Profile
Blog
Photos
Videos
Selvom det var 4. gang jeg tog til øen, besluttede Louise og jeg at det var dér vi ville hen! Koh phi phi er bestemt mit yndlingssted i sydøstasien, og jeg ville gerne vise Louise hvor smukt der er. Desuden kender jeg efterhånden en del mennesker på øen. Efter en lang dags rejse d. 8/04 med først en båd fra Samui til fastlandet, og derefter bus i 7 timer, efterfulgt af endnu en båd ankom vi endelig til phi phi. Vi fandt hurtigt et sted at bo. Jeg må indrømme at det var fedt at være to for en gangs skyld - Det er nemlig lige så billigt at være to om et værelse, som at bo i et dorm.
Om aftenen tog vi hen og så en film på Banana Bar, der er en Rooftop bar lidt væk fra stranden, hvor man kan se film på storskærm hver aften. Senere så vi os lidt omkring i nattelivet.
Dagen efter, d. 9/04, tog vi hen til Long Beach, der er en ufatteligt smuk strand, som ligger lidt væk fra byen. Dér mødte jeg Mahri, en skotsk pige jeg mødte i Cambodia i Sihanoukville, og som jeg vidste også var på Phi Phi. Det var super dejligt at se hende igen, for vi havde haft det helt vildt fedt sammen i Sihanoukville.
Om aftenen tog Louise og jeg igen hen og så en film, og gik derefter i byen. Louise havde det desværre ikke alt for godt og tog tidligt hjem, men jeg fandt Mahri og hendes venner, og festede med dem resten af natten.
Dagen efter var stille og rolig. Vi tog på stranden om dagen, og hyggede os om aftenen. Super dejligt med lidt afslapning.
d. 11/04 Besluttede vi os for endnu en afslappende dag. Vi tog ned på stranden, men da det er nu der er varmest i Thailand, blev vi hurtigt overophedede, og tog derfor ind og fik en massage i dejlige afkølede omgivelser, tæt ved stranden. Pludselig var der en af massørerne der fik en opringning, og så brød helvede løs.. "Earthquake in Sumatra! Tsumami coming here!" blev der råbt, og folk gik i panik. Sidste gang der var en tsunami var koh Phi Phi et af de steder det gik værst ud over, så thaierne var rædselsslagne ved tanken om at det hele skulle gentage sig. Alle begyndte at skrige, og løbe op mod enten udsigtsklippen, eller tsunami village, der begge to lå højt oppe. Jeg havde Louise i hånden, og vi holdt godt fast i hinanden, meget skræmte ved tanken om at en bølge kunne ramme os alle når som helst. Efter ca. et kvarter hvor vi halvt gik, halvt løb (det skal her siges at jeg ikke fik mine klipklapper med, så Louise og jeg delte om hendes - fik skåret fødderne ret godt op på den bekostning), følte vi endelig at vi var højt nok oppe. Vi gik ind i en lille forsamlingshal der nok var bygget netop til dét formål efter den sidste tsunami, og her satte vi os til at vente sammen med en masse andre. Efter et stykke tid, fik vi at vide at en tsunami helt sikkert ville ramme os, og at den nok ville være 6-7 meter høj. Der var en del panik, og folk der ikke havde fået deres venner, familier eller kærester med op var helt og aldeles ude af sig selv. Som dagen gik, fik vi løbende mere info, og vi fik at vide at Indonesien var ret slemt ramt, og at bølgen nok ville ramme os omkring 19-tiden.
Heldigvis blev infoen om selve bølgen også mere klar - den ville nok kun være 4 meter, så 3 meter, derefter 2 meter, og til sidst fik vi at vide at den måske ville den slet ikke ramme os.
Omkring kl 20 kom der en thai ind i hallen, og sagde at der slet ikke ville blive nogen tsunami. Folk begyndte at klappe og huje og kramme hinanden, og stemningen var høj! Vi måtte vente et par timer mere før det var helt sikkert for os at gå ned igen, men nu var ventetiden straks mere behagelig.
Da vi endelig kom ned til kysten igen, lød der pludselig en alarm, og folk begyndte at skrige at tsunamien ville komme og at vi alle sammen ville dø. Vi løb alt hvad vi kunne, og alt jeg kunne tænke på var, at nu var det nok slut, og at vi skulle nå hen til et højt træ eller noget lignende for at overleve. Heldigvis viste det sig at alarmen var en måde at vise at alt var OK igen..
Da vi gik i seng dén aften, var vi meget taknemmelige for livet, og for at vores værelse lå på 3. etage.
d. 12/4
Vi havde booket en tur på The Pirate Booze Cruise dén dag, og folk var helt klart klar på noget fest efter gårsdagens skræmmende oplevelse. Vi mødtes med en masse andre unge backpackere på Sports Bar, og gik derefter hen til den båd vi skulle sejle med. Det blev en super fed dag, med masser af sjov og druk. Vi fik set alle de mest kendte steder omkring Phi Phi, og vi havde det sjovt imens!
