Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen.
Det er for en gangs skyld fredag og ikke mandag. Jeg har lige brugt en farlig masse tid paa at laegge billeder op. Saa nu kan I se lidt af hvad jeg gaar og laver.
Det har vaeret nogle stille og rolige uger.
I sidste uge var den stoerste begivenhed nok en tur til vulkanen Pacaya, der ligger ca. en times koersel fra Antigua.
Vi gik sammen med en guide ca. to timer opad. Pacaya er aldeles aktiv saa vi kunne ikke komme helt op, men vi kom op og gaa paa en lavaflod. Vi saa og maerkede huller hvor der kom varm og fugtig luft op. Imens var der regelmaessige udbrud med sort roeg oppe paa toppen og vi kunne hoere det buldre. (:
I loerdags tog jeg min mama paa marked. I Antigua er der markedsdag mandag, torsdag og loerdag hvis jeg husker rigtigt og de fleste bruger loerdag til at koebe ind til resten af ugen. Jeg tilboed mig som slaeber mens hun pruttede om priser paa mel, ris, groensager og koed. De grinede af mig fordi jeg satte kurven oppe paa hovedet ligesom mange af de lokale. Jeg opdagede dog hurtigt at det faktisk var det smarteste, for inde markedet er der meget lidt plads og fylder i forvejen temmelig meget i forhold guatemalanere. Med kurven paa hovedet fyldte jeg saa lidt som muligt. (:
Soendag var vi paa en cykeltur sammen med Emma og Henriette med en guide de kendte. Vi koerte rundt i omraadet omkring Antigua. Det var et par hyggelige timer med en smuk udsigt.
I denne uge har jeg ikke lavet saa farlig meget ud over skolen.
Jeg har faaet en ny dansk "soester" Malene som ogsaa var her for 6 aar siden. Hun er virkelig soed og vi har allerede haft mange glade og rare stunder sammen med mama-Maria.
I dag havde jeg de sidste timer i skolen. Det var lidt en lettelse for jeg synes ikke min nye laerer var saa spaendende at have timer med. I naeste uge skal jeg begynde at arbejde paa en klinik for underernaerede/ syge smaaboern. Jeg har vaeret paa besoeg derude og der er en masse jeg kunne taenke mig at goere anderledes, men jeg glaeder mig virkelig til at starte paa mandag og laerer boernene at kende.
Her i weekenden skal Andreas, Emma, Henriette og jeg paa tur til Copan der ligger i Honduras. Der er en masse mayaruiner, men for at vaere helt aerlig saa ved jeg ikke saa meget om det nu. Det maa jeg fortaelle om en anden gang.
Jeg haaber alle i Dk har det godt! Nyheder og sladder om jeres verden modtages stadig med kyshaand. (:
Tusind kram og glade tanker fra Johanne.
- comments