Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag d. 10/12-09
Onsdag aften jokede vi om, hvor meget det lå i luften, at vi skulle på natløb natten mellem onsdag og torsdag så da vi vågnede næste morgen af vores vækkeure var vi MEGET glade og veludhvilede - det var virkeligt rart at få sovet 'igennem' (7 timer).
Dagen startede med teori og praktisk information om eksempelvis regnskab, beklædning og destinationsbusser. Det var rart med den store afveksling (teori kontra praksis) men alligevel var det meget velkomment, da vi skulle arbejde med børneunderholdning. Først teoretisk idet at vi blev forestillet en tænkt opgave omkring børneunderholdning, men senere praktisk da det stod klart, at der rent faktisk var RIGTIGE børn på vej :-)
Vi blev nødt til at tilpasse opgaverne idet at nogle af opgaverne krævede rekvisitter vi ikke havde tilgængelige her og nu.
Herefter kom der endnu en overraskelse idet at børnene var omtrent 6 år yngre end hvad vi havde lavet opgaver til, hvorfor vi IGEN var nødt til at lave nye planer.
Dette blev efter et kort øjeblik hurtigt og kontant løst, og det virkede til at børnene havde det sjovt - det havde vi ihvertfald!
Senere på aftenen blev vi overrasket af hotelpersonalet som havde arrangeret en meget velkommen lille cafe for os med underholdning fra Torben Chris og Nikolaj Stokholm - det var en rigtigt god aften!
Vi ser frem til i morgen,
Rikke og HC
- comments