Profile
Blog
Photos
Videos
15-02-2010
Ups, Laust har fået et tilbagefald. Han er tilbage i dansk tid: "jeg står op kl. 05.30". Vi håber det kun var i dag. Det er jo altid dejligt at komme op samtidig med solen. :O) Så er vi jo i gang. Gustav vågnede desværre også, så den stod på tegnefilm. Jeg(Heidi) begyndte at pakke lidt sammen og rydde lidt mere op. Vi skulle jo alligevel afsted i dag. Kl. 8.40 var alt klar, og alle mand sad i bilen på vej mod Hervey Bay. Jeg startede med at køre, da jeg var sikker på, at jeg senere ville blive træt. Iflg. Vores gps kunne vi være fremme til middag, så vi satte Rainbow Beach ind som et via punkt. Vejrudsigten for de næste dage er ikke for god, så det er jo om at komme på stranden imens solen skinner. Laust faldt i søvn inden vi nåede Rainbow og regnen kom også til Rainbow sammen med os. Der var ikke stemning for at stige ud i regnen for at gå til stranden. Sofus havde jo studeret området på kortet og vidste der skulle være en stor sandbanke i stil med Råbjerg mile. Vi kørte ud til en lille parkeringsplads gik af en lille sti gennem skoven. Pludselig stoppede skoven og så var der sand, sand og sand. Regnen var holdt op, så vi gik en lille tur i sandet. Desværre lå der en del affald rundt omkring. Efter en lille tur og lidt fotografering gik turen tilbage gennem skoven, med håbet om at få så få myggestik som det var muligt. Da regnen var holdt op besluttede vi at prøve stranden og kørte lidt ud af byen til stranden. Vi fandt vejen hvor biler kan køre helt ud på stranden mod færgen til Fraser Island. Vores bil har 4 hjulstræk, men man må ikke køre på stranden iflg. Reglerne fra Eurocar. Det var sikkert også godt nok, sporene fra bilerne var ret dybe, og da vi gik ned var der en bil der kørte fast. Andre store biler kom nede fra stranden, og tog tilløb til at komme helt op.
Vi gik hen på stranden og Sofus kom en tur i bølgerne. Gustav ville også en tur i vandet. Han havde først leget på stranden og svingede rundt med et eller andet slimet snask. Efter Gustav også var gået i vandet, blev jeg (mor Heidi) lidt nervøs (jeg havde også haft fat i det Gustav havde gået med) det begyndte at føles stikkende på mine fingre, jeg kunne ikke komme af med det, så usmart som jeg er prøvede jeg lige at sutte på min finger!! Nu stak det også på min tunge. Jeg kaldte Sofus og Gustav op af vandet. Skulle lige høre Sofus om han mente der kunne være noget farligt ved de der slim tingester? Sofus mente det godt kunne være en slags brandmænd og pludselig havde både Gustav og Laust også ondt. (kan det nu også passe???) Vi valgte ihvertfald at pakke sammen og køre videre. Jeg tog lige et billede af den der slim dims for en sikkerheds skyld.
Vi kørte videre mod Tin Can Bay. Her var nu heller ikke rigtig noget vi skulle kigge på. Vi holdt en lille tisse pause ved en legeplads, men drengene ville bare gerne videre til campingpladsen.
Vi ankom til pladsen 14.30 og fik endnu en gang en fin hytte. Stort køkken/alrum med en stor seng og et værelse med køjeseng, et lille toilet og et fint badeværelse.
Drengene ville bare gerne i poolen. Så alle blev klædt i badetøjet og gik mod poolen. Laust er nu i vandet næsten inden vi kommer ind af lågen. I dag forsøgte han sig med at dykke. Det gik helt fint. Gustav vil bare svømme/dykke med sin maske og snorkel. (ingen svømmevinger)
Efter svømmeturen kørte Sofus ud for at handle og for at booke ture til Fraser Island. Så vi skal med en bus i morgen tidlig kl. 7.25. (så drengene vågner nok ikke tidligt i morgen)
Et lille tillæg til i går. Gustav og jeg så en Koalabjørn da vi havde været på stranden.
- comments