Profile
Blog
Photos
Videos
d. 17 marts:
Jeg havde voldsomt mange tømmermænd, da jeg kl 6 om morgenen tog fra hotellet, for at tage et fly til Phuket. Overlevede med nød og næppe dagen, og der var stor gensynsglæde da jeg så min dejlige familie igen i Phuket. Mine forældre havde fundet et fedt hotel, hvor jeg virkeligt nød at være - 2 måneder i dormrooms sætter sine spor.
d. 18. marts:
vi lagde os ned til poolen om morgenen efter en god lang nats søvn. Om eftermiddagen tog vi på stranden. Det var helt underligt at mine forældre og mormor pludselig var sammen med mig i Thailand, og det tog et stykke tid for mig at vænne mig til at være "barnet" igen. Det var dog fedt at blive passet lidt på.
Om aftenen tog vi ind til byen på et natmarked. Det var sjovt at se hvordan min mormor reagerede i forhold til det "rigtige" Thailand - men hun er nu en super sej dame, så hun tog det hele med et smil. Vi shoppede lidt, og så tog jeg familien med hen til den del af markedet hvor der blev solgt mad, og vi prøvede lidt af hvert. Alt i alt en fed dag.
19. marts:
Vi skulle tidligt op, da vi skulle med en båd til koh Phi Phi.
Det var fantastisk at være tilbage på øen igen, og vi bookede hurtigt en longtailboat, så vi kunne komme ud og snorkle ved Maya Beach og en masse andre steder. Det var fedt at kunne vise min familie hvor dejlig phi phi er, og de var alle sammen vilde med turen - selv min mormor, der bare sad i båden med sin nye store solhat.
Om aftenen bookede vi en dykkertur den næste dag, så min far kunne få et genopfriskningskursus.
20. marts:
Dykning. Mig og min far stod tidligt op, og gik hen til den diveshop som vi skulle dykke med. På det første dyk skulle min far lave nogle øvelser, for at se om han kunne huske hvordan det hele fungerer. Vi havde 2 dyk i alt, og det var selvfølgelig fantastisk. Ingen hajer denne gang, men 2 skildpadder med 10 minutters mellemrum.
21. marts:
Mere dykning. Denne gang tog vi ud til vraget af King Cruiser igen, så min far kunne se hvor smukt der er. Det var endnu bedre end sidste gang, og vandet var krystalklart. Specielt Shark Point er utroligt smukt, med bløde koraller i alle farver over det hele. Det er virkeligt en anden verden under vandet. Denne gang lykkedes det os endda at få nogle billeder af en fyr der havde et kamera med under vandet.
Om aftenen spiste jeg middag med familien, og tog så hen i den tattooshop hvor jeg fik min første tatovering. Dér mødte jeg en pige fra sverige, som jeg endte med at dele en bucket med, og feste med resten af natten. Dog var der lidt drama, da jeg næsten besvimede midt i at kigge på eventuelle nye tatoveringer.
22, 23. 24.. marts:
Jeg startede dagen, med hvad jeg troede var voldsomme tømmermænd, men som senere viste sig at være endnu en omgang sygdom. Vi skulle tilbage til Phuket om eftermiddagen, og endte med at sove hele turen. De næste to dage var jeg bare syg, og fik slappet af og sovet og læst en masse.
25. marts:
Da jeg endelig var blevet rask havde jeg besluttet at tage væk fra min familie en dag før tid, for at komme tilbage til koh Phi Phi for at få endnu en tatovering. Jeg brugte de sidste timer før jeg skulle afsted kl 1, på at sige ordentligt farvel til min familie endnu en gang.
Da jeg ankom til Phi Phi, gik jeg direkte hen til tattooshoppen, og fik lavet en fjer på min fod med bambus. Den endte med at blive super smuk, og det fejrede jeg da med endnu en gang at bruge natten i byen.
26. marts.
Jeg skulle videre fra Phi Phi allerede om morgenen, da jeg skulle til Koh Samui for at hente min veninde, Louise, i lufthavnen. Hele dagen gik med at rejse, endnu en gang med tømmermænd. Da jeg ankom til det hostel jeg havde booket, gik jeg direkte i seng.
27. marts:
Klokken 9 om morgenen hentede jeg Louise. Det var så super fedt at se en af veninderne derhjemmefra, og jeg tror vi får en super tur sammen! Da hun havde smidt sin rygsæk i vores værelse, tog vi en scooter hen til Bophut - dér hvor jeg sidste år gik på højskole i 2 måneder. Det var fedt at se byen igen. Mødte faktisk en masse mennesker jeg kendte, og blev mindet om nogle fede tider med pigerne fra højskolen. Desuden var det en god måde for Louise at blive introduceret til Thailand.
I morgen skal vi til Koh Tao, hvor vi skal være i lidt over en uge.
- comments