Ja saa har jeg ogsaa oplevet uroligheder i Nepal. Maaske er uroligheder et lidt for voldsomt udtryk men overdrivelse fremmer forstaelsen :)
Sofie og jeg var idag paa vej til Kathmandu med bus for at tage paa vores tur rundt og trekke. Da vi naesten er fremme ved det sted vi skal af bussen i centrum af Kathmandu, stopper trafikken og imod os kommer en kaempe menneske maengde loebende imod trafikken. Vi kan hoere raab og larm og pludselig ser jeg sten blive kastet igennem luften. Folk gaar saa lidt i panik i den overfyldte bus, hvor sofie og jeg heldigvis havde faaet pladser og alle forsoeger at mase sig ud af bussen. Sofie og jeg fattede ikke hvad der skete og min tanke var at om lidt ville vi se politi og militaer komme loebende ogsaa. Saa min foerste tanke var "Vi bliver da bare her inde i bussen og lige ser hvad der sker" Helt rolig. Det hele gaar derefter utrolig staerkt og man naar ikke og taenke saerlig meget, men saa rammer en sten forruden af bussen og knuser denne og de resterende i bussen som ikke allerede har mast sig ud af bussen dukker sig ned paa bussens gulv. Nu ville vi ogsaa gerne ud. Sofie og jeg bliver de sidste der forlader bussen. Da nepaleserne altsaa bare er hurtigere end os og ved hvordan man kommer frem ved hjaelp af masemetoden. Normalt er nepaleserne ellers meget opmaerksomme paa at vi vesterlaendinge har det godt og har en siddeplads i bussen osv. Da vi jo er deres gaester. Men i den her situation var der ikke saa mange i bussen som taenkte paa andet end at komme ud.
Saa da jeg som den sidste loeber ud af bussen, saa godt som jeg nu kan med min store rygsaek halvt paa ryggen, bliver bussen bag mig bombarderet med sten. Det var nu lidt vildt at hoere den knusende lyd lige bag mig. Vi smaa loeber ind paa en sidegade, hvor en masse mennekser har soegt tilflugt og saa er det hele egentlig ovre saa hurtigt som det startede. Herefter er der saa en mand som sporger om vi er okay og om der skete os noget. Da vi bare har lyst til at komme til Thamel-bydelen, som er der alle turisterne er og derfor et sted som demonstranter ikke vil vaere, begynder vi at bevaege os ud paa hovedvejen igen. Der er da heller ingen farer paa faerde mere og en soed mand fra Bhutan siger at han vil foelge os paa vej. Han fortaeller at der er strejke og at de derfor angriber alle koerende koretoejer for at skabe uro og kaos i den myldrende trafik. Kaos var der da ogsaa og stemningen i den del af byen var lidt trykket. Vi saa ogsaa flere biler paa vejen til Thamel, som var blevet forladt og faaet vinduerne smadret. Naa men det var i hvert fald noeget af en situation og oplevelse vi stod i. Men har det godt og var aldrig rigtig i farer :) saa no worries. Derimod var min krop helt oppe paa duperne og adrenalinet koerte rundt i kroppen. Rystede da ogsaa nogen tid efter.
Der har godt vaeret demonstrationer og strejker i Kathmandu foer, som vi hos min familie har set i nyhederne paa tv, men regnede da ikke lige med at ende midt i en lidt for voldelig demonstration efter min mening. Nu forlader vi saa Kathmandu i morgen og regner ikke med at loebe ind i nogle problemer da vi skal tidligt afsted hehe. Tror nu ogsaa det bare var en engangsoplevelse og heldigvis for det. Selvom det nu var lidt spaendende efter nogle kedelige og uinterresante dage i Sankhu.