulle vi så videre til Xi'an, og for ikke at komme for sent, kom vi 2½ time for tidligt til den rigtige banegård. Så kunne vi sidde der og spille smarte :-)
Det havde ikke sneet i Xi'an i et år, men så kom vi
Tina og jeg ankom Xi'an kl. 7:10 om morgenen i snevejr. Det var ikke lige det vi havde regnet med, men vi bed det i os :-) og tog på sightseeing alligevel. Vi startede ud med en tur til både Bell Tower og Drum Tower og den store moske. Vi besøgte også Islamic handelsgade, hvor vi købte en masse Kina ting. Det er så svært at nøjes med bare at se på ting i Kina, når de er så billige, så vores tur (generelt) endte med en masse indkøb, som vi så måtte slæbe rundt på. Om aftenen skulle vi på banegården for at bestille billetter hjem til Shanghai, og det endt med at vi fik kørt frem og tilbage til banegården 3 gange, idet billetterne hver gang var forkerte, og det opdagede kloge Helle og Tina jo ikke inden de forlod banegården. En af gangene opdagede vi det først i taxien, og vi måtte bede chaufføren om at vende tilbage. Men det ville han ikke. Nu havde han fået besked på at køre til hotellet, så det gjorde han. Eller det prøvede han på. Jeg blev så sur, at jeg begyndte at åbne taxi-døren imens han kørte, og så sank han farten. Men når jeg så lukkede den igen gassede han op. Så det endte med at jeg efter et par gange med åben dør, blev nødt til at lade døren stå åben til han næsten holdte stille og så springe ud med Tina i hælende på mig. Så det var en rigtig fin tur. :-)
3 sightseeings blev til 5 eller 6
Dagen efter skulle vi på en arrangeret sightseeing tur, hvor vi skulle se hot springs, terrakotta krigerne og Qinling underground palace. Men det endte med 3 ekstra 'sightseeings', altså for dem som ville betale. Det første sted vi kom hen var Mountain Li, hvor man skulle betale 200 for at komme op, men da det ikke var en del af programmet, gad vi ikke betale det ekstra, så vi var 3 turister, som måtte sidde pænt at vente i bilen i 2 timer. Skønt! Efter Mountain Li ankom vi så til Huanging Hot Springs, hvor vi fik vasket hænder i et af deres hot springs. Det føltes meget godt, men jeg ved ikke helt hvad det skulle gøre ved ens hænder. Men noget skulle det.
Efter hot springs skulle vi så have været i underground palace, men endte i en jade butik, hvor vi kunne gå rundt i ca. 45 min og kigge på og købe jade armbånd mm. Derefter kørte vi så til Qinling underground palace og derefter endte vi i et supermarked hvor vi igen blev bedt om at tage et kig på de mange slags nødder med mere, som også kunne købes :-) Til sidst ankom vi så v. terrakotta krigerne, som var det Tina og jeg havde været mest spændte på. Det var også en go oplevelse, både med undervisning og sy af terrakotta krigerne.
Hua Shan mountain med hjælp fra en bonde
En af de ting jeg havde glædet mig mest til ved turen til Xi'an, var at opleve Hua Shan mountain. Så Tina og jeg meldte os på en tur hvor vi skulle køre i bus derhen. Da vi var kommet lidt udenfor Xi'an by, punkterer vi og vores chauffør prøver i meget lang tid at få skiftet dæk, men det lykkedes ham ikke rigtigt, så vi når at holde der i godt 2 timer inden vi får hjælpe af en bonde fra en nærliggende by. Men så er vi også godt på vej, eller… Det viser sig så at det nye dæk ikke passer så godt til bussen, så vi kan kun køre godt 80 km i timen, eller ingen gang. Så jeg når på et tidspunkt at tænke, at vi aldrig når ud til bjerget, og bliver en smule irriteret. Men 5 km inden bjerget, eller lign skifter vi så bus, og vi når at have 3 timer på bjerget. Det var en kanon oplevelse med mange flotte bjergskråninger. Tina og jeg havde i første omgang planlagt at vandre op af bjerget og så bo deroppe en overnatning, men jeg tror nu det var meget godt at vi ikke gjorde det, for det er så stejlt, og jeg tror aldrig vi havde nået toppen. Så vi tog skiliftenog var på toppen på nul komma fem. Fantastisk udsigt! Dog lidt tåget, men hvor er det ikke tåget i Kina??
Den sidste dag i Xi'an, blev så også den sidste dag i Xi'an, hvor vi igen fik besøgt Islamic street og købt en masse gode Kina ting med hjem. Vi besøgte også bymuren, som kredser rundt omkring Xi'an bymidte, og fik også set kulturgaden, som er fyldt med kinesiske boder.
