Elefanttrekking.
Lørdag den 18. juni skulle vi på elefanttrekking. Vi blev hentet af en longtailboat på stranden og sejlede til molen på fastlandet. Her er ingen bådebro, så man vader bare ud i vandet og så op i båden… Meget ur-agtigt hvis I spørger mig :-ø.
På den anden side af endnu en skvulpende bådtur – hvor jeg igen holdt kraftigt øje med, hvor meget vand der sivede ind af samlingerne - holdt der en bil og ventede. Det var en Suzuki ladvogn med sæder på ladet. Så vi blev transporteret videre Thai-style…
Efter en halv times kørsel drejede vi af hovedvejen og kørte op af en lille sidevej. Pludselig stod der en elefant og kiggede ud. Vi var ankommet.
Der var ikke tid til lige at sidde eller noget – det var bare af sted op på ’1. sal’ til påstigning af et styks elefant. ’Mama, 2 shildren’ var den eneste forberedelse, inden vi besteg Putti, som er en 40 årig herre. Sådan en kort introduktion til elefant ridning var nok ikke gået i Danmark?!
Der stod i brochuren, at vi ville få en guidet tur gennem gummiplantagen, men begge mahouts (elefantpasserne) kunne kun meget lidt engelsk. Men de hev lidt gummi af træerne, som ungerne kunne lege med.
På vejen så vi den største vildtlevende edderkop, vi nogensinde har set. Den var større end Peters hånd men ikke tyk som en fugleedderkop. Tyndbenet og ’fin’ i det – men enorm!!
Efter lidt tid fik børnene lov til at komme foran på elefanterne og styre. Alle børnene prøvede – det var helt vildt sjovt!
Det er meget meget mærkeligt at sidde her på en elefant. På den anden side af jordkloden. Det begyndte at regne lidt og vi fik udleveret hver en parasol ;-)
Dyrepasseren lavede en masse mærkelige lyde, også bad han pludselig om penge – til ham og elefanten – elefant nam nam sagde han. Christ altså. Nå men han fik 100 først (som svarer til 20 kr.) Han ville have flere – der er jo to elefanter. Christ igen. Jeg gav ham 60 mere. Så kom der service på drengen og han tog en masse billeder for os. Og jeg besluttede mig for at give ham lidt mere og så fik vi endnu mere service i form af kunstner og billeder osv. Så i sidste ende var de godt givet ud (dette blev noget vi senere lærte af?!), men jeg er edder brandulme træt af thaiernes måde at handle på!
Det var en fantastisk tur gennem junglen og efter en times tid var vi tilbage, hvor der ventede os frisk frugt (som smager himmelsk hernede!) og drikkevarer. Vi spiste og gik derefter lidt rundt for at se på elefanterne og så opdagede jeg, til min store forfærdelse, at dette muligvis var et af de steder, vi er blevet advaret mod at støtte. Et af de steder der ikke er videre gode for elefanterne. For fanden i helvede da også!! Jeg har tjekket og tjekket og snakket med alle mulige for at sikre vi kun besøgte (og derved støttede) steder, som var gode for dyrene. Og så ender vi alligevel sådan et sted her. Jeg var lige ved at tude, da de tog mig hen til deres babyelefant, som stod i en kæde på maks 2 meter. Og da han så fik den til at danse for mig… Arhmen altså. Jeg sender en kærlig tanke til alle de mennesker (Claudia du er et stort forbillede i den sammenhæng!), der kæmper for at dyr i hele verden, skal have det godt og håber og ber til, at mennesket en dag bliver oplyste nok til at sætte dyrene fri!!!!

