Profile
Blog
Photos
Videos
Huha.. Endelig kom endnu en lidt mere afslappende dag. Det er nu dejligt at lave lidt andet endat høste, bare en enkelt dag ind i mellem.
Siden vi gik i gang med at høste sidste tirsdag, har vi ikke haft en fridag, men høstet mellem 10 og 12 timer hver dag. Kjeld har haft endnu flere timer, da han starter et par timer før mig hver dag for at klargøre mejetærskerne.
Så der er ikke sket meget andet end høste, høste, høste; men det var jo sådan set også det vi kom herned for. På min timeseddel står der ikke andet end "høstet" de sidste ni dage, hvorimod Kjeld har lidt mekanikerarbejde også. I mandags kom vi nemlig kun lige i gang, da Vivs mejetærsker (skulle lige til at skrive 'header', som den jo hedder på engelsk. Det er også så meget hurtigere at sige!) , gik i udu. Kjeld og Doug brugte så stort set hele mandag på at reparere den, så den kunne køre til aften. Viv nåede at køre 100 meter i den, så så hun en masse røg komme op mod hende og hun skyndte sig at stoppe. Det var heldigvis ikke så alvorligt, og der var ikke ild i noget, men den var kørt fast indeni igen. Tirsdag formiddag kom så John Deer mekanikeren og Kjeld brugte dernæst det meste af tirsdag sammen med ham og Vivs mejetærsker.
Den har fået ny brændstofpumpe i år inden vi gik i gang med høsten, men har ikke rigtig kørt ordentligt. Hen på eftermiddagen fandt de to mekanikere dog en slange ved turboen men et større hul i, så efter de fik det ordnet og prøvet den af, havde den både flere hestekræfter, osede ikke mere, og bliver forhåbentlig ikke så hurtig varm mere. Så Kjeld og Drew (JD-manden) klappede hinanden på skulderen.
De sidste to dage har vi høstet derudaf med frygt (eller håb) for, hvornår det ville begynde at regne og give høstpause. I går aftes blev vi ved til ca. 20.30 og mangler nu kun én mark (ca. 250 ha) i Hardys blok og så det oppe ved Doug og Dani, hvilket formentlig betyder, at vi bliver færdige i løbet af den kommende uge.
I morges så vejret noget tvivlsomt ud og jeg fik at vide af Kjeld, at HVIS vi kom i gang, blev det nok ikke før kl. 10. Da kl. var 10 var jeg på vej ud til marken, og mødte Doug og Viv, som var på vej hjem. "Øh.. Kjeld er i værkstedet, og vi kører hjem", sagde de. Nåh! Jamen så vendte jeg da om og kørte tilbage igen. Hjemme fandt jeg så ud af, at Kjeld faktisk havde set mig køre afsted (jeg var fokuseret på at komme afsted og havde ikke lagt mærke til, at der stod en ute ved værkstedet!), og at han havde prøvet på at kalde mig på walkien, men kom så i tanke om, at det ikke var den modtager jeg havde i min ute! Lige meget Jeg kørte da bare hjem igen jo. Det havde åbenbart været lidt fugtigt fra morgenen af, og det de havde prøvet at høste havde en for høj vandprocent, så vi måtte vente lidt. Doug ville en tur på møllen og jeg fik lov til at tage en tur til byen for at handle lidt småting Kjeld og jeg manglede.
Da jeg kom tilbage igen regnede det stadig, og Doug kom ikke på møllen, for de lukkede pga. at ingen høstede! Doug endte med at sige, at vi måtte gøre hvad vi ville og være klar i morgen.
Jeg har i længere tid haft tanke på at bage pebernødder, når december nærmede sig eller kom og vejret blev dårligt, så der var tid til det. Så i dag blev dagen, hvor jeg prøvede det af. Jeg har ikke fået fat i noget kardemomme, så denne gang blev det uden, og jeg var spændt på det, når det er en gasovn, vi har. Men det gik vist meget godt, for Kjeld synes i hvert fald, de smagte af flere, så hvis der bliver tid igen, så må jeg hellere lave lidt flere hehe.
Og så fik vi også flere 'roast' i fryseren, dengang vi fik svinekød af Doug og Viv, og nu skulle det prøves, da vi nu var hjemme, så i aften fik vi lavet flæskesteg med kartofler og brun sovs. Um.. lækkert.
Ellers vil vi da ønske alle læsere en glædelig første søndag i advent snart …
C ya
- comments