Tilbage til Shanghai
Tilbage til det velkendte Shanghai tog vi på tøj markedet, hvor man kan få lavet en masse tøj efter ens ønsker. Vi var nu bare derude for at kigge lidt, så tog derfra uden nogen bestilling. Senere tog vi dog på kopimarkedet, bed de aggressive sælgere i os, og fik købt mange gode ting med hjem :-) Og hvad er ikke bedre end at slutte dagen med Kung Fu Panda, nu når man er i Kina.
Så meget transport for ingenting (Yangzi River monument i Nanjing)
Vi stod meget tidligt op for at komme op og ud på banegården hvorefter en kun 3 timers togtur fulgte. Da vi ankom til Nanjing fandt vi vores hostel Sunflower næsten uden problemer, og så var vi ellers på vej til Dr. Sun Yatsens maosuleum. Der var en fantastisk udsigt derfra, som I også kan se på billeder i albummet, og vi fik talt alle de trin der er op til Dr. Sun. Men jeg kan godt nok ikke lige huske hvor mange…
Om aftenen fik vi oplevet Nanjing byliv, og vores hostel lå ret godt, nemlig lige nær alle de hyggelige gader med små floder.
Dagen efter brugte vi uendelig meget tid på at finde Yangtze River monumentet, som var en af de ting der var beskrevet i vores rejse bæger, som var værd at se. Da vi så endelig fandt det, blev vi nødt til at spørge den lokale befolkning, om det nu var det rigtige sted vi var, for det var slet ikke hvad vi havde forventet. En sølle statur midt i en rundkørsel, som man ikke engang kan komme over til. Så vi tog, eller rettere, jeg tog et billede, og så smuttede vi ud til Yangtze River bridge, hvilken vi troede at vi kunne gå ud til. Men efter at have gået lidt forkert og hen til en bus, som ikke fandtes, tog vi en taxi. Vi fandt broen og fik nydt synet af den store kendte flod fra broen. Igen med lidt tåge :-) Den dag tog vi allerede hjem kl. 13. Synes ikke at der er så mange interessante ting i Nanjing, som kineserne går og siger…
Vi er vilde med kopimarkedet
Nå men tilbage i Shanghai lægger vi lige ud med en omgang fod massage. Og dagen efter et lille visit i det nok så omtalte kopimarked. Men inden da var vi lige i den gamle by igen og på sushi restaurant.
De efterfølgende dage besøger vi Shanghai Financial Center hvor vi besøger 94. etage, for at nyde en go udsigt over Shanghai (som jeg har nævnt tidligere). Ikke en super fed oplevelse, men okay. Vi var også ude at besøge Lishuang og hendes mor til en kinesisk frokost, hvor Tina imponerende ret meget. Det var ikke det mad hun ikke spiste, og ligesom jeg er hun også meget glad for kinesiske dumplings. Efter frokosten tog vi i kinesisk cirkus og så et akrobat show. Det var meget imponerende med mange gode numre, men for mit vedkommende var det måske en smule skuffende, idet jeg en måned inden havde været i et andet cirkus, hvor de forskellige shows var 2 gange så store og imponerende. Men det var stadig godt, og det er jo ikke fordi jeg selv kan gøre det meget bedre :-)
Den sidste dag i Tina og min ferie brugte vi på at slappe af med en rigtig go HC Andersens is, som vi fandt ud af, at man kan købe i et af Shanghai's indkøbscentre. Så vi nød sådan en is, hvorefter vi om aftenen besøgte Vuebar på hotel Hyatt, hvor man har den fedeste udsigt både over til Puxi og Pudong. Fantastisk!
Mandag morgen d. 9. marts sagde jeg farvel til Tina ude i lufthavnen, og synes nu det var rigtig trist at skulle sige farvel efter en så go en ferie sammen. Men af sted kom hun, og samme dag var jeg til Job-interview på en privat skole, hvor jeg nu er ansat som engelsk lærer. Jeg har pt. 2 elever, men skal i denne uge begynde at undervise 3 nye. Så 5 i alt. Det er en til en undervisning og både i basis engelsk og business engelsk. Det er lidt af en udfordring, men også meget fedt at prøve, og jeg lærer bestemt en del af det. Jeg er desuden også begyndt at gå til kisesisk 2 gange om ugen, så jeg håber at jeg kan blive en del bedre istedet for kun at kunne taxi kinesisk :-) Så jeg har ganske travlt for tiden, men det er kun godt.
Tina! Tak for en super fed ferie :-)
- comments