Profile
Blog
Photos
Videos
Efter at have sovet endnu en nat i 8 personers dormet, tjekkede Line og jeg først ud, derefter ind igen, for at kunne komme ind i de værelser, som drengene havde bestilt. Lidt bøvlet, men sådan måtte det vel være, når drengene nu var så overbeviste om, at det først var den 2. de skulle møde os i New Zealand.
Den gratis morgenmad på hostlet bestod af verdens tørreste brød med marmelade og smør, så jeg var nødt til at tage second breakfast i bedste hobbitstil. Efter morgenmad og bagageflytning tog Søren, Tobias og jeg lidt ud i byen for:
A - At Søren kunne få en croissaint og en latte på en eller anden hip café, og
B - At finde et telt til os tre, så vi slipper for at ligge fem i et tomandstelt, når vi skal ud og vandre, og
C - At komme ud af det chinatown/industrikvarter, vores hostel ligger i
Efter at have sumpet på værelset med de to andre, da vi kom hjem igen, gik turen igen ind til midtbyen (som heldigvis ikke ligger mere end et kvarters gang fra vores hostel) sammen med Christian og Line, og denne gang fik vi både telt og aftensmad med hjem.
Pasta med kødsovs blev skyllet ned med fem tilfældigt valgte koreanske dåselemonader, som viste sig at være isthe, syntetisk saftevand, druesaft (med hele druer i), kanelsaft og rispunch (med hele ris i). Yum!
Aftenen gik med et norsk ord/bogstavsspil, som drengene fandt et sted i Australien. Meget underholdende, meget norsk. Og en glimrende substitut for Wordfeud, som er en smule svært at skrive uden internet. (Det ender nok med, at jeg kommer til at opgive alle mine spil, fordi jeg ikke får skrevet noget.)
Yggdrasil, Quark, ymer og ål blev slynget rundt i luften indtil vi gik i seng.
- comments