Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen.
Jeg har det rigtig godt i Argentina, hvilket også er grunden til jeg ikke har skrevet noget her inde endnu. Har været meget travlt beskæftiget. men i dag var de lige nået ekstra tid :)
Rejsen her ned var meget lang, selv om jeg havde godt selskab. Vi overnattede i Buenos Aires og tog videre med de små lokale fly næste dag. Vi havde ingen problemer på turen og de lod os ikke betale for vores overvægt, hvilket var dejligt efter som alle havde en del af det.
Min familie her er rigtig søde og bor midt inde i byen (Catamarca), som er en smule mindre end Odense. Jeg bor sammen med min mor, far og bror på 17 år. Jeg har en søster på 30, som er gift og venter barn til midten af september. Hun bor kun nogle blokke væk fra mig, så de kommer tit på besøg. Jeg har også 2 brødre på 22 og 28, som begge bor i Buenos Aires. Jeg har mødt den ældste af dem. Han ventede nemlig på mig på hotellet i Buenos Aires. Jeg har også en bedste mor, som jeg har boet med den sidste uge, fordi min familie var bort rejst til forskellige steder. Hun snakker dog ikke engelsk, så det var lidt af en udfordring. Men det gik fint. Udover den nærme familie har jeg også tons af kusiner, fætre, onkler og tanter. Jeg har mødt en del af dem, ved forskellige Azado´er og fester. Azado er er en slags barbecue, med specielt argentinsk mad. Hvilket er virkelig hyggeligt og maden er super god. Jeg har mit eget værelse i huset og deler badeværelse med min bror. Vi har også en hushjælper i huset. Hun er rigtig flink, men omkring de 60-70 år og taler ikke engelsk. Vi har en lille baghave og en pool, som er ved at gøres klar til sommeren da det bliver så varmt at de ikke laver andet end at være i poolen.
Jeg startede skole allerede efter 4 dage her. Så har gået i skole 3-4 uger nu. Jeg går på en skole kaldet Belgrano. Vi er 7 udveksling studenter på skolen ( og der kommer måske flere), fordelt i 3 klasser efter vores alder. Det er rimelig mange udvekslings studenter, eftersom vi går på en meget lille privat skole, med kun en klasse af hver årgang. Det har både sine gode og dårlige sider. Jeg går i det der svarer til 2.g, samme med en pige fra Tyskland, som lige er startet. Vi går i skole fra 7.30-13.20 og fredag fra 7.30-11.40. Jeg skal ikke lave noget i skolen, udover i engelsk timerne eftersom jeg ikke kan spansk endnu. Men jeg laver dog det jeg kan eftersom timerne godt kan blive meget lange og kedelige. Mine klasse kammerater er rigtig flinke og nogle stykker af dem snakker engelsk.
Efter skole går jeg hjem for at spise varm frokost. Sover et par timer og tager så ind i midt byen sammen med mine venner. Midt byen ligger ca. 5-10 min gang fra mit hus. Der er en lille gå gade her og priserne er ca 1/3 af de danske. Men vi kommer alligevel hurtigt til at bruge en masse penge, fordi man er nød til at købe en masse ting man ikke har haft med, eller lige får lyst til en is. Vi sidder tit i parkerne, hvor vi drikker Maté ( en slags te, der smager lidt som grøn te) og spiser kiks. Vi tager hjem igen ved 9-10 tiden og spiser aftens mad et sted mellem 10-11, nogle gange først ved 12-tiden.
Weekenderne går med for det meste med at feste, sove, være i parkerne og være til Azado'er om søndagen. Her er det helt normalt at man starter med fredag og lørdag med at tage hen til nogle venner for at spise og gøre sig klar til fest. Så tager man afsted fra dem ved 1-2 tiden, nogle gange ved 3-tiden. Bag efter tager man gerne til et af diskotekerne. Hvor alle prøver at komme ind selv om mange her sjældent er gamle nok til det. Så er vi på diskotekerne til ved 6 tiden, hvor de lukker. Efter det tager nogle folk hjem, mens andre tager ud for at feste videre hvor de nu finder et sted eller i en tilfældig park. Folk sover gerne det meste af lørdagen, så de er klar til at tage ud igen om aftenen. Enten for bare at spise med vennerne eller gå ud igen. Søndag tager man for det meste med familien til en Azado, som varer til midt på dagen. Efter det mødes alle Rotary folkene så og vi tager ud i parkerne for at drikke maté.
Vejret her lige nu er super godt vi har mellem 20-35 grader og det er stadig vinter. Men det føles som en varm sommer i Danmark.
Der er rigtig meget at fortælle om her nede fra. Men jeg må desværre smutte for jeg skal mødes med de andre på La Plaza (parken i midten af byen) for at drikke maté og hygge os.
Håber alle har det godt hjemme i Danmark.
Varme vinter hilsner her fra :)
- comments


