Profile
Blog
Photos
Videos
Første dage i Hafjell
Hei på deg og hei på meg
Efter en vemodig afsked med sydenguiderne i DK kørte Norden-konvojen mod Norge/Sverige. Den prægtige karavane bestod af astraer, en unavngiven peugeot og en vw transporter - alle med Team Benns logoer.
Vi ankom til Hafjell kl 3-4 om natten og vi siger jer, I vil elske det. Selvom vi har ønsket Hafjell fordi vi synes om stedet blev vi blown away da vi kom frem. Det er en kompakt by hvor skiskole, booking, skiudleje og afterski ligger lige oveni hinanden ved gondolen - her er automekaniker, benzintank, supermarkeder, apotek, vagtcentral, sportsbutikker, gavebutikker, bibliotek, restauranter og pizzarier - der er det der skal være! Vi bor 16km fra lillehammer - når I kommer hertil er I nødt til at se det olympiske stadium for skihop - det er flot, og udsigten deroppe fra er ufattelig.
Vi har brugt de første par dage på at være rundt ved samarbejdspartnere og synes, at vi er ved at have god fod på det. Vi er ved at kende området rimeligt godt, har hjullet rundt i Astraen for at vænne os til vejene heroppe (her er 3 regler: motorbrems, motorbrems og motorbrems)
Hafjell er jo lidt speciel idet at vores første gæster allerede var her før vi kom. Dem var vi rundt ved tirsdag aften og hvis I læser dette skal I vide dette: I er fantastiske.
Stor respekt skal Stephanie, vores kickstarter, også have. Hun er rutineret nordenguide og kender Hafjell ud og ind - TAK for dit store engagement og dit åbne sind.
Alt i alt, vi er MEGET glade for at være her og for hver dag føler vi os mere og mere klar til at tage imod jer. Det her bliver så fedt!
- comments