Om aftenen begyndte festen først rigtigt. Der var nemlig Songkran!! Det thailandske nytår, som bliver fejret med flere dages intens vandkamp og druk. Vi fik hurtigt fat i hver vores vandpistoler, og så gik folk ellers helt amok! Senere på aftenen satte jeg mig hen i dén tattoo shop hvor jeg fik mine tatoveringer, for at hænge lidt ud. Dér mødte jeg en svensk pige, som jeg endte med at rende rundt med resten af aftenen, sammen med irlænderen der styrer tattoo shoppen, og som jeg kendte fra de andre gange jeg har været på øen. Det var en super fed aften, hvor jeg dog blev lidt fuld, da de thailandske tattovører insisterede på at mig og Sweeden (det er meget normalt at kalde hinanden navnet på det land man kommer fra), skulle drikke en masse whiskey shots.
d. 13/4
Jeg havde en god portion tømmermænd, og kunne mærke at jeg nok var ved at blive lidt syg. Men hul i dét, når verdens største vandkamp var i god gang lige udenfor! Aldrig i mit liv har jeg oplevet så meget vand blive kastet, skudt og smidt med. Desuden var en del af vandet farvet, og folk havde bøtter med talkumpudder som de også smed på én. Så man kom hurtigt til at ligne noget der var løgn. Det blev endnu en super sjov dag, selvom jeg dog tog mig en lang lur om eftermiddagen, før der igen var tid til vandkamp og fest om aftenen. Sweeden og jeg endte igen med at rende rundt sammen, og dansede på Slinkeys til meget sent.
14/4
Vandkampene var endelig ved at dø lidt hen. Selvom det havde været nogle fede dage, bliver man hurtigt træt af at være våd konstant, samt at få spande med iskoldt vand hældt ud over sig. Havde efterhånden heller ikke noget tørt tøj tilbage. Det var desuden vores sidste aften på phi phi, så det hele var lidt nostalgisk. Vi havde mødt en masse fede mennesker som vi skulle lige farvel til, og jeg var desuden ikke blevet helt rask igen. Det endte med at Sweeden, Irlænderen og jeg havde en hyggelig aften i tattoo shoppen, hvor vi snakkede og drak, og så en masse fulde mennesker få nogle ufatteligt kiksede tatoveringer.
15/4
Rejsedag. Vi fik sagt farvel til folk, og så var det tid til den 15 timer lange tur til Bangkok. Vi tog først en båd til fastlandet, og så skulle vi med en bus hele natten. Vi var begge to meget trætte, da det bestemt ikke var blevet til meget søvn de foregående dage, og det blev en stille og rolig bustur.
16/4
Vi ankom til Bangkok tidligt om morgenen, og fik indlogeret os på et billigt guesthouse tæt ved Khao San Road. Vi sov i nogle timer, og tog så hen til MBK - et gigantisk shoppingcenter. Dér gik vi rundt hele dagen, og Louise fik lavet negle og ordnet hår, og desuden købt en masse tøj, da hun skulle hjem til Danmark to dage senere. Om aftenen gik vi ind og spiste på en restaurant, hvor der løb et bånd forbi alle bordene med forskelligt kød og grøntsager, som man så skulle tilberede i en kogende suppe man havde i en gryde foran sig. Der var også en stor sushi buffet, så vi blev godt mætte.
I MBK mødte vi to franskmænd, som vi også havde set på phi phi, og aftalte at mødes med dem på en bar på Khao San Road senere på aftenen. Det blev en fed nat! Mens vi sad og drak, kom der pludselig en fyr gående som jeg helt klart havde set før: Aaron, som jeg havde været på Halong Bay Cruise med i Vietnam, men som jeg aldrig fik udvekslet facebook info med. Det er det fede ved at backpacke i asien - man rejser til de samme destinationer, og møder ofte folk igen.
17/4
Vi brugte hele dagen på at gå rundt og kigge på Khao San Road, og vi fik begge købt lidt mere ind. Om eftermiddagen, besluttede vi at det var tid til lidt selvforkælelse. Vi tog ind og fik hver en ansigtsbehandling, en massage, og samtidig vokset en masse hår (og hud) af. Om aftenen gik vi igen ud, men det blev ikke så sent, da vi skulle med hver vores fly den næste dag.
18/4
Rejsedag. Efter at have ventet lidt i lufthavnen var det tid til at sige farvel. Det havde været 3 fantastiske uger med Louise, som bare var gået alt for hurtigt! Hun skulle hjem til Danmark, og jeg skulle med et fly videre til Hong Kong, så efter en tårevæddet afsked, gik jeg igennem security, og efterlod Skov til at vente i lufthavnen på hendes fly der gik 10 timer senere.
