Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag den 17. juni 2011.
Igen blev morgenmaden indtaget på vores resort. Vi delte lidt af den med en fugl - som er fast beboer på her. Buffeten er udendørs (dog er halvdelen af den overdækket), hvilket en del fugle, katte og andre dyr nyder godt af ;-)
Ø udforskning.
Vi besluttede at tage en tur på egen hånd rundt på øen i dag. Men det var meget højvandet, så hele strandpromenaden (som er ca. 1 meter bred, før den går 1 meter ned i stranden) var oversvømmet. Hvad gør en klog??
Af med sko og op i kjoler os så af sted c',) Ikke alle var lige begejstret… Der kunne jo være fisk i vandet?! Men med hinanden i hånden og tungen lige i munden kom vi alle hele vejen ned for enden og vores jungle udforskning kunne begynde. Stoltheden over at have forceret vandet var kæmpe stor! Sammen kan vi alt!
Vi kom forbi en masse huler, som var meget spædende at se på men også lidt uhyggelige. På et skilt stod der et sagn om hulerne, som mor læste op og bagefter fik børnene forklaret, hvordan drypstenene bliver til. Da vi var færdige, synes vi godt, vi kunne sætte kryds ud for biologi og historie i hjemmeundervisning.
Det er rart at børnene (og selvfølgelig også os voksne), lærer så meget på vores Grann Tour. Jeg føler mig meget privilegeret over, at kunne lære mine børn om ting på denne måde.
Junglevejen endte ved stranden (som alle veje gør her på øen) og der var god vind og store bølger på vestsiden i dag. Der er mange gode klatresteder her og vi møder mange klatrere.
Offergave til olde.
For enden af stranden var der 2 huler med templer i og vi gik derud med vandet bølgende rundt om vores ben. Vi besluttede alle, at sende en hilsen til olde der døde i december og det kunne ikke være mere passende, for her giver man pikke (ja du læste rigtigt ;-) som offergaver til de døde. Så vi sendte en sød hilsen til olde i himlen og gav hende en stor tissemand som gave. Og eftersom hun engang sagde til mig; 'Heidi - de bedste ting her i livet er pik og leverpostej', så tror jeg, hun blev glad for vores hilsen i dag!
Bagsiden af medaljen.
Naturen her er så smuk og fantastisk og det står virkelig i stor kontrast, til alt som er menneskeskabt her. De bygninger der er i brug, er for det meste meget slidte (på nær et par enkelte luksushoteller eller resorts som vores) og de små veje/baggyder man går ad til de forskellige strande, er ligefrem uhumske. Der ligger affald alle vegne og lugten fra kloaker og affaldscontainer, som blander sig med varmen, er lige til at blive dårlig over. Der findes ingen 'rigtige' butikker, så de 2 eneste gader med lidt småforretninger og cafeer minder mest af alt om en tur gennem festivalens boder.
Her er også en del katte (og enkelte hunde), som løber løst rundt. Kattene har fået halen kuperet mere eller mindre tilfældigt og ligner noget der er løgn, mens de højlydt mijaver for at få lidt mad ved restauranter/cafeerne.
Folket her taler meget dårligt engelsk, på trods af at hver 3 bod er en såkaldt 'tourist information', hvor der sælges endags ture til diverse forlystelser og sightseeings.
Og sådan er der så meget, som er svært, for en mere eller mindre almindelig dansker (ingen kommentarer tak ;-) at finde ud af.
Elefantridningen bookes
Vi har hele tiden vist, at vi ville prøve at finde et sted, hvor vi kunne ride på elefanter og udbuddet er stort. Vi har snakket med mange forskellige, men vi besluttede at bruge et sted, hvor de talte godt engelsk. Så kunne de nemlig også give os en pris på vores sejltur videre til Phuket, når vores ophold slutter på tirsdag.
I vores rejseplan havde vi egentlig et par dage, fra på tirsdag til fredag, som ikke er udfyldte, men vi har besluttet at fremskynde vores ophold i Phuket, så vi kan få lov at være lidt mere turist-agtige. Og det var der ingen problemer i. Og så ser vi hen ad vejen, om vi vil blive de ekstra 3 dage i Phuket, om vi hellere vil finde en anden dejlig ø eller noget helt tredje. Det er meget sjovt at have det stående åbent. Ikke noget jeg er vant til?!
Vi fik booket elefanttrekking og i morgen går det løs. Vi bliver hentet kl. 11 af en longtailboat. Uhhhh for dælen hvor jeg glæder mig!!!
Mens Peter og jeg sad og arrangerede elefant tur, legede ungerne ved et lille fiskebassin og i løbet af et øjeblik havde de tiltrukket et par damer (eller var de mon mænd? He he), som vildt gerne ville ordne pigernes hår. Så de blev redt og flettet og nusset til den store guldmedalje og mor og far fik ro til det vi skulle. Perfekt!
Herefter gik vi derhen, hvor vi fik massage i går, da de også laver de fletninger i håret, som Luna talte om, allerede inden vi forlod Danmark ;-)
Vi ville lige spise aftensmad først og valgte et spisested helt ned til vandet. Uden at tænke over at det jo blæste ret meget (det føles jo kun skønt med blæst pga varmen), nød vi at sidde der - lige indtil maden kom.
Vi måtte alle prøve at spise sidelæns og salat og anden mad fløj rundt. Men det gjorde nu ikke så meget, for kvaliteten var meget ringe. ØV. Jeg hader, når sådan noget sker. Jeg brokkede mig til tjeneren, som alligevel hele tiden kiggede hen til os, men han fattede minus engelsk. Og vi oooorkede ikke at lave et stort nummer ud af det. Men der spiser vi aldrig igen.
Så der måtte en hjemmelavet-direkte-fra-vogn pandekage til at lette humøret lidt. Imens havde Sylvester leget så meget i vandkanten, at han var gennemblødt og vi måtte udsætte fletningerne (som tager en time) til en anden dag.
Der er noget i luften…
Eller er det mon vandet? For alle 3 unger har fået udslet. Karla fik først lige over tissekonen. Vi opdagede det i poolen, hvor hun sagde det sved. (Sikkert pga det overdrevne klorforbrug). Senere opdagede vi, at Vester har på begge lår - lige hvor bleen sidder. Så selvom vi smører og smører, har han hele dagen gået som en cowboy. Og nu har Luna fået på benene. Så de fik den helt store brusebads tur i dag og bliver smurt og smurt og smurt også håber jeg, det snart bliver bedre.
Nu kalder sengen igen, for jeg har en snigende hovedpine, der skal plejes, inden vi skal ud og ride på elefanter i morgen. Elefantridning. Hmpfr hvor er det vildt.
Sov godt alle. Knus fra The Grann's
- comments
Marianne Kromann Kære Heidi, Peter, Luna, Karla og Sylvester En hilsen fra det kolde nord. Her går det godt - jeg glæder mig godt nok til I kommer hjem, hold da op hvor har i været væk i lang tid, men hvor er det skønt at i oplever så mange ting Jeg håber I tager nogle billeder med de forskellige aktiviteter i laver - jeg tænker på elefantridning o.s. Jeg var i Dianalund den 17.6..11 - alt er vel - potteplanterne strutter af sundhed og vi er vist flere der har været i jordbærerne. De er gode - og jeg er ikke sikker på at der er nogle tilbage når I kommer hjem. Nu er jeg begyndt nedtælling til ferien den 1. juli - det kan jeg mærke at jeg trænger meget til. Kan I nu have det rigtigt godt - pas godt på jer selv og hinanden og nyd nu ferien fortsat. Knus og kram Farmor-mor-marianne