Profile
Blog
Photos
Videos
Afrejse fra vores hotel.
kl. 08:00. kom Anthony og hentede os turen gik derefter ind til Accra centrum, hvor vi skulle møde op på den danske ambassade, til et tjek op, og lidt generel information omkring Ghana. Her mødte vi den danske ambassadør Mia, der bl.a. fortalt om hvordan Ghana som land udvikler sig, og at de har fundet olie, som de nu er i gang med, at finde ud af hvordan de skal kunne sælge videre. Desuden fortalte hun meget om sundhedssektoren i Ghana. Dette var super spændende, for de har prøvet at etablere en sundhedsforsikring. Det er dog kun 40% af befolkningen der har den, da de enten er så fattige at de ikke har råd, eller de har valgt at fravælge den, da de mener de ikke har behov for den. Hvis man så bliver syg og skal have lægehjælp, samt på hospitalet er det egen betaling. Desuden fortalte Mia, at bl.a. ved graviditet er der visse kulturer der ikke tillader, at man offentliggøren en graviditet før der er blevet holdt en fest, for den ufødte. Dette bliver så et problem, da mange af disse mennesker, som har denne tro, er så fattige at de ikke har råd til at holde en fest. Dødeligheden hos kvinder i barselsengen og for babyer, er desværre rigtig høj, og en del af dette skyldes bl.a. at kvinderne ikke tidsnok går til læge. Det bliver nu spændende og skræmmende, at komme ud i virkeligheden på hospitalet, puha.
Vores fly skulle lette kl 14:00 fra Accra lufthavn til Kumasi, hvor vi skulle videre ud til Agogo. Indenrigslufthavnen var ikke særlig stor, der var to check in, og et boarding sted. Ventesalen var et telt. Der var dog meget kontrol, både af passagerer, men også af personalet. Vi fløj kl. 14:15 i vores lille fly. Vi blev fra starten advaret om at der kunne opstå turbolens, da vi skulle over nogle bjerge. Flyturen tog 30 min. På den tid havde de to stewardesser nået at servere drikkevarer, kiks og sætte en film på til os. Alt dette var med i vores pris, der lød på 181 kr. for en billet. Da vi ankom til Kumasi blev bagagen sat op på det ca. 5 meter lange bagage bånd og vi, ca. 10 passagerer, kun he få lov at tage vores bagage. Man må give det Ghanesiske folk et skuldreklap, de prøver virkelig at være med på moden. Efter vi havde ventet i 3 timer på vores driver i lufthavnen, kom chaufføren og vi kunne kører den 2 timeres lange tur ud til Agogo. Dog blev vi dejligt overrasket da vi så, at vores bil vi skulle hentes i, var en kæmpe Land Rover med aircon, succes. Det eneste problem var dog, at vi var 5 passagerer plus chaufføren og bilen havde kun plads til 4 passagerer. Med en på gulvet, gik turen derefter af sted. Efter en tur ud igennem mindre landsbyer, en skov og en grusvej vi sad fast på, ankom vi kl. 19:45 på det Presbytanian Hospital i Agogo. Her mødte vi principals of the hospitail. Hun viste os vores "nye" hjem. Et helt "nybygget" hus, med tre værelser, bad, toilet og køkken med helt nyt inventar. Hele hytten var malet i den mest skrigende blå farve, og der hang gardiner over alt. Der var dog den mindre detalje, at der ikke var tilkoblet noget vand, så når vi skulle bade, skylle ud i wc eller vaske hænder, så skal vandet hentes. Dog er der i vores hus tilknyttet en husholderske. Hun taler og forstår dog meget lidt engelsk, men meget glad og smilende dame, der vil ordne alt det praktiske for de små sukkergrise. Efter et koldt bad, altså en spand med vand hældt over mig, gik vi meget trætte i seng.
- comments