Profile
Blog
Photos
Videos
I dag gik turen fra Dunedin sydpå til Invercargill med den lille Bottom Bus. Det var helt trist at forlade Dunedin, for det er virkelig en fed by, som jeg godt kunne overveje at tage et semester i.
Efter et lille morgenmadsstop ved en strand, hvor Gnu fandt noget stort tang, var vi i gang med en tur, der ville tage det meste af dagen. Der var egentlig ikke så langt, men undervejs var der masser af stop, hvor vi kunne komme til at se dyr og smuk natur.
Første stop var vores mulighed for at se sæler. Der var en lille gåtur ud til et fyrtårn, hvor det blæste meget, men var en smuk udsigt, blandt andet til en lille sælkoloni. Her fik vi taget billeder og blev blæst godt igennem, før vi gik tilbage mod bussen igen. Vejret var dejligt, og det var rart at få strukket benene.
Næste stop og naturoplevelse skulle blive lidt vildere. Vi stoppede ind ved en strand, hvor vi fik at vide, at der var mulighed for at se søløver, som er ret sjædne i New Zealand. Da vi kom ned på stranden så vi allerede den første søløve. Vi blev instrueret af vores chauffør, at man ikke måtte gå tættere end 20 meter på dem, eftersom de kan finde på at angribe uden varsel, men fordi de er så tykke, giver de op efter et par meter.
Vores første søløve lå alene, og højdepunktet var, da den kastede op. Allerede her havde vi fået mere action at se end man kunne forvente af søløverne på en almindelig dag. Længere nede på stranden kunne vi spotte nogle flere søløver, der lå sammen. Her fik vi et ægte trekantsdrama at se, da en hun spillede op til en ung han, og fik ham lokket hen til en større han, der næste angreb dem begge. Uha!
Tilbage i sikkerhed i bussen, på vej videre. Mellem stoppene fik jeg tiden til at gå med at høre musik og kigge ud af vinduet på de flotte bjerge, der bare blev ved med at dukke op. Næste stop havde intet med natur eller dyr at gøre, og det er ret svært at beskrive, hvad det her sted er. Stedet hedder Lost Gypsy Gallery og er et af Lonely Planets top ti på New Zealand. Her bor der en super kreativ fyr, der elsker knapper og håndtag og små, mærkelige maskiner, der laver mærkelige ting. Han laver selv maskiner ud af skrammel, der eksempelvis kan få en valnød til at svæve som en lille helikopter. I den lille skurvogn, hvor det fleste af dimserne er samlet, må og skal man trykke, hive, dreje og pille ved alt, man kan.
Efter den oplevelse, skulle vi ud og se et særligt smukt vandfald på vejen. Efter en lille 20 minutters gåtur kom vi til vandfaldet, og der blev taget masser af billeder.
Derefter var det delfiner, som var målet. Dem kunne vi få at se ved en bred strand, hvor de kommer ret langt ind til stranden, fordi de er nogle ret små delfiner. Der var også mulighed for at svømme med dem, men vandet var alt for koldt til at vi havde lyst. Vi fik set dem hoppe op af vandet og lege rundt i bølgerne.
Efter sæler, søløver og delfiner manglede vi kun pingviner. Dem kunne vi få at se ved resterne af en forstenet skov, der ligger helt ude ved kysten. Ved første øjekast lignede det bare sten, men hvis man kiggede godt efter, kunne man se, at der nogle steder lå træstammer, som var blevet til sten ved en eller anden kompliceret kemisk proces.
Nu var klokken efterhånden fem om eftermiddagen, og de guløjede pingviner burde være hjemme fra jagt. Men nej. Den oplevelse blev vi snydt for, det var åbenbart en dårlig fiskedag for pingvinerne. Øv!
Herefter var det direkte til Invercargill, som er den sydligste by, vi kommer til. Her sker der ikke så meget, så vi bliver kun en enkelt dag. Klokken var 19, da vi kom til hostlet, så efter indcheckning gik vi på Domino's efter pizza. Da den var spist var jeg ret smadret, så afslapning i sengen gik meget hurtigt over i egentlig søvn.
- comments