Saa kom jeg hjem fra min 3 dages river rafting tur igaar. Min krop er helt oem og traet for det var saa vildt. Eller var det nu ogsaa derfor.

Sofie og jeg drog afsted fra Pokhara i tirsdags sammen med en hel trup af river rafting folk og to andre danskere og et engelsk par. Vi havde alle sammen tilmeldt os denne tre dages river rafting tur ned ad floden Kali Gandaki. Vi var alle rigtig spaendte og friske paa at skulle proeve noget vildt rafting. Ingen af os "turister" havde proevet rafting foer saa det var ogsaa lidt sjovt. Efter et par timers koeretur var vi ved vores startingpoint, hvor alle de nepalesiske guides og folk som var med hurtigt forberedte og byggede vores baad og den baad som skulle sejle med alt vores baggage, telte, koekken og mad til 12 mennesker. Der var rigtig laes paa kan i tro. Efter maden blev baadene smidt i vandet og gjort klar og saa skulle vi ellers ud paa floden. Inden der var gaaet 10 minutter paa floden skulle vi allerede igennem det foerste rift (et sted paa floden hvor der er masser af sten og fart paa vandet og rigtig vildt) kaldt Little Brother. Her kunne vi se at de andre rafting grupper, som ogsa startede deres tur den dag og som var foran os, sejlede ind til breden og gik uden om Little Brother fordi det var for vildt. Vores guide som var med i vores baad besluttede saa at vi skulle sejle igennem alligevel. Saa inden vi rigtig havde startet vores rafting oplevelse blev det virkelig vildt. Jeg var rigtig taet paa at blive slynget ud af baaden. Hvis det ikke havde vaeret fordi at guiden som sad lige bag mig havde grebet fat i min arm og holdt mig paa baaden, ville jeg med stor sandsynlighed vaere endt i floden. Efter at jeg blev hevet tilbage ned at sidde vendte baden sig om paa siden og stod lodret i floden, lige paa nippet til at tippe over. Det skete heldigvis ikke og vi kom alle sikkert igennem. Dog mistede vores guide sin padel allerede her, vist fordi han holdt Sofie og jeg i baaden, saa han havde en lidt daarligere padel resten af turen.

Jeg faar det sikkert til at lyde meget vildere og mere risikofyldt end det i virkeligheden var, men som den foerste oplevelse paa floden var det temelig vildt og der var da heller ike andet paa hele turen som kunne overgaa dette rift. For som vi hurtigt skulle erkende er det ikke den rigtige aarstid at river rafte paa i Nepal, hvis man da ikke foeler for at padle det meste af tiden for at komme fremad. Udover manglen paa vand i floden og dermed manglen paa spaending var det en rigtig hyggelig tur og sjov oplevelse. Naar vi stoppede paa en sand bred for at slaa camp var det rigtig hyggeligt. Nepaleserne som var med lavede rigtig laekker mad og gjorde alt for at vi havde det godt. Saa det havde vi i hvert fald. Saa det var det hele vaerd selvom jeg ikke fik den vilde rafting oplevelse som jeg havde haabet paa.

Idag er vi lidt traette og oemme i kroppen efter en dag igaar med 2 timers padling paa blankt vand, 4 timers koeretur hjem til Pokhara og saa lige en tur i byen med alle der var med paa rafting turen.

Imorgen tager Sofie og jeg ud paa et kortere trek som varer omkring 6 dage. Det har vi koebt lidt ind til i dag(slik, kiks, kort og toiletpapir) og ellers ikke planlagt det store. Trekket skulle vaere en temmelig turistet rute med masser af teahouses, hvor man kan overnatte og faa mad. Det glaeder vi os til.