Lige nu føles det som om, at min liste over ting, jeg vil opleve i Australien, kun bliver længere og længere til trods for, at jeg rejser rundt, og ser og oplever en masse.

Jeg havde en rigtig god tur til Ayers Rock (Uluru), the Olgas og Kings Canyon. Vi var 21 mennesker samlet i en lille bus over en strækning på 3.000 km i tre dage - så vi kom ind på livet af hinanden! (Til sammenligning var vi 9 personer i samme størrelse bus fra Darwin til Alice Springs).
Det var en rigtig fin tur med smukke omgivelser og ufattelige stenformationer. Til trods for at de (i australske forhold) var så tæt på hinanden, så var formationerne meget forskellige.
Ayers Rock, som I måske kender, ligner bare en stor flad sten på afstand. Tæt på får man dog et helt andet billede af kæmpestenen. Der er riller og sprækker efter vandfald, som kun sjældent løber ned langs stenes kanter. Alligevel har de formået at efterlade dybe afmærkninger i stenen. Samtidig er der tilknyttet kulturelle historie og fortælleringer til stedet.
The Olgas er en samling af store sten, som ligner store bakker efter min mening - aboriginerne mener, de ligner hoveder. På en vandretur rundt mellem de store klippebjerge kommer man gennem en slugt, hvor vinder blæsten kraftigt igennem, selv om det ellers er vindstille. Andre steder går det pludseligt lodret op - og ned - så tungen skal holdes lige i munden samtidig med, at man pruster og stønner for at få vejret.
Kings Canyon dukker pludselig op i horisonten og strækker sig nogle få kilometer - selve canyonen er ingenting størrelsesmæssigt i sammenligning med Grand Canyon - men det er bestemt heller ikke, hvad der er interessant her! Efter en næsten horisontal opstigning begav vi os af sted på en tre timer lang vandretur langs kanten. Turen bragte os forbi fossiler - af både dyr og hav - stenformationer, som lignede muretuer, igloer og terninger, slugter og kløfter, som betød den visse død, hvis man skulle snuble og falde ned. Det vigtigste på turen var dog besøget til en meget speciel have. Edens Have befandt sig godt skjult mellem klipperne, men vi fandt alligevel vej ned til haven og nød et æble i de smukke omgivelser.

Der er kun et problem efter denne tur - jeg vil gerne tilbage! Vi havde ikke tid til at gå de 10,6 km rundt om Ayers Rock, hvilket jeg rigtig gerne vil. Så nu har jeg stadigvæk en grund til at besøge Uluru.

Efter Alice Springs var kursen sat mod Perth - hvilket nok så fint gav mig mulighed for at se Ayers Rock og the Olgas fra luften.
Til trods for mit lynvisit i Perth tilbage i juni, valgte jeg ikke at bruge mere tid inde i centrum. Jeg boede hos en venlig kvinde, som jeg har mødt på min rejse, i en af Perths mest kendte forestader Freemantle. Hellere ikke her tilbragte jeg meget tid. Hele søndagen gik med en udflugt nord for Perth til The Pinnacles sammen med Alison, en veninde jeg har mødt gennem Jakob, da han var i Australien i januar. Efter en meget lang og smuk køretur, nåede vi frem til The Pinnacles - et mindre antiklimaks. Efter at have set 6-9 meter høje termitbo og diverse fantastiske stenformationer, så kunne The Pinnacles ikke helt gøre mig begejstret. Stenene er i geologiske øjne uinteressante, fordi de er så "unge". Man aner mildest talt ikke, hvorfor de er der, og hvordan de er skabt. På en fire kilometer lang rundtur, kommer man igennem området, hvor man kan se stenene i alle deres forskellige udforminger og størrelse. Vejret var blæsende og koldt, så vi blev ikke længe, inden vi atter bevægede os tilbage med Perth. Heldigvis var jeg godt tilfreds med turen, da det var et fantastisk landskab langs kysten. Jeg har efterhånden været vidt omkring i Australien, men det var første gang, jeg så noget lignende dette.
Dagen efter gik turen denne gang sydpå. Sammen med en veninde, jeg mødte på min tur til Uluru, havde jeg lejet en bil med seng, vask og gasblus de næste tre dage. I de næste tre dage blev der kørt en del, men det gjorde bestemt ikke noget i forhold til de fantastiske steder, vores lille udlejningsbil bragte os hen. Vi så smukke kyster og strande, dybe skove med kæmpe træer - op til 80-90 meter høje! - vinmarker i massevis, og et besøg i en grotte blev det også til. Vigtigst af det hele var dog en lille landsby på vores vej. Denmark ligger omgivet af dale med vinranker og græssende får, så idyllisk som noget kan være. Selve landsbyen er også ganske hyggelig og oser af atmosfære. Hvorfor byen har navnet Denmark, fik vi aldrig opklaret, og kun navnet er det eneste umiddelbare, som byen har tilfælles med landet. Et hyggeligt lille stop var det dog helt bestemt!
Med bilen afleveret om eftermiddagen, var jeg klar til at rejse videre samme aften. Hvad jeg ikke var klar over var, hvilken forfærdelig beslutning det var. Jeg fløj fra Perth kl. 00.00 og landede i Melbourne kl. 06.00 lokal tid - grundet tidsforskellen var flyveturen ikke længere end tre timer, hvilket var, hvad jeg fik af søvn den nat! Jeg blev ramt af en voldsom omgang jetlag, som jeg tog noget tid at komme over. Så natflyvninger uden søvn er et afsluttet kapitel fra min side!