Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det lige op over.
I morgen tager jeg den lange tur fra København til Bangkok. Turen tager 12 timer, med et kort stop i Moskva.
Jeg har lidt svært ved at forstå, at tiden for den rejse jeg har planlagt i så lang tid, endelig er kommet. I går holdt jeg afskedsfest for mine dejlige veninder her i Hobro. De gav mig den dejligste gave: en bog med fotos af os alle sammen gennem tiderne, som de alle havde skrevet de sødste beskeder i. Også de få veninder der ikke kunne komme i går. Det rørte mig rigtigt meget,og jeg vil bestemt tage bogen frem tit og kigge i den mens jeg er afsted!
Rygsækken er også pakket - næsten i hvert fald. Og der er endda god plads. Overvejer at bryde samtlige regeler for backpacking, og tage en lille rejseføntørrer med. Og er endda i forvejen ret meget rebel - har nemlig taget mascara og eye-liner med på turen. Hvis man læser nogle af de sider der er på nettet for kvindelige backpackere, vil man finde mange råd i stil med: "Man kan bare putte noget talkumpudder i håret, og så er det så godt om rent - så behøver man ikke medbringe shampoo. Man kan også bruge det under armene for at forhindre sved - så slipper man for at slæbe på deodoranter". Så ekstrem er jeg dog ikke...Men rygsækken vejer kun 10 kg, så helt upraktisk er jeg dog ikke.
Pas på jer selv derhjemme! Jeg skal ud i verden på egen hånd, så vi ses om lige knap 5 måneder!
- comments