Der gik endnu en uge, tiden går så hurtigt..

Vi afsluttede vores uge på pædiatrisk. Vi havde et par spændende dage. Vi lærte mødrene at kende, og kunne lege med deres børn. Den sidste dag vi var der, tog jeg de sidste sæbebobler med, det var et hit for børnene og ikke mindst deres mødre.

Og så har vi mødt andre hvide på hospitalet. Der er startet tre ny-uddannede australske sygeplejersker på hospitalet. Stacey, som den ene hedder, startede på pædiatrisk. Så dejligt, at se og tale med andre hvide, og dele de tanker man har om hvordan det hele foregår hernede, i forhold til Danmark og Australien. De inviterede os med ud og spise onsdag aften, sammen med de andre de bor sammen med. De bor hos en værtsmor, som har unge frivillige fra hele verdenen boende. Så vi var noget af en blanding: Helle og jeg fra Dk, Stacey, Ashley og Clint fra Australien, Linn fra Holland, Steve fra UK og Mary fra Kenya. Vældig hyggeligt - søde mennesker - og dejligt med noget ikke-kenyansk mad. Man spiser rigtig billigt, vi fik begge en stor portion mad, og to gange drikkevarer hver, for 600 sch. Ca 40 kr. Der kører massere af tuk-tuks her i Nakuru, så vi kom sikkert hjem. Den kører en næsten helt til døren, for 150 sch, 10 kr!

Der er rigtig mange kenyanske sygeplejestuderende på hospitalet. Torsdag tog to af dem, os med over for at se deres skole og hvor de bor på skolen. Meget anderledes. Deres uddannelse er stort set bygget op på samme måde som vores, med skiftende praktik og undervisning. De bor to og to, på ca. 6 km. De har en køjeseng, og lille skab, og et skrivebord, nogle helt andre vilkår end os. Det viste sig, at de to sygeplejerske studerende, begge var gift og havde et barn, som bor i den helt anden ende af Kenya end Nakuru. Deres forældre og faren til barnet, tager sig af barnet.

Vi er blevet introduceret til et sted, hvor vi kommer til at tilbringe rigtig meget tid! Nemlig Merica Hotel. Her har vi købt et abonnement for en måned, så vi frit kan bruge deres fitness, ikke mindst deres lækre pool, deres gode gratis wifi, og ikke mindst et rigtig dejligt varmt bad, hvor der faktisk er tryk på bruseren. Alle pengene værd! Og så er der mange andre hvide, det er rart. Så her tilbragte vi hele vores fredag.

Lørdag skulle vi mødes med de andre piger fra klassen. Glædeligt gensyn. Vi skulle sammen se Thomsons Falls. Et 75 m. højt vandfald. Men at komme frem og tilbage her i Kenya, er et projekt for sig selv. Vi skulle alle mødes derude kl 11. Vi havde kun en time dertil, men vi tog afsted i god tid. Vi tog afsted kl 8, og fik købt en billet til matatuen. Her blev vi virkelig taget i r.... i forhold til billettens pris. Vi betalte 400 sch, og undrede os lidt, for vi havde læst det kun skulle koste 150 sch. Vi finder så ud af, at alle andre i matatuen har betalt 200 sch for deres billet.. Sådan er det at være "Turist", hvis de får muligheden for at tjene lidt ekstra, hvorfor så ikke..
Men matatuer kører ikke før de er helt fyldt op, hvilket så tog to timer.. Vi kom til Nyahururu, 1,5 time før de andre, da de også var forsinkede. African time - I hate you! Dsb, vi savner dig!
Vi fik set lidt af byen, noget anderledes end den vi er vant til, og fik spist lidt Chapati (En form for madpandekage - uhm)

Vi kom endelig frem til Thomsons Falls, og havde god tid til at kigge i souvenir butikker. Det var virkelig det mest "turistede" sted vi havde været indtil nu. Damerne der havde de forskellige butikker, var SÅ desperate for, at vi skulle besøge lige deres helt specielle butik, med rigtig gode priser. Man får nok af at kigge på farvede perler og figurer der forestiller de sammen savanne dyr, efter 10 af de samme butikker. Endelig kom pigerne.