Koster det virkelig gratis??
Da vi vil køre videre spørger vores guide, om vi vil en tur til ’Tiger Cave Tempels’. Det koster normalt dyrt at få det med på turen, men han siger det er gratis. Første og eneste gang vi hører det ord på turen…
Her er meget specielt. Der bor munke her og de er ved at bygge et stort tempel. Men indtil videre er der mange forskellige templer til mange forskellige saints og guder. Vi køber en offerpakke med lys og røgelse i og sætter det til ære for de døde. Jeg beder guderne (hvem end de er og hvor end de er?!) om at beskytte mig og min familie mod mere sygdom.
Børnene bliver kaldt hen til en munk, som giver dem armbånd på – måske et tegn?? Vi køber udskåret frisk ananas, mango og vandmelon til den nette sum af 3,5 kr. posen, som vi deler på vej hen til bilen.
Så går det mod Krabi og endnu en sejltur hen til Railay. På vejen får vi lige lidt monsun regn – og det kan næsten ikke beskrives. Luna siger; ’Det står ned i stiver’. Så det siger vi fra nu af. Stænger er, når det regner i DK ;-)
I båden på vej hjem er der høje bølger, men vi er efterhånden helt vant til det.

Søndag den 19. juni 2011.
Vi tager en slapperdag. En dejlig badetur i poolen som desværre bliver den sidste, da ungerne ikke kan tåle det høje klorindhold. De har alle udslet flere steder og selvom vi skyller og cremer dem, så svier det, når de bader. Heldigvis er der kun et par dage tilbage, før vi skal videre.
Vi tager om på veststranden, hvor Luna får flettet sit hår af en ladyboy. Vi har snakket med hende mange gange om prisen, men alligevel prøver hun at snyde mig, da hun er færdig med Lunas hår. Jeg bliver simpelthen så gal – og er det faktisk i flere dage efter. Hun ødelægger ikke kun mit syn på hende men på alle thaiere, som jeg synes er nogle hundehandlere og hængerøve!!Q! Ikke mindre. RØVHULLER! Og man skal aldrig give dem flere penge end præcis på beløbet. De er ikke til at stole på!
Nå, men Luna er glad for håret og vi går ned på stranden og spiser is og kaster med vores nyerhvervede underholdning – en frisbee. Vi er faktisk alle pænt dygtige og hele familien deltager. Det er skide sjovt.
Om aftenen falder vi tilfældigt over en restaurant henne ved os selv. Her vælger man en tallerken til grillen, som indeholder bagt kartofler – dampet grøntsager og en kæmpe grillet fisk, kylling eller bøf til omkring 30 kr. Og det er bare lækkert! Det er lige ned til vandet og her er kulørte lamper og en rigtig god stemning.

Mandag den 20. juni 2011 – Pakkedag.
Det er vores sidste dag i Railay – nu skal vi videre til Phuket og forhåbentlig lidt mindre rod og skrald.
Hytterne og stemningen med regnskovs-get-away på vores resort er amazing og naturen her er så smuk så smuk. Men resten af øen er faldefærdig og vi tænker på, om den mon var pænere inden tsunamien, eller om den altid har været SÅ smadret?!
Vi hygger på stranden og spiser frokost på en café, der hænger ud over vandet. Her sidder man på gulvet ved små borde. Meget autentisk og hyggeligt og vi får byens bedste pizza. Endda bedre end dem man får i Danmark. Lige overfor ligger der en hash bar og ved siden af pandekageboden. Strategisk ;-)

Tirsdag den 21. juni 2011 - Rejsedag.
Vi siger farvel på resortet. Alle kommer og siger farvel og de har købt en bamse til Sylvester, som er alle de ansattes øjesten. De spørger, om vi vil komme igen og jeg er ærlig og svarer nej. Bin there – done that.
Vi når lige at blive lidt nervøse for, om vores aftalte båd mon nu kommer eller hvad, da den dukker op. Den er fyldt til randen med passagerer og bagage, men han insisterer på, at vi godt kan være der – og han får ret. Det er dog meget trængt og da Peter skal op i båden, får han hældt sin str. 46 fuld af vand i hovedet på en medpassager. De tager han dog meget pænt – passageren altså ;-)
Denne gang bliver hentet af en super gejlet bil med spejle i loftet og Boney M dunkende ud af højtaleren. Som i danske busser er der en del ’må ikke’ skilte på ruderne, men de her er vi ikke vant til… Man må bl.a. ikke skide i bussen. Man må ikke tisse ud af vinduerne i bussen og man må heller ikke bolle i bussen. Vi bliver enige om, at de jo må være der af en grund og finder håndspritten frem.