Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen
Så er jeg kommet hjem efter en skøn sydtur.
Før vores tur kunne starte var alle os fra Catamarca nød til at tage til Cordoba. Det var nemlig herfra vi skulle på vores bus. Så vi blev sat på bussen i Catamarca kl. 1 om natten og ankom i Cordoba ved 6-7 tiden næste morgen. Vi havde så nogle timer indtil vi skulle afsted med den næste bus kl.13.30. Så vores guide fandt det nærmeste shopping center hvor vi så gik over. Der var dog ikke det store at lave, der så alle henfaldt til bare at købt Mc Donalds mad og ikke rigtig lave noget indtil vi skulle gå tilbage til bus terminalen.
Kl. 13.30 tog vi så bussen fra Cordoba og først gik turen mod Puerto Piramides.Vi ankom efter 20 timer i bus, så alle var godt træte og havde brug for at få strakt deres ben.
Byen var meget lille, men det eneste de havde at tilbyde der var også kun at man kunne dykke der fra og se hvaler. Vi var der fordi vi skulle se hvaler. Så vi fik redningsveste på også blev alle 60 mennesker sat i en kæmpe gummibåd og en traktor kørte så båden ud i vandet. Først så vi ikke rigtig så mange hvaler. Men så stoppede de båden efter vi var kommet et godt stykke ud og pludselig kom der rigtig mange hvaler. Mange af dem var også meget tæt på, kun ca 5-10 meter væk, hvis ikke tættere på.
Da vi så blev færdige gik turen til Puerto Madryn.
Vi skulle overnatte i Puerto Madryn 2 nætter da vi skulle se en masse i området omkring byen. Vi skulle på flere eksklusioner ud for at se national parker med pingviner, søelefanter, lamaer og flamingoer. Det var en smule mærkeligt at se pingvinerne, for man forstiller sig normalt at de bor på sne og i kolde egne. Men hvor vi så dem var der omkring 15-20 grader og ingen sne. De boede i store kolonier af små huler de selv havde gravet. Naturen i national parkerne var utrolig skøn og det var en rigtig hyggelig by. Men vi skulle desværre videre til den næste by.
Vi skulle nu på vores næst længste tur i bus. Vi skulle kører i 27 timer for at nå til en lidt større turist by kaldet Calafate.
Her skulle vi bo i små hytter hvor der var køkken og det hele, så vi selv kunne lave vores middagsmad til eksklusionerne hvis vi havde lyst.
Selve byen var meget hyggelig, men meget turistet. På hele hovedgaden var der kun souvenir butikker, gaderne var meget rene og der var massere af blomster bede og træer. Men det betød også at vi kunne gå frit rundt i byen uden at skulle holde os til en gade eller være med vores guider.
Vi var her i 3 nætter og 2 af dagene brugte vi på at se gletscheren "El Glaciar Perito Moreno". Den første dag vi brugt på gletscheren tog vi til et panorama punkt hvor man kunne gå rundt på en 5 kilometer lang sti for at se gletscheren og skoven omkring. Anden gang tog vi så til et andet sted hvor vi skulle en ½ time med en færge hen til gletscheren, for vi skulle op og gå på den. Vi blev delt op i nogle mindre grupper og fik 2 guides pr. gruppe. Vi gik så rundt på gletscheren i ca. 2 timer, nød udsigten og prøvede at smage det klare rene vand fra gletscheren. Efter tog vi så hjem til Calafate pakkede vores bagage og kl. 4 om natten skulle vi så kører mod Ushuaia.
På vejen til Ushuaia skulle vi dog lige krydse Chiles grænse, så hver gang der var en paskontrol skulle vi alle sammen ud og have tjekket vores pas. Det tog ca. 2 timer hver gang. Så der var en del vente tid der skulle fordrives. Men da vi endelig kom gennem vores sidste tjek, kunne vi så tage færgen til Ildlandet og kører videre til Ushuaia ( Verdens sydligste by). I Ushuaia boede vi i små lejligheder tæt på centrum. Vi var også her 3 nætter. Men vi lavede ikke så meget som andre steder. Vi kom op og så byen fra et panorama punkt og en anden dag tog vi i bus ud til "Parque Nacional Tierra del Fuego" ( ildlandets nationalpark). Her så vi bl.a. verdens sydligst jernbane og station. Men vi fik desværre ikke lov at kører med toget da der var en masse andet vi skulle lave :(
Vi så også verdens sydligste postkontor hvor vi fik stemplet vores pas, så det nu kan ses at vi var der :)
Resten af parken var en masse skøn natur, med massere af søer, hav, bjerge, skove og store græssletter. Efter Ushuaia havde vi igen en meget lang bus tur til en by kaldet Esquel.
