Profile
Blog
Photos
Videos
05/05
Om aftenen skulle jeg endelig videre til USA med et fly der gik kl 10 om aftenen. Jeg havde ikke rigtigt lavet noget i nogle dage, og det var faktisk lidt rart at få en lille pause fra at være social og smilende hele tiden. Det er fedt at Backpacke, men man er aldrig alene, og deler alt med en masse andre.
Da jeg steg ud af flyet var kl 13.30 - jeg var altså rejst 19 timer tilbage i tiden. Så fik man også prøvet dét.
Jeg tjekkede ind på mit hostel, Backpackers Paradise LA (det VAR rent faktisk paradis. Gratis morgenmad og aftensmad, samt gratis popcorn og muffins/cookies hele dagen og en opvarmet pool til kun 12 USD). Der gik ikke mere end 5 minutter før to forskellige mennesker havde spurgt om jeg ville feste med dem om aftenen, og det endte med at vi sad 15 mennesker omkring et lille bord og drak billig whisky. Senere tog vi til en bar der hedder Whisky A Go Go, som er ret berømt.
06/05
Mig, en australsk fyr ved navn Tim, en fyr fra Columbia og en engelsk fyr brugte dagen på at tage til Venice Beach. Det var et fantastisk sted, som jeg med det samme blev fascineret af - aldrig har jeg set så mange hippier på ét sted, blandet med så mange rige mennesker. Om eftermiddagen fandt vi et sted på stranden hvor en stor gruppe mennesker alle havde taget trommer og andre instrumenter frem, og havde dannet en cirkel, så folk kunne danse i midten. Helt og aldeles skørt og vidunderligt.
Om aftenen var jeg ret træt og gik tidligt i seng.
07/05
Den næste dag tog vi til Hollywood. Vi tjekkede ind på vores hotel (ja, et rigtigt hotel!), og brugte derefter resten af dagen på at gå rundt på Walk of Fame, se på butikker og skøre mennesker i udklædninger, og tage billeder af Hollywood skiltet.
08/05
Vi brugte igen dagen på at gå rundt i kvarteret. Om aftenen havde vi købt biletter til Cirque de Solei. Det var helt og aldeles fantastisk, og der foregik tusind ting på samme tid over det hele på scenen. Hvis du nogensinde får chancen for at se et Cirque de Solei show, så gør det! Bagefter gik vi ind på den originale Hard Rock Café, og fik nogle Long Islands. En god slutning på en fed aften.
09/05
Vi lavede ikke så meget dén dag, og jeg fik sat system på al den musik jeg har fået fra forskellige mennesker på rejsen.
10/05,11/05,12/05, 13/05 og 14/05
Jeg tog videre fra Hollywood til Venice Beach, hvor jeg blev i 4 nætter. Det var et fedt sted, med en cool stemning. Jeg blev vild med det den dag vi besøgte stranden, og jeg elskede hvert minut af det. Alle er venlige og til at tale med - selv de hjemløse, som jeg endte med at bruge en del tid sammen med de sidste dage jeg var der.
Om aftenen mødtes alle på hostellet i fællesrummet, hvor vi drak og hyggede, indtil vi gik videre hen til en club eller en bar.
Om dagen var der masser af ting at gøre og se på - gå hen til Muscle Beach for at se efter kendte hotties der træner, se på de ufatteligt gode street performers der er over alt, se Freakshowet (det var lige så forfærdeligt/awesome som det lyder, et rum fuldt af dyr med 2 hoveder eller ekstra ben, Ulvemanden med hår overalt i ansigtet og en fyr der slugte sværd og hamrede søm op i næsen). Jeg brugte en stor del af min tid dér, på bare at sidde på græsset og kigge på folk - man ser virkeligt nogle underlige typer!!
Den 14. havde jeg bestilt billet til en bus der i løbet af 9 timer ville tage mig til San Fransisco, hvor jeg skulle mødes med den australske fyr, Tim.
15/05
Vi besluttede os for, sammen med 3 andre backpackere, at leje cykler og tage hen og se Golden Gate Bridge. Det var en fed, men ufatteligt hård cykeltur. For det første er jeg, efter 3½ måneders rejsen rundt i asien, ikke just i den bedste form nogensinde (hvis du har læst mine tidligere indlæg, vil du vide at jeg brugte en stor del af min tid på at drikke med de andre backpackere), og for det andet er San Fran kendt for sine sindssyge bakker, og er altså derfor bestemt ikke skabt til en cykeltur! Vi kom endelig hen til broen, og fik taget nogle fede billeder, og kørte over på den anden side. Dér spiste vi frokost (burgers selvfølgelig), og besluttede os så for (mod min vilje må jeg indrømme), ikke at tage færgen hjem, men cykle hele vejen tilbage.
Om aftenen var vi alle sammen virkeligt trætte, så selvom der var Taco Night på vores hostel, faldt vi i søvn længe før det.
16/05, 17/05, 18/05 og 19/05
Vi havde kun booket to nætter på hostellet inde i byen, og på grund af at Golden Gate Bridge havde 75 års jubilæum var der stort set ingen nogenlunde billige hoteller inde i byen. Vi var derfor nødt til at tage helt ud til lufthavnen de sidste dage vi var i San Fransisco. De næste dage brugte vi på at shoppe i byen, se film og bare slappe af. Vi fik spist en masse fastfood, og drukket en del whiskey. Den sidste aften tog vi ind til byen og festede der hele natten. Jeg skulle nemlig møde den gruppe jeg skulle rejse med resten af tiden i USA.
Hjemmefra havde jeg booket en "guidet tur" (min stolthed som backpacker er ikke glad for gruppeture, så for at bevare lidt af den sætter jeg det i situationstegn). Jeg fik sagt farvel, og tog så hen til det hotel hvor jeg skulle møde gruppen. Det viste sig at være ene piger (igen! Det samme skete på min højskole i Thailand, selvom vi endte med at have det super sjovt), og én enkelt dame på 73.
- comments