Profile
Blog
Photos
Videos
Vi skulle tidligt op og afsted, for vi havde en lang dag foran os. I dag skulle vi nemlig udforske Fiordland National Park, hvor man finder nogle af verdens smukkeste gåture. Her finder man også Milford Sound, som er en fantastisk smuk fjord, omgivet af tårnhøje bjerge og vandfald. Her kan man tage en sejltur fra fjorden og ud på åbent hav, og det er lige, hvad vi skal. Vi ville gerne have gået nogle af vandreturene i området, men de er både møgdyre og kræver en reservation. Efter Milford Sound skulle vi videre til Queenstown, for at starte vores rejse nordpå. For at komme derud skulle vi køre et lille stykke med Bottom Bus, for derefter at blive sat på en større kiwi-bus, der ville køre os ud til Milford Sound.
Det var helt underligt at komme på en stor bus igen, og der var en masse typer, som man ikke ville gætte på kom for at se smuk natur, men for at feste. De var en smule malplacerede, men det var faktisk os "normale", som var i undertal.
Efter et par mad- og toiletstop kom vi til nationalparken, og omgående blev naturen helt fantastisk smuk, med vandfald, snedækkede bjerge og grønne skove over det hele.
Der var en del fotostop på vejen, men der var også hele tiden noget at tage billeder af.
Efter at have kørt længe i bjerglandskab og skov kom vi til en lille by, som ligger ved den lille havn for enden af fjorden. Her bor både forskere, skovfogeder og de, der arbejder på minicruiseskibene. Et vidunderligt sted at arbejde, hvis der ikke var så forbandet mange sandfluer!
Båden, vi skulle ombord på, var en treetagers færge med en buffet, som vi staks gik i gang med. Buffet er virkelig der, hvor backpackere tjener sine penge ind igen. Og det var ganske hæderlig mad. Efterhånden som vi fik spist op, kom vi ud til de rigtig flotte bjergskråninger. Det kunne vi både nyde gennem vinduerne eller gå ud på dækket, hvor det blæste ret kraftigt. Der blev taget billeder og sagt "wauuv" i tre kvarters tid.
Herefter blev vi sat af ved en marinestation, hvor man kan se noget ret spetakulært. Fordi de får virkelig meget regn omkring Milford Sound, ligger der altid mellem en eller to meter ferskvand oven på saltvandet. Fordi ferskvandet er mere ugennemsigtigt end saltvand, bliver fisk, der normalt lever på dybt vand, snydt til at tro, at de er meget længere nede, end de egentlig er. På ti meters dybde kan man se fisk, der normalt ville være nede i hundrede meters dybde. Derfor har de bygget et slags undervandstårn, der går ti meter ned, og med vinduer hele vejen rundt, så man rigtig kan nyde synet af de flotte fisk.
Her blev vi i 40 minutters tid før færgen kom og hentede os igen. Vi blev sejlet ind til den lille havn igen, og blev derefer læsset på kiwibussen igen.
På vej tilbage var der ingen fotostop, hvilket var meget godt, for der var et godt stykke vej til Queenstown. Vi fik sovet og kigget ud af vinduet indtil vi nåede vores yndlings-ekstremsportsby.
Vi tog os god tid til at komme af bussen, da vi havde været så smarte at reservere tre nætter på hostlet. Men det skulle ikke være så let... Der var sket en fejl, så vi havde åbenbart kun reserveret en enkelt nat, og de kunne ikke forlænge det, fordi de var overbookede. Vi må have set ret opgivende ud, for receotionisten lovede, at hun ville gøre sit allerbedste for at vi kunne få et værelse de sidste to nætter, men vi var stadig nødt til at checke ud i morgen tidlig.
Jeg følte mig syg og træt efter den lange bustur, og på vores værelse sad syv feststemte, drikkende backpackere, så der var ikke mulighed for at gå tidligt i seng. Det kunne jeg ikke rigtig overskue, men da de endelig gik videre i byen, var jeg ikke lang tid om at falde i søvn.
- comments