Profile
Blog
Photos
Videos
Uheldig men også lidt heldig…
Så flyttede jeg ind i den nye lejlighed, som bare er super skøn, hvilket I kan se på de fine billeder, som jeg snart faar lagt ud. Dog mangler det et hyggeligt præg, men det kommer nok en dag, når jeg har fået mit visum og ved at jeg kan blive... Nå men min roommate og jeg har endda en rengøringsdame som kommer 2 gange om ugen og gør rent og vasker tøj mm. Så vi lever i luksus. Men det er også tiltrængt, når så meget andet stadig er besværligt og giver mig grå hår her i Shanghai. For hvor svært kan det bl.a. være at få et visum her i Kina? Svaret er MEGET svært. Nu har jeg været her i snart 2 mdr. og har endnu ikke fået mit visum, fordi der hele tiden er et eller andet galt. Folk er endda begyndt at synes, at det er ret synd for mig, at jeg skal igennem så meget med politiet og mit visum, og jeg selv er ved at gå ud af mit gode skind nogen gange, fordi det bare ikke kan lykkedes. Men jeg håber stadig på, at det snart vil kunne lade sig gøre. Så I derhjemme må meget gerne krydse lidt fingre J
Men som sagt er lejligheden bare for skøn, og jeg nyder virkelig at bo her. I gårdshaven nedenfor lejligheden er der en rigtig traditionel lille kinesisk have med tilhørende bænke og sø med fisk. Meget meget hyggeligt. Og ud over det, er der også et lille anlæg med træningsmaskiner, så jeg kan til hver en tid kan gå ned og træne. Dog giver de forskellige maskiner ikke meget modstand, men det er da meget cool, at man lige kan få rørt sig lidt og endda ikke har langt til gøre det. Det er vidst meget normalt at have sådanne træningsmuligheder, når man bor i lejligheder, for næsten alle de steder jeg kommer i kvarterer med lejligheder, støder jeg på disse træningsmaskiner, som bliver brugt flittigt af både unge og ældre. Nu er det bare mig, der skal tage mig sammen til at komme ned og træne lidt.
Det område hvor lejligheden ligger, er som sagt tættere på Shanghai centrum, og det betyder også at man støder på lidt flere udlændinge her, end der hvor jeg boede før. Det er faktisk rart en gang i mellem, for nogen gange trænger man altså til at se andre vesterlændinge. Men i området bor der mange forskellige folk, fra forskellige samfundslag. Man skal bl.a. ikke gå mere end 500 m ned af gaden før manstøder på meget fattige beboelses kvarterer, og det er faktisk helt underligt at tænke på, hvordan jeg kan bo så fint, og på den anden side af gaden, bor meget fattige kinesere, som kun har 10 m2 at gøre med i æld gamle og faldefærdige bygninger. Det er helt skræmmende men alligevel fascinerende at opleve, hvordan folk stadig kan bo, som de har gjort i årtier med meget ringe levevilkår. Så selvom Shanghai er en storby, som mere og mere ligner noget fra vesten, så bærer byen stadig præg af de mange gamle faldefærdige bygninger, som stadig er beboet.
Sidste søndag var jeg med arbejdet på krabbe udflugt til Yangcheng Lake vest for Shanghai, hvor vi fik en masse spændende og udfordrende retter. Bl.a. blev der serveret skildpadde, krabber, muslinger, rejer, og andre fisk jeg ikke aner, hvad var. Jeg må indrømme, at jeg ikke var så modig som mange andre, som bl.a. kom til at spise øjnene på nogen af retterne J Men jeg fik spist en masse krabbe ben, som jeg er blevet mester til at spise, hvilket betød at jeg fik meget opmærksomhed fra mine kollegaer, som var ret imponeret over mine evner. Det var meget sjovt.
Efter den noget udfordrende middag, gik vi i bagende sol (det skal lige siges at det var omkring 28-30 grader) ned til det sted, hvor de sejler ud fra og fanger de krabber, der nu bliver serveret. Vi fik taget en masse gruppe billeder og vi danskere er jo mega populære, så vi stod og legede modeller i godt 1 time.
I torsdags sendte min chef mig til et seminar i forbindelse med Danish fashion & design week i Shanghai. Det er virkelig fedt at jeg som trainee, kan blive sendt alene til et seminar… Så jeg tog af sted til et seminar omkring dansk mode og design med emnet responsibility og sustainability. Det var meget sjovt at være med til, og jeg følte mig helt hjemme, da jeg gik rundt og besøgte de forskellige stande med ting fra danske virksomheder, så som bokoncept. Hvor meget jeg og virksomheden fik ud af det kan så diskuteres, men det var en oplevelse J
Så til noget mindre fedt… UHELDIGE Helle startede lige denne søndag med at stå på politi stationen i 1 time for at blive registret, hvilket ikke lykkedes pga. manglende pas, og med en masse problemer i bagagen… Men et par timer derefter, ja så så man lige en lidt mere HELDIG Helle se Formel 1 i Shanghai. Lishuang havde fået 2 billetter (der normalt koster 600 kr. stk.) af en af hendes kollegaer. Vi havde billetter til alle tre dage (fre-søn) men da det kun er i dag (søn) de kører det rigtige løb, tog vi kun af sted i dag. Det var en meget fed og larmende oplevelse, og der blev taget en masse billeder af biler jeg ikke aner hvem sad i. J
Udover gratis billetter til Formel 1, er jeg, takket være en glad kuponbringer, nu også ejer at en masse kuponer til div. restauranter og museer. Er Kina et kuponland? Ja, det kan man vidst godt sige, så nu er jeg sikret, når de trænge tider kommer... Nudler og budding på PizzaHut?!?!
- comments