Profile
Blog
Photos
Videos
d. 10 marts
Jeg havde booket en natbus til Hoi An senere på dagen, så endnu 10 timers rejse ventede. Jeg brugte dagen på stranden, indtil det begyndte at blæse for meget. Det var den første dag på min rejse med decideret dårligt vejr, så slappede bare af og så nogle film sammen med en amerikansk fyr, Mike, og en engelsk fyr, Richard.
Var lidt ked af at rejse fra de mennesker jeg havde mødt i Nah Trang, men ville gerne nå at se mere af Vietnam, før jeg skal møde mine forældre og mormor i Phuket. Da jeg kom hen til bussen, blev jeg vist hen til de allerbagerste sæder. Det var en sleeperbus, så sæderne bestod af brikse, i to etager, hvor man ligger ned på hele turen. Jeg lå ved siden af en pige fra england, Karen, og havde faktisk den bedste nats søvn siden jeg ankom til asien.
d. 11. marts.
Omkring kl 7 om morgenen holdte bussen ind til siden, og de vietnamesiske mænd der arbejdede på bussen, fortalte os med tegn (de snakkede ikke engelsk), at vi skulle gå ud af bussen. Der var en enkelt mand, jeg tror han var fra Spanien, der ikke ville stå af, og siden midtergangene i bussen var så smalle, var det umuligt for os andre at komme af selvom vi ville. Den spanske mand var sikker på, at vietnameserne ville efterlade os midt i ingenting, og han prøvede at starte en form for oprør. Der var nogle mænd fra Tyskland der mente han havde ret, og som bakkede ham op. Vietnameserne begyndte at blive vrede, og en af dem slog en dame på benet, for at få hende til at gå ud af bussen. Så gik den spanske mand helt amok, og kastede sig over vietnameseren, der løb hen og fandt en stor sten. Det endte med, at den spanske fyr blev slået ret hårdt med et jernrør, og lige da det hele var ved at gå helt galt, kom der en anden bus, der skulle tage os med videre - det var det der hele tiden havde været meningen..
Den opførsel er netop grunden til, at mange aggressive mennesker kommer i seriøse problemer her i asien. De lokale er ikke vandt til at blive udsat for det, og kommer med nogle voldsomme reaktioner. Man skal ALDRIG hidse sig op. Liver man behandlet uretfærdigt, kan man protestere - men altid med et smil. Havde de vietnamesiske mænd haft en pistol kunne det være gået helt galt!
Det var vidst et sidespring.. Da vi endelig ankom til Hoi an, fandt Karen, en tysk fyr og jeg, et dorm midt i byen. Vi gik så lidt rundt og shoppede, og da Hoi An er skrædderby nr. 1 i S.Ø. Asien, endte det selvfølgelig med at jeg fik taget mål til en vinterjakke og to kjoler.
Om aftenen fik vi en pizza (er efterhånden ved at være træt af ris og nudler), og vi gik tidligt i seng.
d. 12. marts
Jeg skulle med en bus til Hanoi kl 13.30, så jeg tullede bare lidt rundt, og hentede mit nye tøj, som passede perfekt - er specielt glad for jakken!
Turen til Hanoi tog 17 timer, men jeg havde 5 sæder, som jeg delte med en fyr fra Finland, så det gik hurtigt.
d. 13 marts
Vi ankom til Hanoi tidligt om morgenen, og skulle så vente til kl 1 på at få vores senge i Hanoi Backpackers House, som jeg har hørt er det fedeste sted at bo i Hanoi.
Resten af dagen slappede jeg bare af, og snakkede med andre backpackere. Jeg bookede også en plads på et Halong Bay Cruise til dagen efter.
d. 14. marts
Vi skulle af sted tidligt om morgenen, og jeg havde overtalt Albert, fyren fra Finland, og en engelsk fyr ved navn Aron til også at tage med. Hanoi Backers' Halong Bay ture er efter sigende det fedeste man kan gøre mens man er i Hanoi. Havde hørt en masse gode ting om det, så jeg glædede mig meget til at komme af sted.
Halong Bay var utroligt smukt (det er et af verdens 7 naturskabte vidundere), og det var nogle søde mennesker jeg var afsted med. Vi hoppede alle sammen fra det øverste dæk på båden og ned i vandet (der var 7 meter!). Vandet var meget koldt, så vi kom hurtigt op igen. Her i det nordlige Vietnam er der ikke mere end 17-18 grader, og der er hele tiden overskyet og blæsende. Desuden er der ikke varme nogen steder, så man småfryser hele tiden.
Senere skulle vi sejle i kajak hen til en hule. Det var en fed tur, og en vietnamesisk guide fortalte lidt om hulen. Oplevelsen blev dog ødelagt lidt, da jeg løftede min ene fod, og så, at der sad en kanyle fast i min ene klipklapper, få millimeter fra mine tæer.. Jeg var en af de eneste der havde sko på, så på en måde var det heldigt at ingen andre trådte på den.
Om aftenen var der fest på båden, og jeg havde en fed nat!
d. 15 marts
Vi skulle meget tidligt op, og tilbage til Hanoi. Der var nogle der blev på båden, for at overnatte endnu en nat, men det var en ret dyr tur, så jeg havde ikke råd.
Tilbage i Hanoi stod den på afslapning, og nogle få drinks, før vi gik tidligt i seng.
I dag, d. 16 marts
Jeg regner med bare at slappe af igen i dag. Skal mødes med en flok fyre der også var på båden senere, og vi finder måske på noget kulturelt at lave.
I morgen tidlig tager jeg et fly til Phuket. Skal sindssygt tidligt op (kl 4), for at være i god til til flyet, der går kl 9.
Glæder mig til at se min familie igen, selvom det føles som om det kun er få dage siden jeg tog flyet til Bangkok. Tiden går virkeligt hurtigt, og det er endnu federe og nemmere end jeg havde troet muligt, at rejse alene her i asien.
Jeg leger lidt med tanken om, at tage tilbage hertil når jeg har været i USA. Men det må tiden (og min efterhånden halvslunkne bankkonto) vise.
- comments
søren Petersen Hej Matilde. Jeg synes at du har en virkelig fed tur, men pas på dej selv godt du havde sko på, jeg var i Aarhus i går og flytte Line i hendes nye hus,et degligt hus i dag skal jeg ud til Farmor. Kærlig hilsen Farfar
isak det var rigtig spændene at læse om alt det du oplever jeg kan godt forstå at tiden flyver forsat rigtig god tur en stor hisen til hele familien fra isak