Vi var på en rigtig dejlig safari tur i weekenden. Vi hentede Rebecca og Sidsel som skulle med torsdag eftermiddag, så dejligt at se dem igen. Vi lavede pasta med kødsovs, og pandekager med is til familien om aftenen. Så dejligt at få noget "dansk mad"! Heldigvis har vi en køjeseng og halvanden mands seng på værelset, så vi kunne alle være der.
Vi blev hentet kl 7 om morgenen af vores chauffør Joseph. Jeep'en var en ældre en af slagsen, hvor sæderne ikke sad særlig godt fast osv.. Men mere om det senere ;-) Turen dertil var lang.. Rigtig lang. De sidste to timer inden vi kom til Masaai Mara, var på den mest bumlede grusvej, så vi blev kastet rundt i bilen. En halv time inden vi var på vores lodge, gik bilen ud, for 3. gang.. Der var så ikke mere diesel på, da dækslet ikke var blevet lukket af han tankede. Så endnu en forsinkelse.
Vi var først fremme kl 16.30. Vi boede på et hotel/campingplads, ejet af masaier. De hytter vi boede i, var med rigtige senge, og et fint badeværelse med dejlig varmt vand, og der var faktisk tryk på bruseren!, væggene i hytten var så bare et telt. Vi nåede en times gamedrive om fredagen, inden det blev mørkt. Vi fik god mad, og var rigtig trætte, så vi kom tidligt i seng.
Om lørdagen startede safarien kl 9. Det er en rigtig rigtig stor park, så man skal køre langt, for at komme rundt. Men en rigtig flot park, meget anderledes i forhold til Sweetwaters, meget mere "naturlig", og mere bakket. Fantastisk dag, og Joseph var rigtig god til at finde dyrene til os. Vi fik set, løver (han og hun), giraffer, leoparder, geparder, zebraer, bøfler, gnuer, flodheste, krokodiller, elefanter, antiloper og gribbe. Det var så fedt. Vi kunne komme rigtig tæt på dyrene i forhold til andre, da vi kørte i en jeep, og de kørte i matatuer, og vi fik taget en masse gode billeder. Om aftenen fik vi øl, vin og god mad.
Søndag var vi på morgen gamedrive, så vi var allerede afsted kl syv. Det var så fedt. En helt anden måde at se dyrene, da de var meget mere friske. Efter morgenmaden skulle vi på besøg i en Masai village. De var flotte og venlige, og havde en meget anderledes livsstil, så det var ret spændende. Men det var ret dominerende, at de så os som en indtægt, da vi skulle betale ca 200 dkk, for at komme ind, og for at vi måtte tage alle de billeder vi ville. Vi kom ind og se deres lerhytter, og der gik ikke mere end to min så ville de have vi skulle købe deres smykker og tørklæder, bare til den tredobbelte pris, man kan købe helt magen til i en souvenirbutik. Til slut blev vi ført hen til deres andre boder, 20 boder der solgte det samme alle sammen. De ville alle have fat i en. Det var for meget, specielt når man ved hvad de bruger pengene på. Masai mændene har op til otte koner hver, og de bytter en ko eller deres søster for en kone, og når de har fået en kone, skal de ikke lave noget, og kun drikke. Så det var lidt for meget til sidst. Men spændende var det. Vi havde endnu en lang køretur foran os. Igen bumlede veje, meget anstrengende. Da vi kører 10 km. uden for Nakuru, og vi alle sidder i vores egen verden i bilen, kommer der pludselig et hjul trillende ved siden af bilen! Ja mens vi kører, ryger bilen venstre forhjul så af! Joseph får kørt ind til siden, og det kan ikke laves og er glødende. Den pind hjulet skal sidde fast på, er simpelthen knækket. Joseph's mobil har ikke mere strøm, vores mama er i tyskland, og svarer ikke sin mobil, og vi kan ikke få fat på nogle der kan hjælpe. I Kenya er der ikke autohjælp... Så vi måtte simpelthen tomle hjem. Vi kom ind i en bil hvor der sad fire i forvejen, og vi var fem. Tre på forsædet, fire på bagsædet, og Sidsel og jeg kom i bagagerummet sammen med vores bagage. Meget specielt, men vi kom da hjem, godt trætte!

Mandag morgen startede vi på en ny afd. Stadig pædiatrisk, men for børn på 0-2 år. Vi kom igen skuffede hjem, vi havde hørt det var en travl afd, men altså hvis de har tid til at se tv et par timer om dagen, kan den vidst ikke være så travl. Idag tirsdag har været en god dag. Vi gik sammen i morges og tog temp. og hørte hvordan de havde det til at skrive i dardex. De er nu altså søde sådan nogle små brune basser!
Men arbejdsgangen hernede skal vi virkelig vende os til. At være så afslappet med det hele, bruge den samme venflon til alle 7 forsøg på at lægge PVK, ikke have en ren kittel på hver dag. Bare hygiejnen er slet ikk acceptabel. Men vi oplever, og har det godt her. Der er søde studerende og det er bare om at hænge sig på, når man ser en lave noget spændende, for man bliver ikke spurgt om vi vil være med.. Men sådan er det :-)

Vi har det godt - Store knus fra Helle & Majken :-)