Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det vidst tid til en update på min blog. Nu har jeg jo været i Shanghai i godt 2 uger, så nu er der lidt at berette.
Ankom til Pudong lufthavn d. 8 sep. og blev rigtig godt modtaget af min veninde Lishuang. Havde dog ikke forventet at det ville være så varmt i Shanghai, så havde mine støvler, lange bukser, 2 trøjer mm. på så det var en utrolig varm og ubehagelig fornemmelse at sætte fødderne på kinesisk jord (30 grader med utrolig høj luftfugtighed). Men skønt, for nu er jeg endelig i Shanghai. Efter en omgang feber i flyet, kom jeg mig ret hurtigt, dvs. et par timer senere.
Lishuangs mor havde forberedt det største måltid mad: mange kinesiske traditionelle retter inkl grissefødder. Øhh, hvad skal jeg lige sige til det. Smagte ikke på det - måske en anden dag :-) Men de tog rigtig godt imod mig, og som I kan se på billederne, bor jeg jo i luxus her i Shanghai. Har en lejlighed for mig selv her i Yangpu distriktet.Lejlighederne omkring mig ser meget fattige ud, så jeg har det nu ret godt i min lejlighed. Det er et ret fattigt kvarter, hvor jeg er den eneste udlænding, så folk glor utrolig meget på mig, og hilser hele tiden på mig. (kan godt blive lidt for meget). Men det er ellers ganske hyggeligt her, men nogen gange føler jeg mig ski lidt alene :-) Idet jeg er udlænging i et distrikt hvor de næsten aldrig ser udlændinge, ser jeg en del til politiet, som hele tiden følger op på om jeg nu også er en troværdig person, og ikke en eller anden spion :-) Havde bl.a. besøg af dem i onsdags. Hyggeligt.
Tirsdag d. 9 startede jeg så på mit nye arbejde hos EasyBizChina, hvor jeg blev taget rigtig godt imod. (4 danskere og ca. 30-35 kinesere). Startede allerede med en dag fra 9-18, så det var bare igang med opgaverne med det samme. Men det passer mig nu også fint. Jeg synes jeg arbejder en del, og når jeg så har fri, er jeg godt træt og så er jeg hjemme kl. 19-20. Så jeg har ikke tid til så meget efter sådan en dag. Så det er dejligt med lidt weekend. Jeg bor 17 min væk fra arb m metroen, men ialt tager det mig ca. 45 min at komme til arbejde. Så har planer om at søge efter en lejlighed som ligger lidt tættere på.
Der har lige været helligdag her, som skulle fejres med mooncake, og rigtig go traditionel kinesisk mad. Så endnu engang kokkerede Lishuangs mor et godt måltid mad til mig. Skønt. Ift. madlavning og rengøring, insisterer Lishuangs mor at komme at gøre rent engang i mellem og lave lidt mad til mig. Det er jo for skørt. Så når jeg nogen dage kommer hjem fra arb, kan jeg se at der lige er blevet gjort lidt rent mm. Luxus :-) Jeg har endnu ikke selv købt ind til aftensmad, for det er allerede lavet og ligger i fryseren, så jeg bare skal varme det i micro'en. :-) Så jeg har det vidst lidt for godt. he he.
Jeg har ikke haft så meget tid til at opleve byen endnu, men lidt har jeg da været ude at se. Var på sightseeing en dag, men kun lige i det centrale Shanghai, som I kan se billeder af. Og så har jeg været lidt på shopping og ude at prøve forskellige kinesiske restauranter, som er gået meget godt.
Den første uge i oktober er der oktober ferie, så der har jeg planlagt at tage ud og se andre byer omkring Shanghai med en kollega. Så det glæder jeg mig til. Det skulle være meget anderledes end Shanghai, som er fyldt med store og høje bygninger.
Ift den kinesiske kultur, har jeg allerede observeret mange skøre ting. For det første sover jeg jo på en meget, meget sten hård seng. Men det er jo godt for ryggen siger de :-) Sover nu okay, men til tider savner jeg altså min egen seng.
Kinesere spytter rigtig meget. hele tiden faktisk. Man hører hele tiden den her lyd af folk som samler alt fra halsen og så kommer der ellers bare en ordentlig spytklat. Klamt. Har været ved at blive ramt flere gange, da de bare spytter uden at se sig for. Føj. Og så klipper de gerne deres utrolig lange negle i metroen. Hver morgen tager jeg metroen til arbejde, og der står jeg så helt klemt sammen med 500 andre kinesere, så det er altså ikke så dejligt, når der så flyver negle rundt omkring :-) Men jeg må ikke klage over transporten, for det koster kun 2 kr. Det er jo så billigt. Trafikken er helt umulig. Billisterne kører som de har lyst, og det virker som om at de skal prøve alle vejbanerne af, og bremse hårdt op så mange gange som muligt. Jeg er bare glad for at jeg stadig er hel, efter en taxi tur. Igår kørte en ambulance med udrykning, men ingen biler fjernede sig for den. Så jeg håber bare at jeg ikke endag skal med en ambulance.
Pt. er her så varmt og fugtigt, at det er meget normalt at gå med blusen hevet op under armen, så maven er synlig. Men det kommer jeg nu ikke til at gå med :-)
Igår var jeg til et dansk arrangement 'Danish Friday' for danskere i Shanghai. Der mødte jeg en en masse praktikanter. Det blev holdt på hotel sas radison som er på en af de billeder jeg har uploaded (bygning med en kubel for oven m restaurant, som drejer rundt). Det er ikke den på billedet, men man kan se bygningen på et af de billeder taget fra strøget. Det var på 45. etage. Hold op hvor var det højt oppe, men havde et super godt udsyn over Shanghai. Det skal opleves. Men udover udsigten lærte jeg en masse nye at kende, som jeg skal ud med en gang imellem, når jeg trænger til at komme lidt væk fra det kinesiske :-)
Iaften skal jeg i biografen og se en kinesisk film uden engelske undertekster. Så det bliver en udfordring. Jeg kan jo ikke så meget kinesisk endnu, men jeg kan vel følge lidt med ift billederne :-)
Det var lidt omkring de første par dage her i Shanghai. Jeg håber at I alle derhjemme har det rigtig godt, og jeg glæder mig meget til at høre fra jer alle.
Hilsner fra Shanghai
- comments