Profile
Blog
Photos
Videos
Denne dag viste sig at være den værste vi har oplevet på turen!
Dagen startede ud med at begge vores kort blev afvist, så vi stod uden penge. Heldigvis havde Nico sit MasterCard, så vi havde lige penge nok til at betale for den tur vi skulle på. Vi skulle nemlig til Waitomo. Vi havde booket os på en bus, som skulle hente os på vores hostel. Vi stod klar kl. 7:05 uden for vores hostel, som vi var blevet bedt om, men bussen var der ikke. Vi endte med at vente en halv time. Så kom der en bus, som ikke var klar over hun skulle have os med, men vi kom med bussen alligevel (heldigvis). Da vi havde kørt i en time, skulle vi skifte over til en anden bus.
Vi kom frem til Waitomo, og skulle vente lidt før vores tur skulle begynde.
Vi skulle iføre os nogen våddragter, som var vildt kolde og våde!! Så det var ikke særlig rart at få på, men de kom på. Derefter skulle vi ud og køre hen til grotten. Da vi kom derhen skulle vi lige øve os på, hvordan det ville være at hoppe baglæns ned i et vandfald. det gjorde vi ved at skulle hoppe ned i noget iskoldt vand, men vi overlevede.
Derefter blev det tid til at komme ind i grotten, inde i grotten var der meget klemt, men også utroligt flot, med stalakit hængene ned fra toppen, og så var der en masse glowworms, som lyste oppe fra loftet.
Vi kom til vores første vandfald, hvor vi skulle hoppe baglæns ned af. det var virkelig sjovt. Vi gik igennem grotten og det kom 2 vandfald mere. derefter skulle vi lave en ål (som bestod af, at man puttede sine fødder op på personen foran sig) også blev vi trukket igennem grotten og kunne nyde synet af en masse glowworms.
Tilslut sagde vores guider at vi skulle slukke vores pandelamper også skulle vi selv finde ud af grotten ved hjælp af glowworms, Vi blev en lille smule bange, fordi vi var bagerst og der var virkelig mørkt inde i grotten, men vi kom ud i live.
Da vi var færdig med vores tur fik vi suppe og derefter kom vores chauffør og ville tage os ud på en gåtur, for med vores held den dag skulle vi vente 3 timer, på at de andre blev færdig med deres tur. Vi troede, at guiden ville gå med på turen, så vi synes det var synd at sige nej til at tage med, når hun nu gerne ville. Det viste sig så bare, at hun kørte bussen hen til stedet vi skulle gå, og så kørte hun igen.
Vi kom hen til den første gåtur, som var beregnet til at tage 45 min, men vi endte med af gå den på 20 min, da vi ikke rigtig gad at stoppe op, og vi bare gerne ville hjem. Derefter skulle vi gå en anden tur, men vi gik forkert, så vi gik kun i 10 min også var vi tilbage til der hvor vi skulle mødes. Så vi lagde os i græsset og tog en lille lur.
Efter 3 timer kom vi på bussen igen og vendte næsen hjem ad, men bare for at gøre vores dag endnu bedre, kom vores chauffør til at putte det forkert benzin på bussen, så vi var strandet på en tankstation, og skulle vent der i en time.
Men så begyndte vores dag at lysne lidt op, vores dankort begyndte og virke!! Så vi havde adgang til PENGE, så vi kunne få noget at spise. Vi ventede med vores chauffør. hun havde stået oppe ved disken og snakket med en mand, og da han skulle til at gå, udbryder hun " i kan da bare kører med ham til Taupo" så hun gik ud og spurgte en fremmed man om vi måtte kører med ham, og det sagde han ja til. Så vi blev kørt til Taupo af en fremmed, men rigtig sød gammel mand.
Så selvom dagen startede ud rigtig dårlig og havde nogen dårlige tidspunkter, endte det godt, og den fremmed mand, ved navn Don var rigtig sød og fortalte om New Zealand på vejen hjem.
- comments