Nu har vi boet i Nakuru en uge, og vi er faldet godt til. Det er en rigtig sød familie vi bor hos, og vi føler os hjemme her i huset.

Sidst vi skrev på bloggen, havde vi en lang weekend foran os, da vi først skulle starte på hospitalet i mandags. Fredag og lørdag gik det meste af tiden med afslapning. Vi var bl.a. ude og gå sammen med Rehemma, Ruths datter. Hun viste os lokalområdet, og hvor hendes venner bor. Vi havde tænkt på at finde et hotel i byen, som havde en pool vi kunne låne. Men Rehemma viste os, at der faktisk var en pool forenden af vejen hvor vi bor, hvor man kunne bade for 100 schilling om dagen, hvilket er 7-8 kr. Her lå vi et par timer, men vi trak hurtigt opmærksomhed, da vi havde en noget anden hudfarve, end hvad de er vant til at se. Det er meget mærkeligt pludselig, at være den der skiller sig ud fra mængden. Vi fik også hilst på faren i familien. Han hedder Jacob og arbejder i Nairobi, og kommer kun hjem i weekenderne. Han er meget flink, men siger ikke meget.

I søndags var vi med familien i kirke. Lad os sige det var noget af en oplevelse. Ruth vores mama "arbejder"i kirken, så hun var taget af sted allerede kl.7 om morgenen. Hun hentede os alle 9.30. Og når jeg skriver alle, så er det fordi pigerne skulle have nogle veninder med. Så vi var os, Ruth, Jacob, Martha, Rehemma, Unis (hushjælperen), og to af pigernes veninder. Så vi var ni i en 5 pers. bil. Men vi kom til kirken, og det var ikke en kirke som man kender det fra DK, men en sportshal, med en masse plastikstole. Vi blev henvist til de bagerste rækker den første time. Herefter rykkede alle rundt, og vi fik pladser oppe foran. Nu startede en time med uafbrudt sang og dans. Det var sjovt at opleve, hvordan alle levede sig ind i det og bare sang med! Herefter startede bønnen, de to mest kedelige timer vi længe har oplevet.

Her i Kenya er de meget kristne! Så Gud og Jesus er alt! De græd, og knælede for at bede. Det var ret ekstremt. Præsten og hans kone er ligesom kongen og dronningen, de sad nemlig på fine stole og fik serveret vand under hele ceremonien. På et tidspunkt skulle alle ugifte rejse sig, så vi måtte op og stå. (Vi skulle, sagde Unis!), Præsten fortalte hvor vigtigt det er, at blive gift og hvor godt et ægteskab han havde.. Til sidst skulle alle nye i kirken (Helle og jeg) op og stå foran alle 300 mennesker, for at blive budt velkommen i kirken. Herefter blev vi fuldt ned til nogle stole der stod i en omkreds, hvor vi blev budt på kiks og deres ikke så lækre te. Vi fik et velkomstbrev, og endda en kalender med billeder til væggen! Det var nogle lange fire timer… Vi gør det ikke igen.

Det blev endelig mandag! Og vi skulle starte på hospitalet. De vidste endda vi kom. Vi fik en fin velkomst af Dr. Orchella. Deborah vores mentor tog os med til sit kontor, og vi fik fremlagt vores ønsker for hvilke afdelinger vi gerne vil være på. Hun havde ikke så meget tid, da præsidenten skulle komme på besøg den dag. Vi kom hen på pædiatrisk afd., hvor vi skal starte. Børnene på afdelingen er 2-12 år, og er indlagt med menighitis, malaria, lungebetændelse, anæmi og diabetes.

Her var der én af de 10 andre sygeplejerskestuderende der viste os rundt på hospitalet. Når man bliver vist rundt, er det helt ind på afdelingen. Der er ikke noget der er privat, når man er indlagt her i Kenya.

Mandag var en virkelig kedelig dag. Vi stod for os selv hele dagen, der var ikke nogle der tog sig af en, som vi er vant til i praktikken i DK. Det er hvert fald noget vi skal vende os til. Vi var så skuffede da vi kom hjem, og satsede på det ikke skulle være sådan resten af opholdet, det er hvert fald ikke det vi er rejst 7000 km for.

Tirsdag var meget bedre. Der skete ikke så meget på afdelingen, men vi var med til at trække medicin op og give injektioner. Jeg lærte i hvert fald noget, og det var rart! Derudover var vi med til et par røntgen undersøgelser. Onsdag var vi bl.a. med til en blodtransfusion til en lille dreng med anæmi (blodmangel), og som også havde HIV. Vi skulle tjekke værdier hver halve time f.eks. manuelt blodtryk uden stetoskop, for det havde de ikke.. Drengen reagerede negativt på transfusionen og den måtte stoppes. Da vi kom på hospitalet i dag torsdag, blev vi fortalt, at han døde onsdag aften…

Derudover fik vi lagt vores endelig plan for de resterende 7 uger på hospitalet.

Vi skal være på følgende afdelinger de næste 7 uger.

- Pædiatrisk for 0-2 år

- to uger på filter - Mother to Child. En slags sundhedspleje, hvor mødrene kommer til hospitalet i stedet. Her er der bl.a. familieplanlægning, vejledning til den gravide, vejledning omkring hiv, og generelle tjek.

- Medicinsk afd. for mænd,

- Medicinsk afd. for kvinder

- Barsel/føde afd.

- Gynækologisk operationsgang

- Operationsgang generelt, i 2 dage i den sidste uge.

Så det ser vi frem til. Vi har studiedag hver fredag. De virker alle rigtig søde på hospitalet.

Om lidt skal vi hente Rebecca og Sidsel, som kommer her og spiser og skal sove her. Vi tager på Safari i morgen tidlig kl 7 til Masaai Mara. Det bliver super godt. Det er vores Mama Ruth som har arrangeret turen for os, da hun har et firma der arrangerer ture. Ruth er taget til Tyskland indtil d. 30 for, da hun skulle til bryllup.

Store knus fra Helle & Majken :-)