Efter julen var veloverstaaet, havde vi ikke saa mange andre planer end at fede den paa stranden og drikke lidt alkohol om aftenen og i dag var ingen undtageagelse. Undtagelsen i dag var heller ikke at toilettet var optaget hele morgenen fordi vi havde fire eller fem overnattende gaester eller at nogen lavede morgenmad, men kun til omkring seks personer, saa alle maette kaste sig rundt i koekkenet i haabet om at faa noget at spise. Nej, undtagelsen i dag var, at vi rent faktisk var tidligt oppe. Efter at have fejret julen, saa selv Jesus (der som I husker godt kunne lide en god roedvin. Jaevnfoer vand til vin tricket) ville have sagt: 'Nu tager I lige en slapper, der er jo bare en foedselsdag', havde vi alle igaar ikke indtaget saa meget som en draabe alkohol. Derfor var vi i dag i stand til at staa op foer kl. 10.

Det gjorde nu ikke den store forskel, da vi alligevel bare skulle paa stranden endnu engang. Eller der var da lige en forskel. Paa den maade kom vi til at tilbringe en del tid i solens farligste timer og vi brugte derfor alle en del solcreme. Nogen bedre end andre :) Mark var aabenbart ikke fleksibel nok til at smoerre hele hans ryg ind og han valgte derfor bare at smoerre toppen af skuldrerne ind, mens resten af hans ellers hvide krop var blottet og eksponeret for solens straaler hele dagen. Til de af jer der ikke har set billedet af det i mappen 'Byron Bay', bliver noed til lige at smutte ind og se det. Kontrasten mellem hans skuldre og resten af ryggen er saa tydelig, at det naesten goer ondt i oejene, hvis man kigger for laenge paa det. Men det stopper ikke her. For den lille smule creme han havde brugt var klattet ud paa ryggen, saa der kom tydelige aftryk af hans haand. Faktisk lignede Marks ryg et fingermalleri lavet af et anti-kreativt fireaarigt boernehave barn, der kun havde to farver at goere godt med :)

Men naar det nu er saa varmt, saa er det jo godt at man kan tage en dukkert i det azurblaa vand. Da vi paa et tispunkt var ude og svoemme lidt rundt i boelgerne (for sidste gang den dag) kalder livredderen os ind ved hjaelp af sin megafon. Normalt lader man bare som om man ikke hoerer det, da det ofte bare er fordi man er kommet udenfor det maerkede svoemmeomraade og man derfor bare skal finde tilbage i omraadet, men da han allerede havde vaeret efter os en del gange den dag og vi paa dette tidspunkt var helt ude i boelgerne ved surferne, besluttede vi at de var bedst nok at smutte ind og hoere hvad han havde at sige. Da vi er kommet godt ind finder vi saa ud af, at det ikke kun er os han kalder ind (og heller ikke alle med blaa armbaand), men faktisk alle der er i vandet. Det viser sig nemlig, at tre personer uafhaengigt af hinanden havde rapporteret at have set en haj. Og vi snakker ikke hajer ligesom de fredelige jeg saa ved Great Barrier Reef, men aggressive Tigerhajer der ifoelge statistikkerne er den mest angrebsivrige.

Livredderen vaelger dog ikke at lukke stranden, men tager derimod sit board og svoemmer ud. Gakgak!! Da han kommer tilbage igen er han eneste svar: 'Jeg kunne ikke se nogen haj, saa det skal I ikke taenke paa. Det var nok bare en delfin eller noget'. Jeg ved ikke lige hvad han taenkte paa, men jeg skulle under ingen omstaendigheder ud igen. Jeg har set alle Jaws filmene, saa jeg ved hvad hajer kan goere :)Da det var vores sidste aften blev der endnu engang inviteret til fest i lejligheden. Vi skulle da selvfoelgelig sige farvel til Byron Bay, lejligheden og hinanden. Det var trods alt vores sidste aften sammen.