Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til Queenstown omkring kl. 15, efter en meget lang bustur. Vi nåede kun lige at komme op på værelset og sætte vores ting, før vi skulle videre ud og lave et bungy jump, for det skulle gøres på Trines fødselsdag. Vi havde valgt den der hedder The Ledge, som er 47 meters fritfald, eller 3,5 sek., men man springer fra en platform, der er 400 meter oppe over jorden på toppen af et bjerg her i Queenstown. Så man kunne se hele Queenstown deroppe fra. det tænkte man dog ikke lige over i den situation. vi fokuserede mere på, hvor langt ned der var.
Vi fik tjekket os begge ind og vi var virkelig nervøse!! Hvis ikke vi allerede havde betalt, kunne vi sikkert godt have fundet på at springe fra. Men vi kom over til platformen, hvor Trine, som skulle springe først, fik sit udstyr på og blev gjort klar til at springe. Det smarte ved den her Bungy er, at man er spændt fast om livet, så man kan løbe ud over platformen i stedet for at springe på hovedet. Derfra gik det hele meget hurtigt. Så hurtigt at Trine ikke nåede at tænke og bare sprang, og Nicoline slet ikke lagde mærke til, at hun var sprunget før hun næsten var tilbage igen.
Nicoline var derimod temmelig nervøs, og ikke meget for at springe, men det blev gjort - med et skrig hele vejen ned (knækket i to).
Da vi havde gjort det, var det endnu ikke overstået, fordi vi også skulle tage The Ledge Swing, som man selv skulle udløse. Igen var det Trine der skulle først, men hun hev ikke hårdt nok i udløseren, så hun blev hængende vildt lang tid! Da hun endelig fik hevet hårdt nok faldt hun med det sjoveste ansigtudtryk nogensinde, fordi hun blev så forskrækket! Det var virkelig sjovt!! Derefter blev det Nicolines tur, og situationen mindede temmelig meget og bungy jumpet. Men gyngen var temmelig sjov, da det frie fald var overstået, og man kunne se ud over byen!
Om aftenen gik vi ud og spiste og fejrede Trine.
En af dagene efter gik vi ned og bestilte et par ture i Queenstown. Den første vi tog på, var en Zipline Trek ned af et bjerg i Queenstown, der bl.a. indeholdte den stejleste zipline i New Zealand. Det var sjovt, men slet ikke så vildt som vi havde regnet med, da vi lige havde prøvet bungy jump.
Den anden tur var river surfing, som virkelig var sjovt! Vi blev hentet tidligt om morgenen i øsende regnvejr og kørt ud til en flod, i nærheden af hvor man kan lave verdens første bungy jump. Her fik vi en masse udstyr på (bl.a. super flotte hjelme) og et board.
Vi kom ned til vandet og blev kastet ud i det - det viste sig hurtigt at være temmelig hårdt for læggene og skuldrene!
Turen bestod af 6 rapids - ikke rabbits, som de andre ellers synes var ret underholdende, at vi troede vi ville se en kanin.
Vores ene guide var fra Sverige, og han havde temmelig godt styr på den skandinaviske historie og gav os flere gange historielektioner, mens han gjorde grin med os, og vores måde at sige chokolade og pølse på på dansk - det synes vores New zealandske guide var ret sjovt! Især syntes hun, det var sjovt at sige "op igen".
Sidste ting vi har lavet her i Queenstown var en tur med gondolas op på toppen af bjerget og prøve nogle luge. Der var simpelthen så sjovt, og vi grinede hele vejen ned alle 5 gange vi prøvede. Folk grinte af os, når vi kørte forbi dem, fordi vi bare grinte og hvinede så meget.
Mens vi var på banen, hvor vi kørte luge, var der også en person klædt ud i et kæmpe kostume af et dovendyr - han/hun var virkelig underholdende at se på og kunne næsten ikke være i vognen.
I morgen skal vi videre til Christchurch, hvorfra vi skal flyve til Wellington.
- comments