Normalt skriver jeg ikke saa meget om de dage vi rejser fra et sted til et andet, da busturene ofte er meget lange og vi derfor ikke oplever noget den dag, men undtagelser kan jo ogsaa vaere med til at farve ens hverdag :)

Efter i mange dage at have holdt lejligheden ryttelig, saa vi ikke havde saa meget oprydning den sidste dag, saa havde vi paa en aften formaaet at rodde for en uge. Check-out var som saa mange andre steder kl. 10, saa i bedste backpackerstil stod jeg, aabenbart som den foerste i lejligheden, op omkring 9.15. At aabne doeren fra vores vaerelse indtil stuen var ligeson at traede ind i en amerikansk teenagefilm. Og helt sikkert en lavbudget en af slagsen. Jeg vaeltede over flasker, halvtomme pizzabakker, plastichulahula halskaeder der ikke laengere var paa samlet som kaeder og saa selvfoelgelig alle vores gaester, der sov paa sofaerne, rullemadresser, soveposer og klinkegulvet. Faktisk saa var det saa grotesk, at jeg havde skiftet kanal hvis det havde vaeret en film. Og hvor ville jeg da oenske det havde vaeret det!

Alt fra dette tidspunkt og til vi checkede ud er lidt sloeret og jeg ved faktisk ikke helt hvordan vi praesterede at komme ud til tiden, men vi fyldte naesten selv en hel container med alt fra skrald der var at finde i lejligheden. Faktisk tror jeg at hvis vi havde deltaget i programmet 'Fra skrot til slot', at vi kunne have bygget en helt ny lejlighed for alt det vi smed ud :)

Derefter sagde vi farvel til Mathias, Mads, Mikael, Christian, Christoffer, Jacob og Gijs, der ikke skulle med til Surfers. Saa har de der er skarpe nok set, at der med Mark og jeg kun er ni navne og vi var som tidligere skrevet 10 drenge. Dette skyldes at vi ikke skulle sige farvel til canadieren, Connor, der havde besluttet sig for at sige ja tak til invitationen til at foelge os til Surfers Paradise. Dette her var turens bedste win-win situation. Ikke bare er Connor en hyggelig fyr, men som jeg ogsaa tidligere skrev, saa er han kok. Det kan vi godt lide :)

Inden den to timer lange nustur til Surfers, der er en af de korte af slagsen, smuttede vi forbi Subway (sandwich-restaurant) og koebte en Foot-long sandwich og en stor cola til at pleje toemmermaendene. Og for foerste gang paa turen tabte jeg til maden. Om det var varmen, alt spiritussen fra dagen foer eller bare det faktum at det var en stor sandwich, det har jeg intet svar paa, men den vandt altsaa over mig i dag.

Men videre til busturen. Nogengange foeles det ekstremt lange, selvom det kun er et par timer og andre gange foeles de korte, selvom det er mange timer. Busturen i dag husker jeg slet ikke, da jeg sov hele vejen. Jeg satte mig paa det letpolstrede saede, der for at toppe det ogsaa lugtede let af opkast, men praesterede alligevel at sove hele vejen til Surfers Paradise. Og selvom jeg ikke havde mod paa en af deres famoese pubcrawls i dag, saa kan jeg allerede nu maerke, at det her en by efter mit humoer!!