Saa er vi kommet hjem fra vores tur til det sydlige Nepal med Mellemfolkelig Samvirke. Det var en rigtig spandende og interresant tur og vi fik set en anderledes del af Nepal nemlig det utrolig flade og varme Terai omraade som er hele Nepals sydlige baelte. Vi var paa turen sammen med to ansatte paa MS Nepal (mellemfolkelig samvirke) Anne Mette og Umesh og de var begge utrolig soede mennesker. Formaalet med turen var at se det arbejde MS's samarbejdspartnere (forskellige Nepalesiske organisationer) udfoere med hensyn til jordloes boender og hvordan de hjaelper dem med at kaempe for at faa papir paa deres jord. Vi var ude i forskellige landsbyer hvor vi moedte kvinder som fortalte om deres liv og om hvordan det er ikke at eje den jord man bor paa og lever af. Det var rigtig spaendende at moede disse mennesker og hoere deres historie. Vi sov ogsaa i en landsby som bestod af lerhuse med straatag og lergulve. Det var rigtig hyggeligt men ogsaa lidt som at befinde sig i et gammelt middelalderhus. Dog har de lavet de bedste senge ved at lave en traeramme og saa spaende reb og snor ud i mellem som man saa sover paa. En utrolig komfortabel seng og meget bloed. Det kunne min familie i Sankhu godt laerer noget af. Her sover jeg nemlig bare paa en plade med et tyndt taeppe paa.

Da vi ankom den foerste dag var der fyld gang i en fastival kaldt Shiva Ratri som skulle fejres om aftenen. Vi tog hen til et tempel hvor hunredevis af mennesker var samlet. Det mindede lidt om en festival eller byfest hjemme i danmark. I et telt var der en dansekonkurrence igang og en nepalesisk fyr stod og mimede og dansede til nepali musik og et par hunrede mennekser stod og kiggede paa. Men inden der var gaaet mange minutter blev alle hoveder vendt mod os. Vi var aabenbart mere interessante at kigge paa. Da dansen saa var ovre skete det der ikke skulle ske. Nemlig at vaertinden i hoejtalerne inviterede os op paa scenen saa alle kunne se os og saa vi kunne give en lille dans. Vi kunne selvfoelgelig ikke tillade os andet end at bevaege os op paa scenen og efter lidt roede kinder og nervoese miner fik vi danset noget kaededans agtig noget til noget hyggeligt popmusik. Utrolig pinligt men en sjov og anderledes oplevelse. Da vi saa ville bevaege os hen til bilen bagefter og forlade pladsen og forsamlingen, blev vi dog ogsaa lige fuldt afsted paa aegte kongelige maneer , dvs. folk gik ved siden af og stillede sig op og kiggede og vinkede og nogle stillede spoergsmaal og ville give haand.

Nu har vi saa ogsaa afsluttet vores undervisning for i aar. Det vil sige boernene skal til eksamen de naeste par dage og derefter har de ferie indtil 2066, som vi gaar ind i midt i april. For mig betyder det at jeg vil tage til Pokhara, en by der ligger vest paa hvor der er mange forskellige trekkingruter rundt i bjergene. Her regner jeg med at melde mig paa et "hold" som jeg saa skal trekke med. Selvom vi alle tre (Ina. Sofie og jeg) vil ud og trekke er der saa mange forskellige maader at goere det paa at vi ikke kan blive enige.
Igaar havde min nepalesiske lillebror (drengen i min vaertsfamilie) fodselsdag. Det blev fejret paa en meget anderledes maade end en dansk foedselsdag. Om morgenen blev der taendt et helt bundt roegelsespinde og nogle lys. Derefter blev der serveret pandekagelignende ting, toerret fisk, kogte aeg, youghurt og en smule alkohol. Men inden det kunne spises var der en hel raekke rituelle handlinger som skulle udfoeres foerst. Det var rigtig spaendende og lidt svaert at forklare nu da jeg ikke selv forstod hvad der helt foregik. Men spandende og anderledes var det.