Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen.
Så sidder jeg ved den lækreste pool på koh Samui og sveder. Her er bemærkelsesværdigt varmere end i Khao Yai, så har sat mig ind i skyggen. Der er sket en del de sidste par dage!
d. 11 var der surprise day. Det var den fedeste dag nogensinde!! Vi blev delt op i 3 hold. Jeg var sammen med Cathrine, Emilie, Pia og Simal.Først skulle vi spille nogle spil med thai'erne der arbejder på Eo Valley Lodge. Der var dart, petangue og badminton. Af en eller anden grund var jeg rimeligt god til dart (?). Pia var mega god i badminton og vi endte med at tæve de thai'er vi spillede imod! Bagefter skulle vi ud og cykle. Ruten var 15 km lang, og der var omkring 30 grader varmt. Sveden drev virkeligt af os, men vi ville virkeligt gerne vinde, det hele, så vi cyklede alt hvad vi kunne! Selv Simal, der har røgetsiden hun var 13, og ikke er i alt for god kondi var klar ;) På ruten var der hængt små sedler med spørgsmål op, som vi skulle svare på senere. Da vi var halvejs skulle vi ind i en buddha-grotte og finde flere spørgsmål. vi løb rundt, men der var stadig tid til et billede eller to. Vi kom tilbage til Eco Valley i en tid på 1 time og 14 min - dem før os gjorde det på en time og 31. Da vi var i god tid, var der heldigvis plads i programmet til en hurtig dukkert i poolen inden næste aktivitet, som var frugtudskæring. Der var vi ikke særligt seriøse - vi lavede et Paradisets Have tema, og lavede en meget underlig adam og eva, og en Gud med cigaret i munden. Men vi havde det helt vildt sjovt! Imens vi andre skar frugt ud, forsøgte Pia og Cathrine at lave en konstruktion ud af en ballon, nogle servietter og en snor, der skulle forhindre et u-kogt æg i at smadres når det blev kastet fra 4 meter. Til sidste skulle vi skrive en sang om vores tur sammen med en engelsk fyr der hed Dave. Det var så fedt, og vi fik virkeligt skrevet en god sang - Den bedste (!) sagde Dave. Den skulle vi så synge for alle senere.
Da vi havde været i bad og lagt lidt makeup (det første i 10 dage), skulle vi have helstegt pattegris og andet grill-mad. Det var godt at slippe for ris ;) Efter afskedsmiddagen, som det var, skulle vi synge vores sange. Selvom vores var god, var vi direkte elendige til at fremføre den, men sjovt var det. Lidt tid efter, kunne Lars endelig afsløre hvem der var den samlede vinder. Det var desværre ikke os - selvom vi havde kæmpet hårdt for det - og det var delvis min skyld. Jeg kom nemlig til at springe ballonen da den skulle pustes op, til vores forsøg med ægget - var den ikke sprunget, havde vi vundet, for Cathrine og Pia var de eneste der havde lavet konstruktionen rigtigt.
Så var der tid til noget druk og fest. Der var en fyr med et karaoke anlæg, så det fik vi meget sjov ud af. Det endte med, at vi dansede og hyggede os - og sang ufatteligt dårligt - det meste af natten, som vi afsluttede med en natlig dukkert i poolen :)
Dagen (d. 12 maj) efter var rejse-dag. Vi fik sagt farvel til staffet, der var virkeligt søde, og kl 10 gik turen mod Bangkok. Først i bus i 3 timer, så 3 timers venten i lufthavnen, og til sidst en flyvetur på kun en tim til Koh Samui, hvor vi skal være de næste 6 uger. Vi var ret trætte efter både festen dagen forinden, og af rejsen, men vi livede lidt op da vi så Smile House hvor vi skal bo. Det er virkeligt lækkert! Der er aircondition (noget Marekka og jeg ikke kunne få til at virke da vi var roomis i Koh Yai), og toiletterne er virkeligt store. Desværre var der sket en fejl, så den to-mands hytte som Cecilie og jeg skal bo i er optaget. Derfor har vi fået en tre-mands hytte som vi skal bo i, i to dage, for så at flytte til dne mindre hytte. Det er lidt bøvlet - specielt fordi Cecilie brækkede håndleddet da vi havde thai-boksning, og derfor ikke er den mest mobile person ( :-) ). Men uanset hvad skal det nok blive hyggeligt. Vi har allerede fundet en rutine, hvor jeg hjælper hende med at sætte hår og putte linser i, og alt andet hvor man gerne skal bruge to hænder. Det er virkeligt synd for hende, at hun var så uheldig at komme til skade hernede, så vi nu har betalt så meget for det.
Der er et andet DSC-hold hernede lige nu. De har først været i New Zealand, og skal hjem til Danmark om en uge. Det er fedt lige at få snakket lidt med nogen der har boet her nogle uger, og som kender alle de gode steder.
I dag har vi bare slappet af. Der er den lækreste morgen-buffet, med ALT hvad hjertet kan begære (undtagen lige havregryn og rugbrød). Der står en dame og laver omeletter til alle der vil have en. Vi ender allesammen med at tage på hernede hvis det fortsætter sådan. Heldigvis er mig og Pia gode til at få løbet om morgenen. Det gjorde vi også i morges, og hold da op hvor var det hårdt og varmt. Pia er i noget bedre kondi end mig, og løber foran mig og muntrer mig op når jeg er ved at gå til.
I aften har det andet hold arrangeret en horror-fest i anledning af at det er fredag d. 13. Det glæder jeg mig til, selvom der er så varmt at jeg dårligt kan overskue at bevæge mig.
Jeg glæder mig rigtigt meget til at se hvad de næste uger vil bringe :) Tror det bliver fedt!!!
- comments