Profile
Blog
Photos
Videos
Uge 51 Hafjell
Sikke en uge, sikke mange indtryk
Vi har været til kickoff-fester både på Woodys og på Peppes og til skiskole-kursus i denne uge - der har været fart på. Det har været en superfed uge, med en masse nye bekendtskaber og en masse nye oplevelser. Vi er vilde med Hafjell og er sikre på, at I vil elske det også. Det er et hyggeligt, afslappet sted hvor alle vigtige butikker/funktioner ligger MEGET centralt i forhold til skiløbet og hytteområdet. Menneskene her er så åbne, at vi i starten troede at det var lyv - men det er ved at gå op for os, at det er virkeligt.
Vejret i Hafjell har været Norge på både godt og ondt. Vi har haft et par dage med -20 i dalen hvilket betød megen besvær med bilerne, problemer med frost under skiløb men til gengæld også vildt gode forhold for snekanonerne. Personalet har arbejdet på højtryk for at gøre så mange pister som muligt parate til uge 52 og med det store snefald lørdag ser det ud til, at det bliver en rigtigt rigtigt god uge.
Som I kan se på billedet vil vi helt klart anbefale jer, at I har en buff/facemask med i lommen når I er på pisten. Selvom pisterne ligger i læ for vinden så vi undgår den værste chillfaktor bider det stadig på vej ned af pisterne.
Vi ser frem til denne uge - vi vil gøre vores til at det bliver uforglemmeligt!
Hei,
Rikke og HC
- comments