Profile
Blog
Photos
Videos
Sawadii kaa!
Hej allesammen derhjemme:)
Der er sket en masse de sidste par dage! Lige efter at jeg havde skrevet blog sidst tog vi en bus til en by tæt ved. Vi havde desværre mistforstået Lars, vores rejseleder, så det aftenmarked, som vi egentligt tog afsted for at se, begyndte en halv time før vi skulle hjem. så det var ikke meget vi fik shoppet.
D. 5. maj skulle vi have vores første dag i junglen.nVi stod op kl 5 (!), fordi dyrene er mest aktive om morgenen. Vi skulle på trekking i 4 timer gennem junglen først. det var hårdt, og meget varmt, da vi akulle have lange bukser og langærmede trøjer på. Dette var for at undgå en hær af igler der klæbede sig til vores sko og busker resten af dagen. Vi havde desuden nogle lange "sokker" på, som skulle holde iglerne ude. Vi fik desværre ikke rigtigt set nogle dyr. Kun to aber, og en masse fugle og insekter. en del af pigerne på det hold vi gik med var virkeligt i panik over iglerne, så den første time gik vi meget langsomt. Efter vores trekking tur skulle vi hen til en udsigtsklippe og have madpakker. Der mødte vi en flok koreanske tourister, der allesammen ville have taget et billede sammen med Camilla - en af pigerne. Det var åbenbart fordi, at man i asien er vilde med folk med bleg hud, og Camilla, der i øvrigt er en pæn pige, er også meget lys i huden.
Om eftermiddagen tog vi hen og så et vandfald, der selvfølgelig lå for foden af en masse trapper. Der blev ikke sagt så meget i bussen hjem, da vi alle sammen var meget trætte.
D. 6 maj, skulle vi igen i junglen. Dog skulle vi først afsted kl 9, så vi kunne sove længe :)
Vi stratede igen med en trekkingtur - kun på halvanden time. Vi havde fået en ny guide, som fortalte en hel masse om træerne og planterne i junglen. Vi så heller ingen dyr den dag, men lærte en masse. Så spiste vi middag - nogle lidt vamle og meget lunkne sandwiches som vi også havde fået dagen før. Derefter skulle vi se to vandfald. Det første var (heldigvis) et man kunne bade i. Det var simpelthen så sjovt! strømmen var meget stærk, og der var mange store sten lige under vandoverfladen, så det var næsten ikke til at bevæge sig. Jeg havde mit vandfaste kamera med, og fik taget en masse gode billeder foran vandfaldet!
Det næste vandfald var det, som Leonardo Dicaprio hopper ud fra i filmen "the Beach".
Om eftermiddagen var dte meningen at vi skulle have siddet nogle timer i et udsigtstårn og set efter dy, men vi havde brugt en del tid ved det første vandfald, og var desuden meget trætte, så vi blev der kun i en halv time.
d. 7. Maj var den første dag, hvor vi ikke skulle nogen steder hen. Der kom en mand, Søren,. som bor i Thailand, og underviste os i den Thailandske historie. Det var spændende at høre om, men der var virkeligt varmt, og de fleste af os ville hellere have ligget ved poolen :) Efter at vi havde spist til middag, havde 3 af pigerne - Simal, Camilla og Pia arrangeret en overraskelse til os med hjælp fra Lars. De sendte os ud og gå en tur, og da vi kom tilbage havde de hængt en masse balloner og pynt op, og der var baderinge og masser af små bolde i poolen. Det Perfekte poolparty skulle holdes :) Det var super hyggeligt (selvom jeg nok blev lidt småfuld, da jeg "kom til" at bestille 4 long island icetea).
I dag, d. 8. maj, var der igen undervisning. Denne gang om det thailandske sprog. Det var super pændende, og vi lærte nogle helt basale ord og sætninger, som vi forhåbentligt kan bruge senere. I eftermiddag tager jeg og nogle andre piger igen til aftenmarkedet - dog noget senere end sidste gang :) Så vi skal nok få shoppet igennem.
Kan godt mærke at jeg er langt væk hjemmefra, men har ikke rigtigt haft hjemve - på nær i går. Det var dejligt at få snakket med mine forældre.
Ellers er her fedt! Jeg er heldigvis vild med thaimad, men de andre piger er ved at være godt trætter af buffeterne med ris, og forskellige thai retter.
Vejret er dejligt. Der har været noget overskyet de fleste dage, men vi har fået det sol vi kan tåle.
Håber i har det godt hjemme i lille Danmark :)
- comments