Thomsons Falls, er en af de billigere turist steder, da de kun kostede 200 sch (15 kr), at komme ind. Lige da vi har betalt, kommer der en gruppe som er "udklædt", som Masaier, og de står klar til at få taget billeder. Ved siden af står en mand, med en gren hvor der sidder tre kamæleoner. Dem var han ikke mange minutter om, at få sat på vores hænder, og tage vores kameraer, så han kunne tage billeder af os. Da vi vil aflevere den tilbage, viser han sin hånd frem, hvor der står "200". Altså vi skulle betale ham 200 sch hver for, at holde den.. Og han mente det. Straks kommer masai mændene også og vil have vi skal betale. De fik 100 hver, og så fik jeg fred. Frækt altså.. En rigtig turistfælde.
Vandfaldet var rigtig flot, og vi var endda heldige, at se en regnbue i bunden af vandfaldet. Vi kunne gå ned, af en meget besværlig rute, med trin på 50 cm. Det var lidt hårdt, at komme op igen.. Men de var så fedt, at stå ved bunden og se det. Virkelig flot, men ligesom at stå i regnvejr.

Derefter fik vi noget mad, og noget at drikke. Og ikke mindst, kigget og købt souvenirs, i alle de butikker vi havde lovet at vende tilbage til.. De løb efter os da vi gik, hvis butikker vi ikke havde fået set. Helt ærligt... stop..

Silje, Eja og Hanna tog med Helle og jeg hjem, da de havde en lang vej tilbage til Embu, og havde svært ved at nå det inden det blev mørkt. Heldigvis bor vi hos en meeget gæstfri familie, så de kunne sagtens overnatte og spise med, så rart altså. Så fik de også set hvordan vi bor. Vi har fået vent vores døgn ret så meget om, i forhold til i Dk, man er så træt om aftenen. Der skal være meget galt hvis ikke vi ligger i sengen inden kl er 21.30 (20.30 Dk tid)... og derfor vågner man også inden kl er 6. Jeg skal love for vi får noget ud af døgnet hernede.. Søndag tog vi alle sammen til Merica Hotel, for at sol bade, og bagefter frokost i byen, dejlig dag.

De tog af sted mandag morgen, da vi skulle afsted i praktik. Mandag startede vi på endnu en ny afd. Nemlig Filter. En slags sundhedspleje/ praktiserende læge, hvor mødrene kommer til hospitalet. Her var vi med til først at modtage børnene. Hvis deres temperatur (Under armen, uden at lægge én til), var over 37,5, fik de panodil. Panodil hernede er flydende og fås i én-liters dunke.. De bruger også kun bred spektret antibiotika. Her efter var vi med inde til konsultationerne. Der blev ikke brugt mere end maks 2 min. på hvert barn. Der kom børn med; hoste, hud problemer, forkølelser, en der havde slugt en mønt, nogle der stadig har feber efter en uge og forstoppelse. Det var ret spændende at være her. Senere var vi med inde og veje og måle små børn. Helt fra helt ny fødte til nogle der var et par år. Altså de er søde. I Kenya får alle mødre en lille bog, som skal følge deres barn de første par år. Her i bliver der noteret deres vægt og højde.
Jeg var med inde og hjælpe en nybagt mor til tvillinger, hvis babyer skulle vaccineres. Faren til børnene var lige ude og ordne noget. Og jeg havde et par ledige arme. Så jeg sad med lille Lionell på 8 dage, mens han blev vaccineret, han var nuser. Vi har haft en dejlig dag! Vi vil næsten kåre den til den bedste indtil videre, da vi faktisk har været til en hjælp, og vi har slet ikke kedet os idag. Så rart altså!
Idag tirsdag har været med til familieplanlægning. Vi har været med til en masse konsultationer, hvor en masse mødre skulle finde lige det præventionsmiddel, der passer dem bedst. De har de samme præparater som i Dk, bare noget billigere. 3 måneders p piller koster 3,5 DKK her. Spændende dag.

I kan fange os på Skype de fleste dage, omkring 14-15 dk tid.

Alt godt her i Nakuru, hilsner fra Helle & Majken