Da jeg ankom til Hong Kong efter en 2 timers tur i flyet, skulle jeg stå i kø til immigration. Dér kom jeg i snak med en fyr fra USA, der havde været i Hong Kong mange gange før, og tilbød at være min guide. Jeg tog med Ryan, som han hed, hen til det hotel han havde booket, og fik et værelse til mig selv. Jeg havde været lidt usikker omkring hvad i alverden jeg skulle lave på 20 timer i Hong Kong, men endte med at have en super fed aften! Vi tog ud og spiste noget traditionel mad, og derefter gik vi rundt i byen - Hong Kong er ufatteligt ren og pæn i forhold til Bangkok og andre byer i asien, så det var en ny oplevelse for mig. Jeg fandt også ud af, at Ryan var en fantastisk graffiti kunstner, så vi snakkede en del om forskellige former for kunst.
Det fede ved backpacking, er at man aldrig ved hvad der sker og hvem man møder.
19/04
Jeg tog et fly videre til Fiji om eftermiddagen, og brugte resten af dagen på det.
20/04
Jeg ankom til Fiji omkring kl 10 om morgenen. Jeg havde haft en del problemer i Hong Kong, fordi jeg ikke havde en printet billet tilbage til Danmark med mig - på Fiji vil de meget gerne sikre sig at man forlader landet igen. Det samme problem gentog sig da jeg ankom til Fiji, og jeg brugte halvanden time på at få lov til at tage ind i landet.
Den første aften boede jeg på Smugglers Cove. Det blev en stille og rolig aften, hvor jeg hang ud med en fyr fra tyskland og fra england, og desudne gik ret tidligt i seng på grund af jetlag.
21/04
Jeg skulle tidligt op, da det var tid til at tage ud til det "rigtige" Fiji, på de nordlige øer. Da jeg bookede min tur i Danmark, havde jeg ikke været sikker på hvor meget og hvor lidt tid jeg ville bruge alene, så jeg havde booket en tur på forhånd, og troede jeg skulle rejse med en bestemt gruppe i 12 dage. Det viste sig, at selvom der var andre med nøjagtigt den samme tur som jeg, skulle vi bo på forskellige resorts. Den første ø jeg skulle bo på, hed South Sea Island, og var ufatteligt lille. Det tog max 4 min. At gå rundt om hele øen, men der var ret hyggeligt. Mødte en engelsk pige der hed Jackie, og som var dne eneste jeg skulle rejse med stort set alle 12 dage i Fiji. Der var desuden to meget skotske piger, som jeg ville møde igen på nogle af de andre øer.
Om aftenen så vi alle sammen den fantastiske solnedgang, og fik nogle drinks, før vores lækre aftensmad blev serveret. Det var fedt at blive vartet lidt op for en gangs skyld.
22/04
Jackie og jeg skulle på en tur med Sea Spray, som ville tage os til den ø hvor Castaway med Tom Cruise blev optaget, og en lokal landsby. Castaway Island var fantastisk smuk. Aldrig har jeg set så hvidt sand, og så blåt vand, og der var også fedt at snorkle. Vi fik taget en masse gode billeder, og under vandet fik jeg øje på 2 hajer.
Så tog vi videre til en landsby, hvor vi gik lidt rundt. Normalt er der også et marked, og en kava ceremoni (kava er en lokal rod, som man bliver beruset af, og som bliver opløst i vand og drukket meget på Fiji). Det var dog søndag, og derfor var disse aktiviteter desværre ikke inkluderede. Alt i alt var det en super fed dag alligevel.
23/04
I dag skulle vi videre til en ny ø. Jackie og jeg sagde farvel til de skotske piger, og tog videre til Waya Laylay, hvor vi skulle være i to nætter.
Maden på øen var fantastisk, men der var ikke så meget at lave. Det gjorde nu ikke noget, og vi brugte gladelig resten af dagen på at sove i en hængekøje på stranden.
24/04
Om morgenen skulle Jackie og jeg på Shark Watching. Det var en fed oplevelse, hvor vi snorklede rundt sammen med en lokal guide, som engang imellem skød nogle fisk med en lille harpun. Så skar han fiskene op med en kniv, og lokkede på den måde 4-5 revhajer hen til os. Det var lidt surrealistisk, for selvom hajerne ikke var meget mere end 1 meter lange, var det helt klart stadig hajer! Vi svømmede rundt med dem i en lille times tid, og igen fik vi taget nogle gode billeder (tænkte nok at det vandfaste kamera ville blive en god investering).
Da vi kom ind til øen igen, begyndte det at regne helt vildt, og det stoppede ikke før sent på eftermiddagen. Efter at have foretaget os absolut ingenting i 5 timer, besluttede mig og Jackie os for at tage på en tur op til toppen af en klippe midt på øen, hvorfra der skulle være en smuk solnedgang. Turen viste sig at være helt og aldeles livsfarlig. På grund af al regnen var der sindssygt mudret og glat, og der var en del gange hvor vi begge næsten faldt ned af den meget stejle bakke igen. Vi overlevede dog, og kunne nyde en utrolig udsigt over hele øen.
- comments