Profile
Blog
Photos
Videos
Der var helt mørkt udenfor, og vores ure sagde ikke mere end fem, da vi stod op i Kaikoura. Som zombier samlede vi vores ting sammen, og fik lidt morgenmad i os, og begav os hen til basen for "Dolphin Encounter" 25 minutters gåtur væk. Vi skulle nemlig svømme med de små og legesyge delfiner, som på engelsk hedder Dusky Dolpins, og som lever i kæmpe flokke uden for Kaikouras kyst. Fordi de er særligt aktive tidlig morgen, er det trætheden værd.
Der var stadig mørkt, da vi blev lukket ind og fik udleveret våddragt, hætte, svømmefødder og snorkel. Vi så en lille instruktionsvideo, og så var det ellers ind i en bus, der kørte os til en havn lidt syd for byen. Alle så ret latterlige ud i deres våddragt, fordi de skulle være så tætsiddende. Ved havnen blev vi delt op i to både med ca 16 mennesker i hver, og mens solen gik op, sejlede vi ud i bølgerne. Vandet var ret uroligt, og man skulle koncentere sig for ikke at blive søsyg.
Undevejs så vi små samlinger af delfiner, men guiderne sigtede efter langt større grupper, og da solen var stået helt op nåede vi en gruppe af passende størrelse. På et signal fra båden hoppede vi alle i vandet. Man skulle vænne sig til mange ting på én gang: koldt vand, våddragt, at trække vejret gennem en snorkel og de store bølger. Da jeg endelig havde fået kontrol over min vejrtrækning, var det bare at begynde at se ned i dybet. Vandet var krystalklart, og jeg fik et lettere chok, da jeg endelig kiggede nedad. Lige under mig vrimlede det med delfiner! De svømmede ind mellem folks ben, og kom så tæt på mig, at jeg uden problemer kunne holde øjenkontakt. Hvert øjeblik kom en delfin en meter fra mig og begyndte at svømme rundt om mig, hvis jeg da kunne følge med og holde øjenkontakten. Guiderne opfordrede til, at man dykkede ned, sagde skingre lyde og bevægede sig, så delfinerne blev interesseret i én, men det var næsten ikke nødvendigt. Der var så mange! Vandet var super koldt, så fra tid til anden måtte man tvinge sig lodret i vandet, så man kunne trække vejret og varme sit ansigt og hænder lidt op. Men så snart, man var klar igen, måtte man bare ned og se efter delfiner igen. De sprang rundt om os, som om vi var en mindst lige så naturlig del af havet som de er, og det virkede som om, det var os, der underholdt dem og ikke omvendt.
Efter et stykke tid lød der et signal fra båden igen, hvilket betød, at vi skulle ombord. Vi sejlede lidt væk og gentog succesen med en anden flok. Da vi var færdige med at lege med dem, sejlede båden langsomt rundt, så vi havde mulighed for at tage billeder af de mange delfiner.
Vi fik vores tøj på igen, og der blev serveret kiks og varm kakao. Line, som bestemt ikke er særlig søstærk, var efterhånden blevet rigtig søsyg, så hun sad ude på dækket med et tæppe og en brækspand, som hun fik brugt en enkelt gang. Gnu havde det heller ikke for godt, så de var et yndigt par.
Klokken blev ni, før vi var inde ved basen igen, og vi var pludselig ikke så trætte, selvom vi havde været tidligt oppe. Det søsyge par havde travlt med at komme hjem og sove, men Søren, Tobias og jeg gik lige ind i en turistinformation for at købe postkort og frimærker, og på vejen hjem fik vi da også lige købt kaffe, som vi nød ved stranden. Ideen om at tage en middagslur var droppet for vores vedkommende, så da vi kom tilbage til hostlet igen smurte vi os ind i solcreme, tog håndklæder, radio og bøger under armen, og gik ned til stenstranden for at sole os.
Der lå vi i et godt stykke tid og nød det gode vejr, og vi havde næsten stranden for os selv. De folk, der kom forbi, havde ret meget tøj på, så vi følte os som nogle rigtige vikinger, som vi lå der i badetøj.
Da skyerne fik slukket for solen, gik vi op efter lidt frokost, hvorefter vi vendte snuderne mod hostlet igen, for at ligge der og slappe af. Vi fik skrevet vores postkort, og jeg er nu oppe på at have skrevet hele 9 af slagsen.
Tobias og jeg købte ind til lidt aftensmad, som vi lavede i hostelets køkken. Desværre kunne Line stadig ikke holde mad i maven, så hun måtte springe aftensmaden over.
Vi andre nød de rester af øl, vi kunne finde i vores køletasker, og så gik vi ellers i seng.
- comments