Profile
Blog
Photos
Videos
18-02-2010
Hvem har ikke set de fanstatiske billeder og fået beskrevet de flotte sandstrande mm. der er på Fraser Island. Så i dag ville vi igen forsøge at opleve ovenstående. Men vi stod igen op til regnvejr. Heldigvis så det ud til at lysne lidt da vi kørte afsted mod havnen, hvor vi skulle med en båd til Fraser Island. Vi skulle være på båden hele dagen, med et par stop med landgang på Fraser Islands vestkyst. Vi startede ud i tørvejr, men desværre kom vi ind i regnvejr lige inden vi skulle i land ved Wathumba Creek. Vi fik dog set nogle delfiner inden regnen kom. Da vi gjorde klar til at gå i gummibåden for at blive sejlet ind til lang, så Gustav og jeg (Heidi) igen nogle delfiner. Vi var godt våde inden vi nåede land. Det regnede og regnede. På land blev vi mødt af alle de myg der syntes de lige skulle komme ud i regnen og se efter blod. Nu var vi heldigvis klar med myggesprayen. Gustav og Sofus gjorde klar til at snorkle, Laust og jeg gik bare lidt rundt i vandet og Laust legede lidt. Sofus havde kameraet med i vandet, men desværre blev det kun til få billeder. Så ville kameraet ikke mere. ØV ØV ØV der er kommet vand i et vandtæt kamera. Det er bare ikke ok. Så resten af dagen har vi ingen billeder fra. Laust og jeg fandt en kajak hvor der var glasplade i bunden så Laust kunne kigge ned i vandet. Jeg trak ham lidt rundt på lavt vand. Vi talte med en engelsk dame, der også var med på vores tur. Vi så en skildpadde der kom forbi i en vældig fart, og en rokke der også lige skulle forbi der hvor vi stod. Sofus og Gustav havde set lidt småfisk under vandet.
Da de kom tilbage efter at have snorklet, satte vi hele familien op i en kajak, så fik vi os en lille tur rundt. Vi så en masse døde træer, men desværre ingen skildpadder. Det var hyggeligt at sejle rundt, og det kunne lade sig gøre at få drengene til at sidde stille. På vej tilbage gik der lidt sport i at sejle lidt stærkere, så Gustav mente også at vi vandt fordi vi kom først i land. Vi valgte at komme med på den første tur tilbage til båden. Så vi kunne slippe for myggene. På båden blev der gjort klar til en dejlig frokost med lidt godt fra grillen og nogle store rejer. Det hele blev servere med salat, brød og pasta. Sofus forsøgte flere gange at få sig nogle rejer, men lige så hurtigt som han pillede dem, lige så hurtigt fik Laust dem spist. Imens vi spiste frokost sejlede vi videre mod Sandy Cape. Vi kom alle igen på land ved at sejle med den smarte gummibåd. Når vi nærmere os land kunne de slukke for motoren og i stedet vippe nogle store gummihjul ud, som vi så kunne køre på helt ind på stranden. Inde på stranden fik vi vist en skildpadde rede, og fik fortalt lidt om at der er Rangere på Fraser som forsøger at redde æggene fra dingoer. De finder rederne og flytter derefter æggene op i nogle kasser, så dingoerne ikke kan få fat i dem. Men de skal så bare være meget omhyggelige når de flytter æggene, det er vigtigt at de vender den rigtige vej, så skildpadderne går imod vandet når de kommer ud og ikke ind i regnskoven. Derfor er de nød til at mærke æggene. Der er faktisk kun 1 ud af 1000 skildpadderne der overlever til de bliver 30 år, hvor de begynder at lægge æg. Fra stranden gik vi en tur på 1,2 km op til Sandy Cape Lighthouse. Turen op til fyrtårnet var meget våd da det regnede en del. Vi fik fortalt forskellige historier på vejen derop. Alle var total gennemblødt da vi nåede helt op. Laust syntes det var koldt, så vi gik hurtigt mod stranden igen. Ved stranden var Gustav lige lidt i bølgerne og Sofus forsøgte at fange fisk. Det blev dog til Gustavs skuffelse ikke til nogen fangst i dag. Vi kom tilbage til båden, hvor drengene fik et varmt bad og tørt tøj på. Jeg (Heidi) vandt nogle gode point hos diverse damer på båden, da jeg havde sørget for ekstra tøj til drengene. I det hele taget fik vi mange komplimenter for hvor dejlige drengene er og hvor pænt de havde opført sig på hele turen. Vi talte med et engelsk par, hvor manden fortalte at han havde tænkt åh nej fra morgenstunden, da han havde set der var to børn med på turen. MEN han syntes de havde været rigtig søde.
Efter drengene var iklædt tørt tøj, blev der serveret varm kakao til dem. Der var the og frugt til alle. Nu var der et par timers sejlads inden vi igen var tilbage i Hervey Bay. Medarbejderne på båden kom med klodser som drengene kunne lege med, og sidst på turen lavede den ene af de ansatte ballondyr til drengene. Klokken var 18.30 inden vi igen var tilbage i hytten med to poser meget vådt tøj. Der blev lavet lidt hurtig aftensmad, og Laust sov kl. 19.45.
Trods vejret har vi haft en dejlig dag, men uden ret mange billeder.
- comments