Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg har nået min næste destination og er nu ankommet til Roy Hill Station, som skal være mit hjem og arbejdsplads de næste tre måneder.
For nu en uge siden blev kursen sat mod Western Australia. Jeg lade ud med en længere dag med 8 timer i bus og yderligere 5 timer i fly, inden jeg landede i Perth sent om aftenen. Jeg har igen rejst gennem nogle tidszoner og er nu 6 timer foran dansk tid.
Den efterfølgende dag brugte jeg på sightseeing, shopping og afslapning i Perth, inden jeg sluttede dagen af med en middag i selskab med en ven fra mit sidste besøg i Australien.
Næste morgen gik turen videre med fly - kun 1 time og 45 minutter denne gang - til den lille by Newman. Lufthavnen består mere eller mindre kun af landingsbanen. Jeg var ikke engang indendøre, efter jeg forlod flyet. Mit gæt er, at et egentlig security check er mere eller mindre ikke eksisterende, når jeg engang skal derfra igen, da man kunne gå direkte hen til flyet fra parkeringspladsen.
Jeg har talt mig frem til, at dette var min ninende flyvning i denne måned alene, så jeg er efterhånden godt træt af at tilbringe min tid i fly og lufthavne. Det bliver derfor dejligt at skulle tilbringe de næsten tre måneder det samme sted.
Jeg har fået et værelse med tilhørende bad og toilet. Efter en nødvendig rengøring er det blevet rigtig fint - nu mangler jeg blot personlige ejendele til at udfylde al pladsen.
Arbejdet er en del anderledes end, hvad jeg ellers har prøvet. Heldigvis kan jeg tage en masse med mig fra både forsvaret og mit tidligere arbejde på Tareela i Burren Junction. Hver dag er anderledes og fyldt med nye udfordringer. Så jeg har mit og se til, og en masse nye ting jeg skal lære. Efter fire dage er jeg så småt begyndt at komme på plads, men hver dag bliver helt sikkert lærerig de næste måneder.
Stationen er ejet af to ældre brødre - den ældste blev 80 i dag. Dem ser vi dog ikke meget til. De har ansat en manager ved navn Steve, som er min chef. Derudover er vi lidt af en broget landhandel, som består af et mix af unge australiere, som er ved at lære faget, en flok backpackere inklusiv mig selv, en mekaniker på deltid og en ældre lidt mere erfaren australier.
Landskabet er fantastisk, og jeg bliver som hypnotiseret, hver gang solen går ned. Den røde jord skinner i al verdens farver alt efter, hvor solen står på himlen. Ved solnedgang bliver himlen alle regnbuens farver, og man kan ikke lade være med at stoppe op for en tid og bare iagttage solen gå ned. Ingen billeder vil yde det den mindste retfærdighed.
Skriv endelig, hvis I har nogle spørgsmål. Jeg har taget med, hvad jeg lige kunne komme i tanke om, kunne være interessant/relevant for jer derhjemme.
De bedste hilsner
Heidi
- comments