Hejsa

Vi ankom til Shimla, hovedstaden i Himalaya Pradesh, beliggende i 2000 meters højde og mest kendt for dets mangfoldige flora med fyr, eg og rododendron, som de helt store trækplastre. Kolonialtiden præger i den grad byen, hvis gamle bygninger ser ud som England i 40'erne. Den er kendt for "The Mall" som er hovedgaden og lidt af en fysisk udfordring idet de fleste hostels ligger fire-femhundrede højdemeter under førnævnte hvilket krævede blod, sved og tårer. Hvis alle byers geografi var ligeså kuperet, var vestens største udfordring, overvægt, en saga blot.

Vores chauffør, Lugtesøren, krejlede os med det samme ind på et hostel, som han var sikker paa var "best value for money". Ja klart. VI fandt senere ud af, at bæstet K-LOL havde en lukrativ aftale med selvsamme hostel og derfor operede med en skjult agenda, som vores uskyldige sind overhovedet ikke var i stand til at gennemskue. Det krævede en enkelt overnatning, før vi fandt nosserne til at finde et andet hostel, som både var billigere og bedre - til stor frustration for vores kære doktor. Igen til hans forsvar skal det siges, at han var en medspiller i at finde et bedre sted at bo.

Selvsamme dag stod den på sightseeing i Shimla og anført af K-LOL, drog vi mod Shimlas højeste punkt, Masala Mountain(vi aner ikke hvad det hed, udover at det var langt og indisk). I 3500 meters højde steg vi til hest og begav os de sidste 200 højdemeter op ad stigningen. Johans hest førte an efterfulgt skarpt af Thomas', mens Jonas' var gruppens kælling og konstant offer for regulær hestemobning. Jonas frustration var især stor, da hestenes afføring var helt i top - i modsætning til hans egen. Hyppigheden passede dog godt til førernes og sammen nåede vi toppen. Der ventede os et cirkus uden lige. Bogstaveligt talt. Toppen bød nemlig på alt fra basar, tivoli, blomsterhave og templer. Den største attraktion var dog os, da mere end 10 forskellige uafhængige indiske grupper, tryglede om at få taget billeder med "the most famous danish boyband". Vi har for starten prøvet, at indordne os under de lokale skikke og bedt til, at blive accepteret som en af dem, men det må være den fremmedes last, aldrig at skulle falde ind, ligegyldigt hvor ihærdigt man prøver.

Vi havde læst i vores rejsebibel, Lonely Planet, at byens Bollywooddiskotek var et besøg værd. Spændte som engelske langbuer, havde vi udskiftet vores saggy ass tøj med skorter og opsmurte bukser, og ankom storsvedende efter at have klatret de 400 højdemeter op af dødens bakke. Thomas blev stakåndet ved med at hævde, at det var langt hårdere at gå ned - han fik dog ikke helt overbevist sine rejsefæller. Diskoteket svigtede ikke. På trods af et skuffende indisk fremmøde, blev det alligevel den fest vi havde håbet på, da vi indtog dansegulvet med en præcision som kunne gøre John Travolta stolt og festede det halve af natten med de få indiske deltagere og deres børn.

Næste gang gælder det Taj Mahal og efterfølgende flyver vi til Chennai for at sole os i Mamallapurams sand.

From India with love

Thomaz, Jonaz og Magnuz.