Profile
Blog
Photos
Videos
Det er et par dage siden min sidste opdatering. Har tilbragt de dage i en konstant rus af alkohol og liv i det hele taget. Har brugt dagene men tømmermænd på stranden, og aftenerne og nætterne på druk. Har mødt en gruppe af rigtigt dejlige mennesker - de bor i mit dorm, og rejser alle sammen alene. Det er virkeligt en god gruppe. Er ked af, at folk begynder at tage af sted i dag og i morgen. Havde kun planlagt at blive her i 2-3 dage, og nu er der gået 7 eller 8 (det er lidt svært at holde styr på datoerne her).
Aftenen efter Booze Cruizet slappede jeg bare af. Brugte hele dagen på Hangover House, og så film med Alex, Shane og Masie - 3 englændere jeg mødte dagen før. Så var det dog også slut med at slappe af!
Dagen efter, tog jeg på stranden med Mik, en pige fra Holland, og Markus og Philip fra Sverige. Der mødte vi nogle flere mennesker. Om aftenen tog vi i byen. Vi har efterhånden fundet et mønster. Vi starter på Monkey Republic, hvor vi bor. Så tager vi til happy hour på Utopia, og derefter til JJ´s, hvor der er en gratis drink til alle. Aftenen slutter på Dolphin Shack, hvor vi danser resten af natten.
Vi har også været til Bucket Festival i forgårs; En masse unge mennesker der bliver sejlet hen til en ø et stykke fra byen, og som så drikker de famøse Buckets, og fester hele natten. Jeg endte med at blive ude til kl 9.30 om morgenen, hvor den sidste båd gik. Så fik jeg en lille times søvn, før jeg tog på stranden med de andre. Vi lovede alle sammen højt og helligt, at vi IKKE skulle drikke dén dag, men allerede efter 1 time, var de første øl og Vodka/Redbull bestilt. Om aftenen tog vi så i byen igen, men jeg gav hurtigt op, og tog hjem. I dag har jeg virkeligt taget den med ro. Var dog meeget fristet til at tage på endnu et Booze Cruize med de andre, men kunne mærke at min krop havde brug for at slappe af.
I morgen, eller overmorgen tager jeg til Vietnam med bus, for at rejse rundt der i et par uger.
- comments