Vi skulle kun overnatte her for at undgå en meget lang kører tur til Bariloche. Meningen var så at vi skulle have set lidt af byen, men alt var lukket så vi endte med at blive hjemme i vores hytter hvor vi lavede frugtsalat, drak mate og spillede kort.
Næste morgen skulle vi videre mod Bariloche. Men inden vi kom der stoppede vi lige i en lille park for at se nogle hulemalerier, de var dog meget utydelige efter så mange år . Men man kunne lige se i lille smule. Men det var hulemalerier!
Efter 5-6 timer i bus kom vi så til Bariloche. Vi skulle her, for første gang bo på et rigtigt hotel, kun to gader fra hovedgaden. Men vi skulle desværre kun bo her 2 nætter, selv om alle gerne ville have blevet der i flere dage. Det første dag lavede vi ikke så meget kun om aftenen hvor vi tog på et af byens kendte diskoteker kaldet Bypass. Det var nok det fedeste diskotek jeg har været på og det hele var gennemført i et tema, med en masser lasershows og god musik. Det eneste mærkelig ved det var at oppe i vip-lougen sad en masse forældre og holdt øje med deres børn nede på danse gulvet. Det skal dog siges at det er hvad Bariloche er kendt for hos uge i Argentina. For hvert år nå de 17-18 årige afslutter skole tager de 10 dage til Bariloche for at feste og se lidt af omgivelserne. Så derfor syntes vores guider også vi skulle opleve lidt af det.
Næste dag fik vi så lov at sove dejlig længe og senere på dagen havde vi så en lille eksklusion rundt omkring Bariloche. Her så vi bl.a. det berømte hotel Llao Llao, et vandfald, søerne og en lille kirke. Der efter lavede de en lille ekstra tur til os, så vi kunne komme hen og se en af de berømte chokolade fabrikker. De havde valgt Frantom. Vi kom ind og så hvordan de lavede chokoladen, prøve smagte nogle forskellige slags og bagefter kunne vi købe noget af den lækre chokolade. Jeg købt 1 kilo til min familie.
Efter jeg er kommet hjem er det hele allerede væk og kun efter mindre end en uge!
Vi havde også en smule tid til at gå rundt og se byen, hvor vi kunne købe flere souvenirs og mere chokolade fra nogle af de andre fabrikker :D
Næste dag skulle vi så desværre videre til San Martín de los Andes.
Vi havde et par timer i bus til byen og den var da også godt gemt i en lille dal mellem bjergene. Normalt så ville vi ikke kunne få lov at sove i byen. De tillader nemlig ikke store grupper af unge mennesker på hotellerne. Men eftersom vi var med Rotary og derfor skulle være anstændige mennesker, havde vi fået lov til at sove på et hotel 1 nat. Vi lavede heller ikke så meget i byen ud over at gå rundt og se på butikkerne. Vi gik så rimelig tidligt i seng den sidste nat for vi ville nyde vores sidste rigtige søvn før vi skulle tilbage til Cordoba.
Næste morgen kl.8 forlod vi så hotellet og foran os var en 30 timer lang tur hjem. Da vi endelig nåede Cordoba efter mange timer, havde stort set alle fået tegnet noget i deres ansigt med en sprit tus, mens de sov. Så da vi steg ud af bussen kiggede folk kun endnu mere på os end normalt. Os der skulle videre til Catamarca måtte vente endnu 2 timer til vi kunne komme med vores bus videre og bag efter 6 timer i bus. Så vi var hjemme kl.8 om aftenen hvor alle familierne stod og ventede på os. Jeg blev dog kun hentet af min mor, for min bror havde brækket benet, mens jeg var væk. Så de andre var blevet hjemme. Men ud over det var alt som da jeg tog afsted :)
Det eneste som var knap så godt ved vores tur var at maden for det meste var rigtig dårlig og næsten alle lå syg mindst en dag på grund af den. Men ellers var det en helt fantastisk tur!!
- comments


