Profile
Blog
Photos
Videos
Hey hey.
I får lige endnu en opdatering hurtigt efter den sidste - nu hvor jeg alligevel har fået fat i en computer.
I dag har vi også oplevet en masse. Efter en super lækker morgenmads buffet (Tror jeg må trilles hjem fra lufthavnen - maden er alt for god her!), var det tid til ø-rundtur. Vi startede med at køre ud til endnu en stor Buddha. Der var varmt, for vi skulle alle tildækkes både på knæ og skuldre, så vi havde en del mere tøj på en vi plejer hernede. Efter Buddhaen, skulle vi hen til et tempel. Her skulle vi først ryste en bøtte med nogle pinde indtil en af dem faldt ud. Det nummer der stod på pinden, skulle vi så finde i hylde, hvor der lå en spådom for hvert nummer. Min var heldigvis nogenlunde god :) Så gik vi hen og blev velsignet af en munk. Jeg var virkeligt nervøs, for nu er det med munkene som vi knap må se på, kørt så meget op, at man var helt bange for at komme nær en af dem. Han var nu rigtigt sød, og talte faktisk lidt engelsk. Man blev velsignet, ved at han slog en let på hovedet med en bambuspind med helligt vand på, og sagde "for good luck" på engelsk og thai. Derefter fik vi hver et hvidt armbånd med nogle knuder, som selv skal falde af igen. Når armbåndet falder af, forlader al den dårlige karma én. Det var en lidt vild oplevelse.
Så kørte vi hen til et sted med en flot udsigt. På vejen derover kørte vi forbi en kæmpestor gylden statue af en penis, som kvinder ofrer til, for at blive gravide, eller finde en kæreste. Til sidst skulle vi se the Magical Garden. Historien bag den var ret romantisk: en mand mistede for lang tid siden sin kone, og i sin store sorg flyttede han ud i naturen til et stor klippe, som han brugte flere år på at udhugge. Han havde lavet traditionelle thai-statuer af kvinder der danser, og en dødsengel. Det var rigtigt smukt.
Om eftermiddagen var det tid for vores prøvedyk. Vi var 7 piger, der gerne ville prøve. Mig og Nicole har dog begge prøvet dykning før - Nicole har et open water bevis, og jeg er kun et dyk fra at få det. Pia har også dykkercertifikat i forvejen. Jeg har bestilt et advanced kursus, som jeg heldigvis kan tage sammen med de andre, der bare skal have Open Water. Det glæder jeg mig meget til :)
Vi har desudne fået bestilt rejsen til vores første friuge. Vi skal til Chiang Mai i Nord Thailand, og derefter nogle dage til Bangkok. Turen er med tog, og det tager ca. 20 timer derned. Hjemad tager vi fly fra Bangkok.
Jeg fik brugt de sidste penge jeg har hævet på betaling af rejsen. Har ca. brugt 18.000 Baht - ca 3200 danske kr. Det er en del mindre end jeg havde forventet :) Har nu håb om at have lidt penge tilbage når jeg kommer hjem igen :)
I morgen skal vi på endnu en ø-rundtur, og onsdag er det tid til det første fullmoon party - ej hvor bliver det bare fedt!
Det var vidst alt for nu:P
- comments